TEST: Sony VPL-XW7000ES

Da jeg testede Sonys mest overkommelige laserprojektor VPL-XW5000ES sidste efterår, indså jeg, at jeg ville gøre alt for at eje denne badboy, selv om det betød at sælge min førstefødte! Sjældent havde jeg haft lyst til at kaste så mange penge efter noget.  

Projektoren kostede nemlig knap 50.000 kroner, som må siges at være en god slat penge i hjemmebio-sammenhæng. Men for at få kløerne i storebroren, som jeg nu har til test, skal man punge ud med næsten 112.000 dask. Det vil sige mere end dobbelt så meget. 

Og hvad får man så for de ekstra kroner? Først og fremmest en højere lysstyrke. Hvor 5000-projektoren maxer ud på 2.000 lumen, får man over 50 procent mere med VPL-XW7000ES. Nærmere bestemt 3.200 lumen, hvilket er ganske ekstremt for en hjemmebioprojektor, beregnet til brug i en pænt mørk ‘bat cave‘ af en hjemmebio. Normalen for hjemmebioprojektorer har traditionelt været omkring 1.500-1.800 lumen, fordi sortniveauet bliver for lyst med højere lysstyrke. 

Laserlampe

Det er her, Sony trækker esset frem af ærmet. For i lighed med 5000-projektoren har XW7000 en speciel lampe, som bruger laserlys i stedet for det sædvanlige metalhalogen.  

Sony har forbedret sin laserlampe siden tidligere generationer, for XW7000 har over 50 procent mere kraft end sine forgængere VW790 og den ældre VW760ES.  

Sony kalder laseren for Z-Phosphor, som er et blåt laserlys. Nærmere bestemt en gruppe blå laserdioder, som sendes gennem et gult fosforhjul for at lave hvidt lys.  

Gennem et farvefilter opdeles lyset så i de tre primærfarver rød, grøn og blå. Ud over at være mere effektiv end en normal lampe, holder farvebalancen sig stabil uanset lysstyrken.  

Hvor en normal lampeprojektor er lang tid om at blive klar, fordi lampen op på en stabil arbejdstemperatur, kan laserprojektorer tænde næsten lige så hurtigt som et tv. Det er dog ikke helt tilfældet med VPL-XW7000ES. Her må man vente lidt, før billedet kommer, men ganske vist ikke så længe som med en normal lampeprojektor.  

Lang levetid, høj lysstyrke

En anden fordel ved lasere er en væsentligt længere levetid: hvor man får omkring 4-6.000 lampetimer fra en almindelig lampe, vil en laserprojektor typisk holde i 20.000 timer, før den begynder at degradere synligt. Hvis man bruger projektoren i 4 timer hver eneste dag, holder den i over 13 år! Ulempen er, at lasermekanikken ikke kan udskiftes, når den først dør. Den er beregnet til at holde lige så længe som selve projektoren.  

Ægte 4K-opløsning

Udover JVC er Sony den eneste, der tilbyder hjemmebiografprojektorer med ægte 4K-panelopløsning. Det betyder, at man ikke behøver at ty til tricks med et optisk linseelement, der oscillerer mellem to eller fire tilstande (pixel switch), for at tegne flere pixels op end det faktiske antal på panelet.  

En åbenlys fordel ved et ægte 4K-panel er, at alle pixels rammer skærmen på præcis samme tid, så man undgår bevægelsesstøj og efterslæb i billedet. Derudover får man fuldt udbytte af dynamikken fra det mørkeste mørke til det lyseste lys over hele farverummet – til enhver tid. Resultatet er et mere realistisk biografbillede. 

Processorkraft

Ulempen er, at et 4K-panel er kostbart, og det kræver mere processorkraft – som igen øger prisen yderligere og desuden stiller større krav til køling. Hvilket ikke mindst øger størrelsen på kabinettet. Men omkostninger er den største grund til, at der ikke er flere, som fremstiller projektorer med ægte 4K-paneler. Selv om der ikke ligefrem mangler pixelbudget i denne prisklasse. 

Sony VPL-XW7000ES har endnu bedre optik

Hvor Sony indgik en række kompromiser for at bringe prisen ned på lillebror, XW5000, blandt andet med enklere optik og manuel justering af denne, er denne mere avanceret på XW7000.  

XW7000 har fået et helt nyt 70 mm asfærisk linseelement foran, som giver et bredere fokusområde og dermed mulighed for kraftigere zoom uden at det går ud over skarpheden i hjørnerne af lærredet. Et såkaldt flydende fokussystem bruger to bevægelige linsegrupper og ekstra lav spredning for mindre forvrængning og mere nøjagtige farver. 

Automatisering og linsehukommelse

Et ankepunkt, jeg havde med XW5000, var det samme som med alle basismodellerne fra Sony: nemlig at optikken ikke er motoriseret. Det betyder, at man ikke kan bruge fjernbetjeningen til at indstille vigtige funktioner som fokus, zoom og linseforskydning (lens shift). Men også, at man ikke kan gemme indstillingerne i forskellige hukommelser.  

Med XW7000 kan man derimod justere optikken med fjernbetjeningen, hvilket gør det nemmere at få billedet helt rigtigt, da man kan stå helt op til lærredet og sørge for, at alt er, som det skal være – både billedstørrelse, projiceringsvinkel mod skærmen og selvfølgelig fokus. Man skal også justere panelfarverne rød, grøn og blå, så de rammer hinanden helt nøjagtigt, og her skal man også stå tæt på lærredet.  

Derudover har XW7000 linsehukommelse, som giver mulighed for at lave én indstilling for 16:9-indhold og én for bredformat (f.eks. 2.35:1). Den er dermed som skabt til bredformatlærredet, eftersom man slipper for at justere optikken, hver gang man skifter til indhold med et andet billedformat.  

Når alt er indstillet, vil jeg anbefale at beskære kanterne i billedet (blanking) for at sikre, at intet af indholdet lægger sig udenfor lærredet. 

Dynamisk tone-mapping

En stor fordel ved nyere 4K-projektorer er det øgede dynamikområde, man får til lys og farver. HDR giver en større forskel mellem lys og mørke og dermed mere tryk på sollys, flammer og lygter på skærmen – og desuden flere detaljer i skyggerne. Det større DCI-P3 farverum giver også væsentligt mere dybde og liv i farverne.  

HDR på TV’er er muligt takket være en dynamisk baggrundsbelysning, så tv’et kan koncentrere energien der i billedet, hvor behovet til enhver tid er. Det har projektorer derimod ikke, hvilket betyder, at de har en noget begrænset HDR-funktionalitet. Den generelle lysstyrke skal dæmpes, så der er overskud til de lyse HDR-effekter. Det vil kræve, at der er helt mørkt i rummet, men alligevel kan billedet blive noget blegt. Lysstyrken i XW7000 hjælper lidt, men det er stadig ikke i nærheden af et TV.  

Derfor anvendes også såkaldt tone-mapping. Det kan oversættes til kontrastkontrol, hvor man reducerer kontrasten mellem skygge og lys for at give plads til al informationen uden at under- eller overeksponere billedet. Så får man hævet den generelle lysstyrke i billedet, mens man i stedet reducerer HDR-effekten. HDR-effekterne bliver ikke lige så spektakulære, men man får i det mindste detaljerne tilbage – og projektoren kan desuden udnytte det store farverum (DCI-P3), der følger med HDR. Hvilket giver dybere og mere realistiske farver.  

X1-processor

Sonys projektorvariant af sin X1 Ultimate billedprocessor tager det hele et skridt videre. Med denne har Sony studeret en billedbank med mange, mange tusinde forskellige scenarier og bruger maskinlæring for at finde frem til, hvordan den til enhver tid skal processere HDR-informationen. Sony kalder dette dynamisk tone-mapping, selv om det er lidt misvisende. Til sammenligning analyserer JVC sine projektorer billede for billede og justerer tone-mapping i overensstemmelse hermed. Sonys tone-mapping er i virkeligheden statisk og forudindstillet efter egne algoritmer.  

Reality Creation

Så har vi funktionen, Sony kalder Reality Creation, som opskalerer almindelige HD-billeder til 4K. Igen kommer den gigantiske billedbank til sin ret. Ved hjælp af maskinlæring genkendes mønstre i objekter fra billedbanken og overføres til billedet, som skal skaleres op. Resultatet er – i teorien – højere opløsning end ved almindelig opskalering, og med færre artefakter.  

Blændende smukt billede

Jeg blev virkelig imponeret over billedkvaliteten fra lillebror XW5000. På sit bedste var billederne skræmmende realistiske! Det, der ødelagde det, var kildemateriale hvor den generelle lysstyrke var meget lav i forhold til HDR-lyset, fordi højlyset brændte ud i hvidt, hvis man øgede HDR-kontrasten for at give lyse nok billeder. Sonys tone-mapping er ikke så god i virkeligheden som i reklamen, for når man øger lysstyrken i billedet, vil HDR-højlyset brænde ud.  

Dette er meget bedre på XW7000. Det brænder stadig ud samme sted, nemlig ved 49 i kontrastniveau, hvis kildematerialet er graderet til 1000 nit. Noget der tydeligvis ofte er tilfældet med Disney. Billedet er stadig meget bedre på dette niveau end på XW5000, som efter min mening giver for mørke HDR-billeder. Hvis man øger lysstyrken med mere end halvdelen, bliver billedet lysere og skarpere, mens man stadig får en vis effekt i HDR-effekterne.  

Mere almindeligt er det at gradere HDR-video til 400 nit, og så kan Sony-projektoren indstilles til fuld kontrast. Med endnu mere kraft og gnist i billedet. Desværre må brugeren selv justere op og ned manuelt i forhold til indholdet, da Sony-projektoren ikke automatisk tilpasser sig det, der kommer ind.  

Efter kalibrering: Du milde!

Med National Geographics dokumentarserie Earth Moods på Disney+ er scenen sat for spektakulære billeder fra vores planet. Med majestætiske gletsjere, bølgeskvulpende kystlinjer og smukke mønstre i de tørreste ørkener sidder jeg bare og måber over skabelsen af Moder Jord. Takket være Sony-projektorens dynamiske kontrast og knivskarpe optik er der meget mere punch i billedet, end jeg før har set fra en projektor.  

Farvedybden er også upåklagelig. Helt uden banding-problemer og med en helt jævn gammakurve kombineret med DCI-P3 farverum får billedet en anden dimension, end jeg er vant til.  

Den højere lysstyrke giver måske et marginalt mere synligt sortniveau, hvor man ser små nuancer mellem det, der skal være sort på det hvide lærred, og den omgivende lysabsorberende kant. Men det er ikke meget, og det er kun synligt, hvis man virkelig kigger efter. Men jeg synes, at sorte var endnu mere kulsort på XW5000, selv om det slet ikke opvejer den ekstra lysstyrke i XW7000.  

Billedforbedringer

Reality Creation-funktionen kan aktiveres for et skarpere billede. Men sæt den helst til 30 eller derunder (på en skala fra 0-100), så den ikke ser kunstig ud.  

MotionFlow giver jævne bevægelser og fungerer med alle opløsninger inklusive 4K. Jeg foretrækker at have den på True Theatre, hvor projektorfrekvensen er helt tro mod kildematerialets originale billedfrekvens. Hver frame vil blive rettet til det korrekte tidspunkt, hvis der skulle være fejl på tidskoden i kildematerialet. Noget, jeg ikke kan sige at have oplevet, men så er man i hvert fald på den sikre side.  

Endnu bedre HDR

Sonys håndtering af HDR-indhold er som sagt ikke helt optimal, men det ser endnu bedre ud på XW7000 end på lillebror. Og projektoren tåler i højere grad mørkt indhold på grund af den højere lysstyrke. Men jeg vil stadig have mere, gerne en HDR-kontrast på 60 og derover. Dermed vil noget HDR-indhold brænde ud i hvidt, så man kan være nødt til at justere manuelt mellem hver film eller TV-serie, man ser. Lidt besværligt.  

Til Dolby Vision-indhold er der derimod løsninger, såsom HDFury Vertex2. En HDMI-switch, der gør det muligt for en kompatibel afspiller at udsende LLDV Dolby Vision, da Vertex2 foregiver at være et Sony TV og dermed giver adgang til Dolby Vision for projektorer, der ikke som udgangspunkt understøtter det. Det kræver en afspiller med understøttelse af LLDV, hvilket blandt andet gælder for Apple TV 4K.  

Så får man frame-by-frame dynamisk HDR fra Dolby Vision-indhold på Sony-projektoren, hvilket giver en meget bedre HDR-effekt – og med langt bedre tone-mapping. Det betyder, at HDR-lyset ikke brænder ud, og projektoren præsterer dermed et endnu mere fantastisk billede!  

Opskalering

Hvad så med kildemateriale uden 4K-opløsning? Intet problem. XW7000 gør et formidabelt stykke arbejde med Full HD-materiale. Harry Potter og Dødsregalierne på HBO Max er ikke langt fra 4K, takket være RealityCreation-funktionen. Denne kan tåle at sætte Resolution op til 30, hvilket giver et meget skarpt billede. Og med dette sortniveau kombineret med overlegen lysstyrke kan jeg ikke sige, at jeg savner HDR. Det eneste må være den reducerede farvedybde, da det trods alt er den gammeldags BT709-standard, vi kender fra DVD og almindelig Blu-ray.  

Hvad med sport?

Denne projektor vil også fungere perfekt til sportsudsendelser, takket være dens flotte opskalering kombineret med naturtro bevægelser ved hjælp af bevægelsesinterpolering. Kombiner det med den skinnende lysstyrke og det knivskarpe fokus, og der er ingen tvivl om, at dette er en god ‘sportskanon’.  

Sony VPL-XW7000ES: Konklusion

Man kan godt mene, at ingen hjemmebiografprojektor er værd at betale 110.000 kroner for. Men man får, hvad man betaler for i denne verden, og med Sony VPL-XW7000ES får man den højeste lysstyrke og bedste kontrast, vi hidtil har oplevet i vores testrum. Og desuden motoriseret optik med linsehukommelse.  

Det er virkelig et funklende billede, vi får serveret her. Det er ikke kun et lille skridt op fra lillebror til under halv pris, men for en projektor er det næsten et syvmileskridt i den rigtige retning.  

Enhver, der har denne projektor i hjemmebiografen, vil aldrig forlade sin hule igen. Tænk, hvis vi havde haft den under corona-lockdown! Så havde hverdagen været langt mere underholdende.  

Projektoren har én eneste svaghed, og det er, at HDR-indhold kunne være tone-mappet bedre. Heldigvis findes der tredjepartsløsninger til dette.