TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Tre slanke receivere

Surround-receivere på slankekur

Hvis du ikke har plads til en stor, grim surround-receiver, kan du sagtens få glæde af en tynd model i hjemmebiografen.

Af / 29/05/2015 - 06:00
Tre slanke receivere

Det er ikke alle, der har plads til et monstrum af en surround-receiver i stuen. Mange tv-møbler har småt med plads, og især dybden på visse receivere kan være temmelig afskrækkende. For slet ikke at tale om, at mange mennesker simpelthen finder dem grimme. Men bare rolig: Du behøver ikke at nøjes med en soundbar eller et plasticanlæg af den grund.

Køb i stedet en slank surround-receiver. En såkaldt slimline-receiver, som let glider ind i tv-møblet, og som kan se ganske lækker ud. Så har du fleksibilitet til at købe præcis de højttalere, du kan lide. Du vil måske starte med et par stereohøjttalere og bygge ud i surround på et senere tidspunkt. F.eks. et af parrene i vores test af kompakthøjttalere i Lyd & Billede #4 2015

Læs også: Test af 5 højttalersæt til under 10.000 kroner

Fnøs af tidlige generationer
For en del år siden fnøs vi nærmest af de flade receivere, der lød fesent, hårdt og spidst. De havde forældet teknologi i forhold til deres storebrødre og en billig, dårlig forstærkerdel.

I dag er tingene anderledes. Producenterne har måttet tage hensyn til de mange, der er interesseret i god lyd, men gerne vil have noget, der passer ind i interiøret. Derfor har de tynde receivere af nyere type fået meget af indmaden fra deres fuldvoksne storebrødre. Tilslutningerne og funktionaliteten er der i høj grad; man må bare give afkald på noget effekt, og den automatiske højttalerkalibrering er som regel af den mere simple slags.

Annonce

Trådløs musikafspilning
Som det sig hør og bør i dag, kan de nye slanke receivere sluttes til hjemmenetværket for at streame musik. Afspil musiksamlingen fra computeren, eller stream musik fra din Spotify-konto med Spotify Connect direkte indbygget i receiveren. Andre tjenester som WiMP, Deezer og YouTube kan streames med AirPlay, forudsat at man har en iPhone eller iPad.

Tre kandidater
Desværre er der ikke mange receiver-producenter i dag, der laver de slanke modeller. Det kan være, at de kvalitetskrav, man efterhånden stiller, er blevet svære at opfylde. Og siden de store receivere samlet set sælger mere, kan det være, at omkostningerne ved at udvikle de små er blevet for høje. Uanset årsagen er det kun lykkedes os at finde tre producenter. Og ingen af receiverne koster det samme.

Pioneer VSX-S510 er den billigste. Alligevel har den automatisk højttalerkalibrering, kan afspille musik over netværket – også højopløste musikfiler – og har indbygget understøttelse af både AirPlay og Spotify Connect. Den har også internetradio og kan styres fra mobiltelefonen med en app.

Næsten nøjagtig samme funktionalitet har Yamaha RX-S600D, som desuden har DAB- og DAB+ radio.

Marantz NR1605 er testens eneste syvkanals forstærker. Den har rumkorrektion, trådløs netværkstilslutning og forforstærker-udgange til fronthøjttalerne. Hvis man skulle ønske ekstra forstærkerkraft til dem.

Sådan testede vi 
Receiverne blevet testet i surround med vores Procella THX referencehøjttalere. Dyre højttalere til 125.000 kroner for et 5.1 sæt, men de er letdrevne og kan fint bruges til at teste selv billige receivere. Stereo har vi testet med mere overkommelige højttalere i form af gulvhøjttalerne Tannoy Mercury V4i til 4.400 kroner og desuden kompakthøjttalerne Bowers & Wilkins 685 S2 til 4.800 kroner. Som i øvrigt vandt vores test af kompakthøjttalere i sidste nummer af Lyd & Billede.

Vi har testet med assorteret musik i stereo og med 2L-udgivelserne Quiet Winter Night (klassisk jazz) og Magnificat (klassisk kormusik) på Blu-ray i surround. Af film er valget faldet på Godzilla, der har et heftigt lydspor på Blu-ray.

Yamaha RX-S600D

Flere kræfter

Vil du have den kraftigst mulige lyd fra en slank receiver, så er det Yamaha, du skal vælge.

Her er receiveren til dem, der vil have hjemmebiograflyd med lidt mere power. Lyden er fyldig og kraftigere end forventet, og receiveren er veludstyret og nem i brug.
Ikke det mest neutrale lydbillede i klassen.
Læs hele testen

Marantz NR1605

Flad men fuldvoksen

Marantz har markedets mest veludstyrede slanke receiver. Når den ovenikøbet lyder så godt, som den gør, er der ingen tvivl om, hvilken en vi ville vælge.

Marantz-receiveren er usædvanlig veludstyret, med trådløs netværkstilslutning og syvkanals forstærkning. Desuden lyder den imponerende fint og opløst.
Selv om receiveren er kraftig nok, er det ikke på muskler, den imponerer mest.
Læs hele testen

Pioneer VSX-S510

En lille overraskelse

En af markedets mindste receivere har glimrende funktionalitet, og lyden er overraskende klar og åben.

Pioneer-receiveren er ultrakompakt og passer ind i ethvert tv-møbel. Lyden er klar, og udstyrsniveauet absolut godkendt. Og det bedste af det hele er prisen!
Hvis du skal spille over “normalt” lydniveau, anbefaler vi at finde noget andet.
Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

100 tommer fra 1,5 meter!

Short-throw-projektor i luksusklassen

Rullende hjemmebiograf

Tag skærmen med dig overalt! 

Marantz' flagskib på testbænken

Præcision til fingerspidserne

Her får soundbaren klø

Marantz gi'r os en hæsblæsende oplevelse

Denon har overgået sig selv

"Usynlig" storskærm med laser

Skræmmende realistisk biografbillede

Vi tester B&O’s fedeste soundbar