Den nye Apple TV er en seriøs opgradering i forhold til den gamle model, da den har fået det nye operativsystem tvOS. Den indeholder en rigtig App Store, så man selv kan vælge og vrage mellem hundredvis af apps. Ikke kun medierelaterede, men alt fra kogebøger over rejser til vejr og nyheder. For ikke at nævne, at man kan spille simple spil.
Her vil vi dog koncentrere os om, hvordan den fungerer som underholdningscenter.
Tilslutning og tilbehør
På bagsiden finder vi kun netværks- og HDMI-stik. Det trådløse netværk understøtter den seneste 802.11 ac standard, som faktisk er hurtigere end med kabel. Vi savner den optiske lydudgang fra forgængeren, men der er Bluetooth, så man kan bruge trådløse hovedtelefoner.
Fjernbetjeningen har et touch-felt til at navigere i menuer og kan fungere som en simpel spil-controller, men man kan også købe en rigtig controller.
App-udvalg
Allerede ved premieren var der streaming af videotjenester som Netflix, Viaplay og HBO Nordic samt af tv-kanaler som svensk SVT og TV4, norsk NRK TV og dansk DR TV. Det varede heller ikke længe, før Plex lancerede deres app til at streame video fra hjemmenetværket. Dermed har Apple TV allerede slået de andre medieafspillere, hvad angår udbuddet af video, film og tv-serier.
I brug
Den nye fjernbetjening er meget intuitiv, og det tager ikke mange minutter, før man kan klikke sig frem uden at kigge på den. I det store og hele virker alting lige så let at bruge som en iPad. Men manglen på lokal Siri er en kikser af format. At skulle klikke sig igennem alfabetet på et skærmtastatur er virkelig irriterende!
Da stemmestyringen netop var Apples trumfkort ved lanceringen, venter vi utålmodigt på en opdatering til de skandinaviske sprog.
Konklusion
Apple TV er fremtiden for medieafspillere. Man er ikke længere begrænset til få låste funktioner, men kan installere de nyeste smarte apps. Uanset om man vil se film eller tv, tjekke vejret, finde feriegæster eller spille spil, så er der en app til det. Og vi kan kun begynde at forestille os, hvad morgendagens apps kan udrette på tv-skærmen.
Men uanset hvor let den nye touch-fjernbetjening er at bruge, så er det en stor skuffelse, at stemmestyringen ikke er lanceret på svensk, dansk og norsk endnu.
Også i denne test:
Google Nexus Player
Venter på indhold
En lovende medieafspiller, der lige nu ikke rigtig har noget at vise frem.
Microsoft Xbox One
Opkoblet boks
Spilkonsol, Blu-ray- og medieafspiller, der interagerer med andre Windows-enheder.
Sony PlayStation 4
PlayStation tager revanche
Glem vores tidligere test – nu er PS4 en komplet medieafspiller med netværksunderstøttelse og flere apps.
Google Chromecast 2
Enkel og billig
Den letteste løsning for dem, der bare vil have film fra tablet’en op på fjernsynet.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer