Af de fire højttaler-elementer på frontpladen sender de yderste venstre og højre kanal ud, mens de to i midten spiller i mono. Det giver stereolyd, uanset hvor i rummet man befinder sig. Desuden sidder der et element på hver side, som er rettet udad for at bruge væggene til at reflektere lyden. Hensigten er, at alle i lokalet skal opleve omsluttende lyd, ikke kun den, der sidder i midten.

M10 har også en lille, trådløs subwoofer, som er blandt de få med kabinet af MDF i stedet for plast.

Tilslutning til tv’et sker optisk. Der er Bluetooth, men ikke lydforbedrende codecs som aptX eller AAC. Den dårlige fjernbetjening kan stoppe og starte musik fra en Bluetooth-tilkoblet smartphone, men nogle gange er man nødt til at trykke to gange, før knapperne reagerer.

I stereo er lyden stor og omsluttende. Sammenhængen er rigtig god, og subwooferen har kvalitativt den bedste bas. Gengivelsen af stemmer er rund og fin, og lydbilledet bliver aldrig hårdt. Det kunne have været lidt mere åbent i toppen, men det er fint nok.

Maksimal volumen er ikke voldsomt høj, og med meget dynamisk musik bliver det ofte lidt for lavt.

Det samme kan vi konstatere med film. Jeg vil altså have højere lyd på Hobbit-filmen! Dialoger lyder dog fint, og der er god lyd fra filmens soundtrack. Lydbilledet er ganske stort, men soundbaren giver aldrig nogen hørbar surround-effekt – kun et stort, dybt lydbillede.

Også i denne test: