TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Bose SoundTouch 300

Ikke godt nok

Bose satser på brugervenlighed, men har desværre glemt lydkvaliteten.

Af / 05/05/2017 - 14:20
Bose SoundTouch 300

Lyd & Billede mener

  • I typisk Bose-stil er soundbaren meget brugervenlig, og rumkorrektionen kan være en hjælp i vanskelige omgivelser.
  • Lyden er for dårlig, og vi savner understøttelse af flere streaming-tjenester.

SoundTouch 300 er den seneste tilføjelse til Boses multirumsfamilie; en soundbar, der er nem i brug, og som man kan købe en trådløs subwoofer til, hvis man vil, og selv supplere med trådløse baghøjttalere. Men den skulle også kunne fungere fint på egen hånd.

Soundbaren har én HDMI-udgang, men interessant nok ingen tilsvarende indgang. Det er, fordi den har lydreturkanal (ARC) og derfor skal kobles til en tilsvarende ARC-indgang på tv’et. Den snakker nemlig begge veje, så ét HDMI-kabel er alt, hvad du har brug for.

Tilslutning til netværket går nemt med SoundTouch mobil-app’en, og der er i det hele taget ikke meget hokuspokus ved produktet. Den har indbygget understøttelse af Spotify Connect og internetradio – alt andet (Tidal, Deezer, Apple Music osv.) må man bruge Bluetooth til. Det er lidt tyndt.

Der medfølger en målemikrofon i form af en hovedbøjle, som man skal have på, når man bevæger sig fra sted til sted i rummet og kører kalibreringen. Det virker lidt skummelt, men går meget let. Bare følg instruktionerne fra stemmen, der kommer ud af højttalerne.

picture1
<
>
(Foto: Producent)

Lydkvalitet

Med vores Sony-tv oplevede vi, at den optiske digitalindgang havde for stor forsinkelse på lyden, så dialogerne på film ikke passede med skuespillernes mundbevægelser. HDMI var derfor den eneste reelle tilslutningsmulighed til film.

Annonce

Uden rumkorrektion lyder dialoger på film dåseagtigt og unaturligt med en pukkel øverst i resonansområdet. Næsten som om skuespillerne har en boble i halsen, når de taler. Efter rumkorrektion er meget af dette løst, og dialogerne bliver tydeligere. Fordelen ved rumkorrektionen er, at en soundbar, der som udgangspunkt lyder middelmådigt, hurtigt kan fungere bedre i et givet rum, end en anden soundbar, der som udgangspunkt har bedre lydkvalitet.

Men SoundTouch 300 lyder stadig ikke specielt medrivende. Lyden er større og mere fyldig end fra tv’et, men den lykkes ikke særlig godt med bassen på egen hånd, og der er ikke mange klangfarver. Man kan forstærke bassen, men så overskygger den dialogerne for meget. Vi beholder den på neutral.

Musik i stereo lider under, at basområdet overdøver mellemtonen, og kvindestemmer lyder for uldent til at engagere. Musik med meget dynamik og bas begynder desuden hurtigt at skurre.

Vi har også lånt subwooferen Acoustimass 300 til at teste med. Den fordobler prisen og giver en heftigere basoplevelse. Men den fjerner ikke soundbarens tonale svagheder, og Bose truer aldrig sine rivaler.

Konklusion

Bose Sound Touch 300 er meget let at sætte op og bruge. Desuden har den automatisk rumkorrektion, som reducerer noget af rummets negative påvirkning.

Selve lydkvaliteten er desværre ikke noget at råbe hurra for, hverken på film eller musik; dertil lyder det for indelukket og uldent. Bedre end tv-lyd, men heller ikke mere. Systemet har desuden begrænset understøttelse af streaming-tjenester.

Også i denne test:

Philips HTL5160

Klar tale

Philips’ soundbar gør, hvad den skal, med klokkeklare dialoger og ganske afbalanceret lyd.

Balancen i lyden er fin, og soundbaren simulerer surround-sound ganske godt. Google Cast giver god brugervenlighed ved streaming.
Vi savner flere overtoner, og stereoperspektivet på musik kunne have været bredere.
Læs hele testen

Yamaha YAS-306

Rimelig komplet

Hvis du leder efter et overkommeligt alternativ med multirum og ikke vil have en ekstra baskasse, kan YAS-306 være god.

Lav pris og god brugervenlighed trækker op, og soundbaren giver tilstrækkelig fyldig lyd uden subwoofer.
Musik i stereo mangler noget power.
Læs hele testen

Samsung HW-MS660

Imponerende balance

Samsung har lanceret en soundbar, der lyder lige så godt til musik som til film.

Lyden er meget klar og ren, og Samsung ligger i front, hvad angår naturlig klang.
Bassen kan næsten blive lidt for fyldig indimellem.
Læs hele testen

Sony HT-NT5

Godt kompromis

HT-NT5 er lavet til at ligge ned og pege op mod loftet, men stadig lyde godt fremad. Det fungerer ganske fint.

Den mest vellykkede flade soundbar, vi har hørt, lyder både naturligt og åbent, og brugervenligheden er god.
Fokus i lydbilledet er bedre på soundbars, der spiller fremad.
Læs hele testen

Sonos Playbase

Tv’ets hvilepude

Sonos’ nye lydsokkel Playbase fungerer som et underlag for tv’et. Men kommer den for sent?

Lyden er afbalanceret, og rumkorrektionen løser faktisk problemer. Øget kabinetvolumen giver plads til bas-enheder, så man slipper for subwoofer.
Der mangler HDMI-indgange, og lyden er ikke så spændende som på de bedste lydsokler.
Læs hele testen

Heos HomeCinema

Sej og brugervenlig

HEOS har forstået det med brugervenlighed, og her får du desuden rå og fyldig lyd for pengene.

Brugervenligheden er i top, mange streaming-tjenester understøttes, og med subwoofer inkluderet er prisen meget gunstig.
Der mangler lidt nuancer i overtonerne, især på musik i stereo.
Læs hele testen

Klipsch RSB-14

Meget lydtryk, ikke meget andet

Klipsch har det højeste lydtryk i testen. Men soundbaren skuffer på lydkvalitet.

Når det gælder lydtryk, er Klipsch i en klasse for sig. Brugervenligheden på Play-Fi multirum er rigtig god.
Lydkvaliteten holder ikke mål.
Læs hele testen

Bluesound Pulse Soundbar

Den mest gennemførte

Bluesounds soundbar koster lidt mere, men det betaler sig i form af meget bedre oplevelser med både film og musik.

Meget kraftig lyd, selv uden subwoofer. Klangbalancen er flot, og brugervenligheden er rigtig god.
Også her kunne der have været mere luft i toppen.
Læs hele testen

Yamaha YSP-2700

Fesen lyd

Det største problem med denne soundbar er et enormt hul i lydbilledet.

Mange højttaler-enheder og avanceret DSP gør, at man får noget nær ægte surround-sound.
Der er et stort hul i lyden mellem subwoofer og soundbar. Soundbaren giver os konsonanterne fra stemmer, subwooferen vokalerne.
Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

100 tommer fra 1,5 meter!

Short-throw-projektor i luksusklassen

Rullende hjemmebiograf

Tag skærmen med dig overalt! 

Marantz' flagskib på testbænken

Præcision til fingerspidserne

Her får soundbaren klø

Marantz gi'r os en hæsblæsende oplevelse

Denon har overgået sig selv

"Usynlig" storskærm med laser

Skræmmende realistisk biografbillede

Vi tester B&O’s fedeste soundbar