Sonys soundbar skal ligge på bordet med fronten skråt opad. Det er et princip, vi har set på andre soundbars før, med blandede resultater. Men på Sonys soundbar er højttaler-enhederne indfældet på en sådan måde, at de peger ret ligeud, så de ikke spiller op i luften, men i stedet give bedre fokus fremad. Displayet peger til gengæld opad, så man næsten ikke se det fra sofaen. Man kan lige så godt først som sidst vende sig til at bruge skærmmenuen på tv’et.
Til vægmontering medfølger der to små beslag, som vinkler soundbaren lidt nedad, så højttaler-enhederne holder sig i den optimale vinkel i forhold til lyttepositionen.
De tre HDMI-indgange har fuld understøttelse af 4K-video med HDCP 2.2 kopibeskyttelse, og til at streame trådløs musik bruger Sony Google Cast. Det er et gennemprøvet system, der fungerer godt, og som giver mulighed for at kombinere andre Google Cast-produkter i et multirumssystem på tværs af mærker. Du kan have Sony i ét rum, Philips i et andet og Chromecast i et tredje, og de kan alle sammen spille samme musik samtidig.
Lydkvalitet
Liggende fladt på bænken giver Sonys soundbar overraskende afbalanceret lyd hen mod sofaen, i modsætning til andre af den slags soundbars, vi har hørt. Det skyldes, at enhederne peger mere lige fremad. Sony anvender superdiskanter i deres soundbar, som skal give mere luftig lyd. Det fungerer rimelig godt, for det svæver godt oppe i overtoneområdet.
Dialoger på film er klare, og hvis du vil have endnu tydeligere artikulation ved lav volumen, er Voice Up-funktionen fin. Det bliver mere spidst og ikke så behageligt som at have den slået fra, men hvis man ser tv sent om aftenen og ikke vil have lyden så høj, kan det være nyttigt.
Movie-funktionen giver en vis følelse af surround-sound. Det sker dog lidt på bekostning af dialogerne i centerkanalen, som bliver tyndere, men kompromiset er ikke større, end at vi foretrækker at have den på for at nyde det ekstra store lydbillede.
Subwooferen følger fint med, og lydsystemet fungerer i det hele taget ganske godt til film.
Musik i stereo går også fint. Der er ikke alverdens dynamik, men det lyder rimelig klart og åbent. Sony er lidt tyndere i mellemtonen end Sonos, Bluesound og HEOS, og heller ikke lige så afbalanceret som Samsung, men det er ikke langtfra. Alt i alt en anstændig musikpakke, og klart et alternativ, hvis du ikke har et vægmonteret tv, men gerne vil have en soundbar, der ligger på tv-bordet uden at blokere tv’ets underkant.
Konklusion
Sony HT-NT5 er flad og elegant, den fungerer fint til både film og tv med et naturligt og åbent lydbillede, og den er overraskende okay til musik for en soundbar, der ligger fladt ned og spiller opad.
Streaming med Google Cast fungerer fremragende, og brugermæssigt trækker det op, at soundbaren ikke skygger for tv’ets nederste kant. Ulempen er, at man ikke kan se displayet fra sofaen. Men med skærmmenu på tv’et er det ikke noget problem.
Også i denne test:
Philips HTL5160
Klar tale
Philips’ soundbar gør, hvad den skal, med klokkeklare dialoger og ganske afbalanceret lyd.
Yamaha YAS-306
Rimelig komplet
Hvis du leder efter et overkommeligt alternativ med multirum og ikke vil have en ekstra baskasse, kan YAS-306 være god.
Samsung HW-MS660
Imponerende balance
Samsung har lanceret en soundbar, der lyder lige så godt til musik som til film.
Bose SoundTouch 300
Ikke godt nok
Bose satser på brugervenlighed, men har desværre glemt lydkvaliteten.
Sonos Playbase
Tv’ets hvilepude
Sonos’ nye lydsokkel Playbase fungerer som et underlag for tv’et. Men kommer den for sent?
Heos HomeCinema
Sej og brugervenlig
HEOS har forstået det med brugervenlighed, og her får du desuden rå og fyldig lyd for pengene.
Klipsch RSB-14
Meget lydtryk, ikke meget andet
Klipsch har det højeste lydtryk i testen. Men soundbaren skuffer på lydkvalitet.
Bluesound Pulse Soundbar
Den mest gennemførte
Bluesounds soundbar koster lidt mere, men det betaler sig i form af meget bedre oplevelser med både film og musik.
Yamaha YSP-2700
Fesen lyd
Det største problem med denne soundbar er et enormt hul i lydbilledet.