TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: Acer V7500

Godt nok

V7500 giver gode, skarpe billeder, men er ikke uden fejl.

Af / 06/05/2016 - 05:00
Acer V7500

Lyd & Billede mener

  • Der er godt med smæld i billedet og meget lidt støj at se. Farverne er afbalancerede, og hudtoner ser neutrale ud. Mulighed for trådløs billedoverførsel.
  • Der er ikke nok rød farve, så en aftenhimmel med blå og lilla nuancer ser bare blå ud. Blæserstøjen er i overkanten, og vi savner knapper til billedindstilling på fjernbetjeningen.

Acer V7500 er udstyret med to HDMI-indgange, hvoraf den ene understøtter MHL (Mobile High-Definition Link), så man f.eks. kan tilslutte en Android-smartphone. Projektoren kan også – via ekstraudstyr – overføre billeder og video trådløst fra kilder som Blu-ray-afspiller eller mobiltelefon. Vertikal linsevinkling gør det nemmere at installere projektoren i forhold til lærredet.

Den lille fjernbetjening har ikke mange knapper, og vi savner direkte adgang til basale indstillinger som lysstyrke, kontrast og skarphed. Det er lidt irriterende at skulle ind i skærmmenuen, hver gang man vil lave justeringer. Der er også en temmelig tydelig blæser på projektoren. Hvad V7500 mangler i decibel, vinder den ind igen med et højt og tydeligt frekvensområde.

Projektoren har gode muligheder for farveindstilling. Hver farve (RGB) kan justeres i både styrke (gain) og tone (bias) samt generel gammabalance.

 

Gode og skarpe billeder

Acers projektor har et godt, skarpt billede med masser af power takket være høj lysstyrke kombineret med testens næstmørkeste sortniveau (kun overgået af BenQ). Det gør, at man kan se mange stjerner på nattehimlen, hvor de lyser mod det mørke univers. Desuden er der meget lidt pixelstøj.

Annonce

Ansigter har neutrale hudtoner, og der er tilsyneladende ikke meget at udsætte på billedkvaliteten. Men hvis man ser nærmere efter, bliver det tydeligt, at den røde farve er ikke intens nok. Uanset hvilken farveindstilling man vælger, mangler der rød. En aftenhimmel med nuancer af blå og lilla bliver bare blå, og det samme med en galakse, hvor spiralarmene skal være lilla, men bare er blå.

Ørkensandet i Mad Max: Fury Road bliver heller ikke brunt nok, men får i stedet et grønligt skær. Acer er bedre end NEC på det punkt, men ikke i nærheden af BenQ og Epson. Det kan måske kalibreres på plads, men det er lidt mærkeligt, at ingen af forhåndsindstillingerne giver nok power i den røde.

 

Konklusion

Acer V7500 giver et skarpt billede med meget lidt støj. Der er tryk på billedet, så stjernerne står godt frem fra en mørk nattehimmel. Men projektoren mangler rød, hvilket gør, at nuancer af både blå og lilla på himlen bare bliver blå. Desuden ser sandsten lidt for grønne ud.

Samlet set er billedkvaliteten klart acceptabel. Men blæseren larmer lidt for meget, og vi savner direkte knapper på fjernbetjeningen til grundlæggende indstillinger som kontrast, lysstyrke og skarphed. Plus for trådløs videovisning, selv om det kræver ekstraudstyr.

Også i denne test:

BenQ W2000

Kongen af budgetbiograf

BenQ W2000 er kort og godt klassens bedste projektor.

Farverne er fremragende, og sammen med god kontrast og lysstyrke giver det smæld i billedet. Korrekt kalibrering fra fabrikken er fedt, og blæserstøjen er testens laveste. Vertikal linsevinkling gør installationen let, og fjernbetjeningen har egne knapper til skarphed, kontrast og lysstyrke.
Der er stadig noget at hente på sortniveau, skarphed og detaljer. Men så skal man også op i pris.
Læs hele testen

NEC V302H

Køligt billede

Der er ikke meget smæld i det ellers skarpe billede, og farvebalancen kunne være bedre.

Billedet er skarpt med meget lidt billedstøj.
Uanset forhåndsindstilling er der for lidt rød, og sortniveauet kunne være bedre. Blæserstøjen er i overkanten, og vi savner knapper til billedindstilling på fjernbetjeningen. Ikke vertikal linsevinkling.
Læs hele testen

Epson EH-TW5350

Strålende farver

Ingen af projektorerne i testen har bedre farvegengivelse end Epson.

EH-TW5350 har flotte farver med mange nuancer. Glimrende indstillingsmuligheder giver stor fleksibilitet, og trådløs multimediefunktion er smart.
Sortniveauet kunne være bedre. Ingen vertikal linsevinkling.
Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ultra short-throw-projektorer – det perfekte alternativ til et kæmpe-TV?

100 tommer fra 1,5 meter!

Short-throw-projektor i luksusklassen

Rullende hjemmebiograf

Tag skærmen med dig overalt! 

Marantz' flagskib på testbænken

Præcision til fingerspidserne

Her får soundbaren klø

Marantz gi'r os en hæsblæsende oplevelse

Denon har overgået sig selv

"Usynlig" storskærm med laser

Skræmmende realistisk biografbillede