: Rotel RSP-1572 og RMB-1575

Transformers: Dark of the Moon var spredt ud over lærredet. Scenen var en hemmelig militærdatabase, lige før Decepticon-ormen The Driller gør sin entré. Rolig dialog blandt mandskabet, før man fornemmer, at noget er i færd med at ske. Et jordskælv af dybbas er på vej til at bryde ud, før den gigantiske orm pludselig eksploderer op fra jorden.

Det er helt sygt, så meget lyd der fylder lytterummet på dette tidspunkt. Det er helt klart ormens hærgen og den rungende, basrige stemme fra Optimus Prime, der står i fokus, og det er højere, end jeg nogensinde mindes, det har været i vores lytterum. Alligevel er det aldrig skarpt. I stedet for at skære i ørerne hamrer det løs på kroppen og sætter for alvor gang i blodomløbet. Det her er alt andet end småtteri!

Vores nye referencehøjttalere fra Procella Audio skal have deres del af æren. Men det hjælper ikke meget med fede højttalere, hvis ikke elektronikken er på højde med dem.

Billige receivere – svagheder
Jeg har tidligere hævdet, at man kan komme langt med en surround-receiver til omkring ti tusind kroner i hjemmebiografen. Så blev jeg mindet om, hvor barskt det faktisk lyder med en receiver til tyve tusind. Men dér måtte det også stoppe, hævdede jeg. Lydniveauet blev mere end højt nok, med masser af tryk og god og ren lyd. Skæringspunktet mellem pris og ydelse var nået. Nu sidder jeg og fortryder bittert hvert ord.

Svagheden ved de integrerede receivere ligger ikke først og fremmest i, at de har for lidt kraft. Det er, at de sammenlignet med f.eks. stereoforstærkere til samme pris ikke evner at skildre stilheden lige godt. Støjbunden er lidt højere, så kontrasten mellem svage og stærke partier ikke bliver lige stor. Det er også derfor, de ikke i samme grad egner sig til at spille musik i stereo. Da lægger man mere mærke til sådanne ting.

Men nu sidder vi altså her, journalister side om side med webdesigner, art director og daglig leder, og oplever en så uforvrænget og kraftfuld filmlyd i surround, at jeg bliver nød til at indse det: Selvfølgelig bliver også den slags lydkilder langt mere underholdende, energiske og troværdige, når forvrængningen sænkes yderligere, og kraftressourcerne øges tilsvarende.

Todelt løsning
En af svaghederne med en integreret surround-receiver er, at alt sidder inde under samme tag. Selv om de vigtigste kredse er adskilt fra hinanden med egne komponenter, sidder alle komponenter så tæt på hinanden, at der er dømt til at blive noget interferens. Den største svaghed er, at det kraftfulde effektforstærkertrin deler strøm og kabinet med forforstærkertrinnet. God lyd i en forstærker starter i forforstærkertrinnet. Når det sidder for tæt på effektforstærkeren, kan brummen fra udgangstrafoerne smitte af på forforstærkertrinnet, hvilket forringer kvaliteten.

I en surround-processor er kredsene langt mere kompliceret end i en stereo-forforstærker, hvilket betyder, at den har mere at hente på at komme væk fra effektforstærkeren. Det giver også fleksibilitet ved, at når ny teknologi og nye formater skulle dukke op, kan processoren skiftes ud og effektforstærkeren beholdes. Eller opgradér med endnu mere kraft, om du vil. En separat processor giver mulighed for at tilslutte en monoforstærker i alle leder og kanter eller tilslutte aktive højttalere.

Processoren – RSP-1572
Det er i processoren, alle surround-teknologier sidder. Men mens andre producenter har autokalibrering i tankerne, og desuden har 11 eller flere kanaler med lydprocessorer, som giver mulighed for bogstavelig talt at fylde rummet med højttalere, er Rotel en mere konservativ producent.

I RSP-1572 findes ikke autokalibrering, som er standard hos – ja, vel alle andre. Personligt foretrækker jeg i mange tilfælde autokalibrering, men Rotel bryder sig ikke meget om det. Det betyder, at du må frem med målebåndet og måle afstanden fra siddeposition til hver højttaler. Værdierne plotter du ind i meter eller fod med 15 centimeters nøjagtighed via processorens skærmmenu.

Enkel skærmmenu
Hvis du ønsker en farverig skærmmenu med intuitive ikoner, som viser dig, hvor du er til enhver tid, vil du blive skuffet. Rotels skærmmenu er af typen hvid skrift på sort baggrund. Ingen ikoner heller. Det her er en menu, der er velkendt for professionelle og folk, som har beskæftiget sig meget med hjemmebiograf. Kan du klare det, så er funktionerne lette at finde. Kan du ikke, så er det let at fare vild. Det er ikke nødvendigvis en svaghed, da mange, som køber separate komponenter, er folk med en vis erfaring.

Det, du får, er en processor, som understøtter op til 7.1 kanaler med lyd. Den har en nok så avanceret video-scaler fra Faroudja (DCDi), som kan skalere kilder af lavere opløsning op til 1080p. Den her er ikke længere ny; der findes bedre. Men med 1080p billedkilder tilsluttet med HDMI (fat det nu: Det er kun HD-materiale, der duer!) spiller det en ganske lille rolle. Processorens seks HDMI-indgange støtter selvsagt 3D-video, og en af de to HDMI-udgange har lydretur (ARC), som gør, at også lyden fra tv’et sendes gennem anlægget via ét og samme HDMI-kabel.

Derudover findes både analoge og billed- og lydindgange samt koaksiale og optiske digitalindgange.

Effektforstærkeren – RMB-1575
Effektforstærkeren er på ingen måde en lille fyr. Den vejer ikke meget, takket være Klasse D-forstærkning (svitset forstærkning). Alligevel klemmer den på med 250 påståede watt pr. kanal – med alle kanaler drevet samtidig! Det her er en 5-kanals version af stereoforstærkeren RB-1572, som er naturlig at supplere med, hvis du ønsker 7.1 kanals hjemmebiograf.

RMB-1575 har fem analoge indgange og ditto højttalerudgange. Ingen balancerede koblinger, kun RCA.

Tilbage til det sjove
Så tilbage til det, vi talte om i udgangspunktet. Lydkvaliteten. Filmoplevelser er sygt underholdende med meget heftig lyd. Og forstærkersættet arbejder meget hurtigt med at gengive transienter i lydsporet. Dialogerne er klokkeklare, og når der pludselig sker noget, er der ingen nøl. Ekstreme lydeffekter, såsom geværskud, eksplosioner og bilsammenstød, gengives med den største selvfølgelighed, der giver et enormt adrenalin-kick. Samtidig tages der hånd om filmmusikken med silkehandsker. Det er forkert at sige, at forstærkersættet favoriserer action frem for drama eller musicals, for alt lyder så forrygende godt. Klangkarakteren er neutral. Ingen tilsat fedme eller varme her.

Større og kraftigere
Sammenlignet med hjemmebiograf-receivere til omkring 20.000 kroner lyder Rotel-sættet både større, renere og kraftigere. Kan du leve uden rumkorrektion, så er der meget at hente ved at bruge 35.000 kroner på Rotel-kraft. Selve lydsignaturen er meget lig den fra Pioneer SC-LX85, men Rotel-sættet har mere kraftoverskud og er desuden endnu mere stille, når det skal være dét. Pioneer SC-LX90 Susano til 55.000 kroner er forældet på teknologi, og den lyder heller ikke lige så godt som Rotel-sættet.

Musik i stereo
Musik i stereo fungerer også udmærket med Rotel. Spillet gennem de glimrende kompakthøjttalere Dynaudio Focus 160 træder stemmen fra singer/songwriter Maria Solheim på hendes debut-cd Barefoot klart frem i forhold til musikken. Lydbilledet er meget velordnet, om end lidt tyndt. Den uretfærdige sammenligning med Musical Fidelitys integrerede Klasse A-forstærker AMS35i (70.000 kroner) afslører, at den engelske integrerede har mere krop og tyngde i lyden, og holder fokus på hele lydbilledet og baggrunden på en bedre måde end Rotel-forstærkeren. Alt andet ville også være mærkeligt, men det er vigtig at få den pointe frem, at Rotel-forstærkersættet ikke lyder perfekt.

Der mangler slet ikke kraft, det er bare at rocke løs. Også med store højttalere holder Rotel god kontrol. Men der mangler lidt opløsning, så baggrunden i lydbilledet og udtoningen ikke sker på samme excellente måde som med gode high-end forstærkere. Jeg vil også påstå, at vores integrerede 2-kanals reference Hegel H200 til 22.000 kroner har lidt mere opløsning og kontrol end Rotel-sættet.

Men ingen integreret stereoforstærker kan gengive surround-lyd, og når Trondheimsolistenes In Folk Style kommer i Blu-ray-skuffen på Electrocompaniet EMP 2, står Rotel i en liga for sig, når det gælder at brede lydbilledet ud og rundt om os, med en helt vanvittig eksplosivitet i strygersektionen. Kontrabassen runger uden at bliver overstadig bøs, og det er i det hele taget smukt og eksplosivt at høre på. Gotan Projects live-Blu-ray Tango 3.0 har heftige elektroniske rytmer, og lyden fylder rummet i en sådan grad, at jeg må revurdere min egen stereo-opsætning derhjemme. Måske tiden er inde til endelig at udbygge med flere kanaler!

Konklusion
Hvis du betaler 35.000 kroner for et flerkanals forstærkersæt, har du ret til at forlange kvalitet. Og kvantitet! Rotel tilbyder begge dele, med processoren RSP-1572 og 5-kanals effektforstærkeren RMB-1575. Med 250 watt pr. kanal går den til den fra første sekund, og filmoplevelserne bliver sygt meget mere massive i stuen end i biografen! Forstærkersættet holder dialogerne totalt frie for støj, samtidig med at der er fuld kontrol over alle eksplosioner og pludselige ekstremeffekter.

Aldrig har vi fået så øredøvende surround-lyd i vores lytterum! Alle, der var i rummet under testperioden, måtte stoppe op og få pusten igen bagefter. Det er nemlig lidt af et adrenalin-kick!

En surround-receiver til 20.000-25.000 kroner har ikke en chance for at måle sig med det her. Sammenligner vi med de bedste integrerede stereoforstærkere, så er der alligevel lidt at hente. Rotel-sættet kan opleves som lidt tyndt i karakter i forhold til de bedste. Men hvad surround-lyd angår – det være sig film eller musik – så sidder Rotel-sættet foreløbig på tronen.

Vær opmærksom på, at processoren ikke har automatisk højttalerkalibrering eller rumkorrektion, og skærmmenuen er enkel, men funktionel.