TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Sony STR-DN1050

Brugervenlig og potent

Receiveren fra Sony er let at bruge og adskiller elementerne i lydbilledet godt.

Af / 17/10/2014 - 05:00
Sony STR-DN1050

Lyd & Billede mener

  • Sony varter op med klar og dynamisk lyd, og skiller fint de forskellige stemmer og instrumenter ad. Special effects på film kommer godt frem. Det er også en meget brugervenlig receiver.
  • Bør matches med højttalere med en varm og fyldig klang, ellers kan det blive lidt hårdt i toppen.

Sony-receiveren udmærker sig ved fremragende dynamisk kontrast. Der hvor forgængeren STR-DN1040 manglede lidt kraft, har 1050 fået endnu mere power. Det mærkes, når dragen Smaug flyver gennem rummet med Benedict Cumberbatchs buldrende basstemme.

Ud over at det rykker godt i bassen, klirrer det fint af stål i kampscenerne, og dialogerne er glatpolerede og åbne. Mellemtonen er differentieret og dynamisk, hvilket gør, at lydbilledet opleves som hurtigere og med mere snert end fra Yamaha.

Klassisk jazz i alle kanaler slipper Sony også godt fra. Der danses let hen over tangenterne på klaveret, mens bassen fylder godt i bunden. Mande- og kvindevokaler står godt i kontrast til hinanden, og der er i det hele taget rigtig godt snert og fart i instrumenterne.

Sony har ikke helt så lyse og luftige overtoner som Pioneer og Onkyo, men sammenhængen er der ikke noget at udsætte på. En glimrende surround-receiver, som også lyder rigtig godt i stereo.

Udstyr
Trådløs netværkstilkobling og Bluetooth giver Sony alle forudsætninger for nem håndtering af den digitale musiksamling. Spotify Connect giver den mest brugervenlige og stabile afspilning af streaming-tjenesten, og med alle andre tjenester er det bare at bruge AirPlay eller Bluetooth. Med DLNA eller USB understøttes de fleste musikformater, også højopløst DSD (2,8 MHz).

Annonce

Digitale lydsignaler clockes efter en meget nøjagtig krystal-clock, der oscillerer så højt oppe som 350 MHz, hvilket giver maksimal nøjagtighed til selv de lyseste overtoner.

Sonys HDMI-indgange af type 2.0 understøtter 4K-opløsning med op til 60 billeder i sekundet. Men hvor både Yamaha og Pioneer understøtter fuld 12 bit farvedybde, er Sony begrænset til 8 bit (4:2:0). Det er dog det samme som dagens Blu-ray-format, så det er et spørgsmål, hvor meget det egentlig har at sige. Læg i øvrigt mærke til, at Sony har hele tre HDMI-udgange.

Brugervenlighed
Sonys automatiske rumkorrektion er markedets hurtigste. En kort polyfonisk melodi spilles gennem alle højttalerne, efterfulgt af nogle hurtige pulse, og i løbet af sekunder er korrektionen færdig. Receiveren ramte lidt ved siden af på afstanden til subwooferen, og så er det rart, at den ikke slukker for lyden, når vi går ind i menuen for at justere. En lille efterjustering, og alt sidder, som det skal.

Skærmmenuen er meget overskuelig, og receiveren er nem at bruge. Det eneste, vi savner, er en separat Pure Direct-knap på fjernbetjeningen, som vi foretrækker til musiklytning i stereo.

Sonys SongPal-app bruges kun til streaming. Den streamer filer via DLNA og afspiller internetradio, og andre apps såsom YouTube åbnes via SongPal og streames trådløst til receiveren. Alt, hvad der ikke har med streaming at gøre, styres med den medfølgende fjernbetjening.

Konklusion
Sony har testens måske mest brugervenlige receiver. Den lyder også fremragende med klare, åbne dialoger og sangstemmer. Den har godt med kræfter, og det eneste, der mangler, er lidt mere opløsning i toppen af overtonerne. Receiveren kan lyde lidt hårdt med de forkerte højttalere og fortjener nogle højttalere, der er lidt til den varme side. Ellers er der ikke meget at udsætte på Sony STR-DN1050.

Også i denne test:

Pioneer VSX-924

Spækket med funktioner

Denne vellydende receiver har flere funktioner, end du nogensinde får brug for.

En veludstyret receiver med flere indstillingsmuligheder, end du kan drømme om. Dialoger lyder klokkeklart takket være en god, neutral tonegengivelse helt ned til basområdet. Det gavner selvfølgelig også hele lydbilledet.
Pioneer kan lyde lidt hårdt, når den bliver presset. Fjernstyring fra mobilen bærer præg af de mange funktioner, så man er nødt til at scrolle en masse og mister lidt overblikket.
Læs hele testen

Onkyo TX-NR636

Atmosfærisk lyd

Onkyo varter op med et stort og luftigt lydbillede. Det er også den eneste i klassen med surround-formatet Dolby Atmos.

Lydbilledet er stort og flot med klare dialoger og god kontrol over kampscener. Receiveren er fremtidssikret med HDCP 2.2, og Dolby Atmos giver ægte sfærisk surround-lyd.
Rumkorrektionen er en simpel sag, og EQ-indstillingerne får den til at lyde lidt anæmisk. Slå EQ fra.
Læs hele testen

Yamaha RX-V677

Fart og tempo

Yamaha har altid ment, at det er sjovere med flere muskler i hjemmebiografen. I dette tilfælde mangler der bare en lidt mere delikat hånd.

Med fokus på stor baslyd og en fyldig mellemtone bliver det aldrig kedeligt med Yamaha. Brugervenligheden i denne lille krudttønde er også god.
Overtonerne mangler lidt opløsning, så dialoger og klirrende sværd mister lidt luftighed og snert.
Læs hele testen

Opsummering

Små forskelle

Surround-receiverne i denne prisklasse er blevet så fintunede, at det er svært at høre forskel på dem. Udstyrslisten er også temmelig ens. Ingen er perfekt, men én skiller sig ud.

Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

100 tommer fra 1,5 meter!

Short-throw-projektor i luksusklassen

Rullende hjemmebiograf

Tag skærmen med dig overalt! 

Marantz' flagskib på testbænken

Præcision til fingerspidserne

Her får soundbaren klø

Marantz gi'r os en hæsblæsende oplevelse

Denon har overgået sig selv

"Usynlig" storskærm med laser

Skræmmende realistisk biografbillede

Vi tester B&O’s fedeste soundbar