TEST: Yamaha RX-V4A

Overhørt på et udviklingsmøde hos Yamaha:

“Hør her, jeg har en idé. Hvad hvis vi laver en surround-receiver med kun fem kanaler og fjerner næsten alt, hvad der hedder indgange?”

“Hmm, det lyder interessant. Er der andet, vi kan gøre?”

“Ja. Du ved, 3D-lydformater som Dolby Atmos og DTS:X? Som gør filmoplevelsen opslugende? Dem dropper vi!”

“Det begynder at ligne noget! Er der mere, vi kan fjerne?”

“Hvad med at fjerne den grafiske brugerflade på skærmmenuen, som vi ellers har været kendt for? Erstatte den med en kedelig liste, ligesom telefonbøger i gamle dage. Og – for at genere brugeren lidt mere – kræve, at den dårlige skærmmenu faktisk skal bruges til enhver lille indstilling. Displayet på selve receiveren er mest til for syns skyld.”

“Jeg er næsten solgt. Hvad mere?”

“Vi sælger receiveren til samme pris som forgængeren, der havde alt dette udstyr.”

“Jeg elsker det!”

Man kan næsten forestille sig, at det er sådan, det er gået til, da det blev bestemt, at Yamahas nye billigste receiver, RX-V4A, skulle se dagens lys. For det her er minimalistisk. Selv om Yamaha har givet de nye receivere et længe ventet nyt design med runde kurver og få ydre knapper.

Ren 5.1

Receiveren er, ser du, en ren 5.1-receiver. Der er ingen loftskanaler til Dolby Atmos eller DTS:X, heller ikke til surround-baghøjttalere. Yamaha henvender sig her til kunder, der kun vil have det allermest grundlæggende, men som stadig ikke synes, at stereolyd er nok.

HDMI 2.1

Der er sparsomt med HDMI-indgange, omend fire burde være nok for de allerfleste. Især i betragtning af at HDMI-udgangen har lydretur af den udvidede slags – eARC – som også understøtter højopløst lyd tilbage fra TV’et. Det gør det let at slutte alle kilder til TV’et og så hente lyden tilbage til receiveren med et enkelt HDMI-kabel.

HDMI-kredsløbene er af typen 2.1 og understøtter opløsninger med både 4K 120 Hz og 8K 60 Hz plus alskens HDR-formater, hvilket betyder, at man kan spille med de nyeste spilkonsoller på højeste skærmfrekvens. Og også se film i 8K, når den tid kommer. Signalerne passerer frit gennem receiveren, uden problemer.

Kedelig skærmmenu

Fra Yamaha er jeg vant til skærmmenuer med elegant grafik og god overskuelighed, så jeg let kan finde de funktioner, jeg har brug for til at lave indstillinger.

Med RX-V4A er den grafiske brugerflade erstattet af hvid skrift i listeform på en sort skærm. Dødkedeligt, og desuden ikke særlig overskueligt. Der er nemlig én menu til indstillinger og en anden til funktioner. Det er ikke altid lige let at vide, hvad der er hvad, så man kan hurtigt gå ind i den forkerte menu.

Netop dette er Yamaha ikke alene om, men menuerne er så ens, at jeg sidder og skimmer ned ad en af dem, før jeg opdager, at det er den gale.

En anden ting er, at jeg godt kan lide at kunne bruge displayet på fronten af receiveren i stedet for skærmmenuer, når jeg foretager mig noget. På den måde kan man lave enkle indstillinger uden overhovedet at tænde for TV-skærmen. Men med RX-V4A kommer der ingen sådan info op i displayet, så man skal altid tænde skærmen. Hvis skærmen er en projektor, er det ekstra bøvlet, da det tager lang tid at skrue sig på.

Automatisk højttaleropsætning

Automatisk højttaleropsætning er nemt. Man sætter bare højttalerne op, placerer mikrofonen i ørehøjde ved den midterste plads og trykker på start. Opsætningen kører kun én gang, da Yamaha-receiveren kun kalibrerer lyden til én plads.

Andre receivere beder dig om at lave de samme målinger flere gange med mikrofonen placeret forskellige steder, så kalibreringssystemet bliver så bekendt med akustikken i rummet som muligt. Men det er okay, det fungerer.

Når opsætningen er færdig, står der noget på skærmen om, hvordan højttaleropsætningen ser ud. Her er informationen så sparsom, at jeg ikke bliver meget klogere. Højttalere: 3/2/0.1, altså tre front, to bag og en subwoofer. Okay.

Afstande: 2,50/4,74 meter. Altså, den højttaler med den korte afstand er 2,50 meter fra mig, mens den med den lange afstand er 4,74 meter væk. Hvad er hvad? Det får man ikke at vide.

Jeg får også at vide, at niveaujustering er gjort med fra -2,5 til +2,5 dB.

Der er så lidt information, at det ikke kan bruges til noget som helst. Yamaha kunne lige så godt lade være med at have det med. Hvis jeg vil vide mere, må jeg tilbage til hovedmenuen, trykke på Setup og finde de manuelle indstillinger. Herfra kan jeg finjustere på egen hånd.

God lyd

Heldigvis er lyden god. Vores Procella THX-højttalere responderer godt på receiveren, som gengiver lyden med god krop og varme. Dialogerne er klare, og lydbilledet på Batman: The Dark Knight på Blu-ray er meget mere massivt og dynamisk end med nogen soundbar, jeg har hørt. De 80 watt pr. kanal i 6 ohm er nok til at sætte liv i rummet.

5.1 lyd gjort ordentligt lyder meget bedre og mere involverende end nogen soundbar med syv, ni eller elleve kanaler. Både på film og på musik. Og musik i stereo er i en helt anden liga her.

MusicCast

RX-V4A lyder fint på musik i stereo, jeg savner ikke særlig meget. Alt er med, og der er opløsning nok til, at man også kan spille klassisk musik og i høj grad tro på det, man hører.

Jeg kan også godt lide brugerfladen på MusicCast-systemet, som er Yamahas måde at streame musik på. Det gøres fra MusicCast-app’en, hvor man kan lave playlister på tværs af streaming-tjenester, og MusicCast understøtter mange af slagsen. Både Spotify, Tidal, Amazon Music og Deezer, for bare at nævne nogle.

RX-V4A formår også til en vis grad at drive de store gulvhøjttalere DALI Oberon 9 med overbevisning, selv om jeg vil anbefale noget kraftigere her. Enten en bedre stereoforstærker eller en dyrere hjemmebioforstærker. Når receiveren skal spille hele frekvensområdet selv uden hjælp fra en subwoofer i bassen, bliver det lidt mere tamt, end jeg kunne tænke mig.

Hvem er det til?

Yamaha har åbenbart forsøgt at lave en billig receiver til folk, der vil have surround-lyd, men som ikke er så optaget af “lyd fra oven”, altså Dolby Atmos og DTS:X. Det er lidt underligt, for mens de fleste vil være tilfredse med en god soundbar, vil mere ivrige hjemmebio-entusiaster kræve noget ekstra. Man kan selvfølgelig have ægte baghøjttalere i stuen, men det kræver mere af brugervenligheden.

Yamaha RX-V4A mangler det udstyr, som entusiasterne kræver. Men den generelle brugervenlighed er indviklet og ser ud til at være rettet mod netop entusiaster.

Alternativer

I sin higen efter at få prisen ned, uden at det er på bekostning af lydkvaliteten, har man kastet lidt for meget over bord. Lyder Yamaha RX-V4A bedre end den vævre Marantz NR1711? Ja, måske lidt. Men Marantz har til gengæld flere kanaler, og med Dolby Atmos giver den mere omsluttende lyd.

Marantz-receiveren er også meget mere interiørvenlig med sit slanke kabinet, der er som skabt til at stå i en stue, hvor Yamaha mere ser ud, som om den er beregnet til et mørkt rum. Fortæl mig, at du har bygget et separat biografrum, men ikke vil have Dolby Atmos. Yeah, right.

Marantz har også en meget bedre grafisk brugerflade og kan kalibrere lyden for op til otte pladser i rummet – og endda gemme indstillingerne i to hukommelser. Så man f.eks. kan skifte mellem forskellige opsætninger til stereo og surround-sound. Marantz koster ca. 1.500 kroner mere, men er klart det værd. Den udgående Yamaha RX-V585 med både Dolby Atmos, DTS:X og kraftigere forstærker er også et meget bedre køb end RX-V4A.

Retfærdigvis er der Yamaha RX-V6A for dem, der vil have større hjemmebiolyd, inklusive Dolby Atmos og DTS:X. Den koster kun ca. 1.500 kroner mere end RX-V4A, altså omtrent det samme som den nævnte Marantz-receiver, og med mere kraft vil den give endnu bedre lydoplevelser.

Et problem, jeg har med RX-V4A, er at det ikke er nogen billig receiver. Til denne pris forventer jeg mindst syv kanaler, den skal trods alt udkonkurrere soundbars. Jeg synes derfor, at toget er kørt for rene 5.1-receivere, hvis de da ikke koster maksimalt 2.500-3.000 kroner.

Konklusion

Yamaha RX-V4A er en ren 5.1-receiver uden understøttelse af hverken Dolby Atmos eller DTS:X. Det udelukker hjemmebio-entusiasterne. Den grafikløse, kedelige og ikke særlig brugervenlige skærmmenu vil hurtigt skræmme dem væk, der bare vil have lidt god lyd i stuen. Yamaha var jo længe kendt for deres grafiske brugerflade, så hvad skete der lige her?

Lyden er god nok, men bliver aldrig magisk. Prisen er højere end tidligere basismodeller, og RX-V4A fremstår som for dyr til at være et seriøst alternativ i sin klasse.

Hvis pointen med billige receivere er at tage markedsandele fra soundbars, vil RX-V4A næppe lykkes. Så har vi meget mere tiltro til storebror RX-V6A, som har de kanaler, lillebror mangler.

Plus for streaming-funktionerne via MusicCast, men Yamaha har flere stereoforstærkere, der gør det samme job bedre. Såsom R-N602.