I lighed med Sonos og Yamaha YAS-306 mangler Bluesound HDMI-indgange; i stedet må tv’et tilsluttes med optisk kabel.

Bluesounds multirumssystem fungerer meget ligesom Sonos og HEOS, og tilslutning til det trådløse netværk er pærelet. Bluesound understøtter desuden højopløst lyd, hvilket hi-fi-entusiaster bør notere sig.

Brugerfladen med app’en fungerer fint, og Bluesound understøtter ligesom Sonos og Bose trådløs subwoofer, der kan købes som ekstraudstyr. Den understøtter derimod ikke eksterne trådløse baghøjttalere, som de to konkurrenter gør.

Ligesom Sonos og HEOS følger der ikke fjernbetjening med; her skal man bruge mobil-app’en. Og ligesom de to kan Bluesound lære volumenkommandoerne fra tv’ets fjernbetjening, men her er det ikke en del af førstegangsopsætningen – man skal ind i opsætningsmenuen og gøre det dér.

Lydkvalitet

Hvis du synes, at Bluesound virker dyr i forhold til Sonos, vil du forstå hvorfor, når du hører den. På film er det tydeligt, at Bluesound har kraftigere lyd og bedre dynamik end både Sonos og HEOS. Lydtrykket er ikke helt det samme som på Klipsch, men lydkvaliteten er meget bedre.

Selv uden subwoofer er der masser af power, og der er overraskende godt med punch i basregisteret. Afhængigt af underlaget kan der være lidt farvning i det øvre basområde, der overskygger dialogerne. Vi vil derfor anbefale at have Pulse Soundbar hængende på væggen. Så får du mere åben lyd.

Hvis du køber Bluesounds subwoofer og kobler den til Pulse, vil soundbaren skære alle toner under 80 Hz af og i stedet sende dem til sub’en. Det vil også løse problemet.

Soundbaren har tre Wide-niveauer for stereobredde: Off, Wide og Wider, hvor sidstnævnte giver det bredeste lydbillede. Det fungerer bedst på film, hvor man får det bedste indtryk af surround-sound. Lydeffekterne i Deadpool flyver rundt i rummet, mens dialogerne står tydeligt midt i handlingen.

Musik i stereo kan vi bedst lide i Wide-indstillingen. Her får man lidt ekstra bredde, uden at det lyder overdrevet og faseforskudt, som vi oplever med Wider-indstillingen.

Musik gengives med meget krop nedad; en cello er varm og fyldig, og hiphop og rock lyder sejt også uden subwoofer. Der kunne godt have været mere luft i toppen – der er ikke rigtig nogen pointe i højopløst lyd, når diskanten ikke er luftig nok til at gengive det – men alt i alt fungerer Pulse godt til musik.

Konklusion

Bluesound Pulse Soundbar har godt med kraft og lyder sejt på både film og musik. Dialoger er store og klare, og det er rigtig godt tryk på i actionfilm, ud over at rytmerne på festmusik kommer godt frem. Med en subwoofer vil det blive endnu mere heftigt – det er ikke til at komme uden om, at de soundbars, der har subwoofer, har dybere og mere fyldig bas.

Men Bluesound har så mange kvaliteter kombineret med kraft, ud over at vi godt kan lide brugervenligheden og multirumsfunktionaliteten, at den overordnet set er den bedste i feltet.

 

Også i denne test: