Soundbaren fra Philips er blandt de slankeste på markedet og en lækker udvidelse til et vægmonteret tv. Fjernbetjeningen har separate on/off-knapper til funktioner som surround, autovolumen og nattilstand – praktisk, hvis man justerer den slags ofte.
Afspil musikfiler fra USB-nøgle eller via Bluetooth, som understøtter både aptX og AAC, der giver bedre lydkvalitet fra mobilen. En HDMI-indgang gør det naturligt at forbinde soundbaren til tv’et via lydreturkanalen, og snarere koble kilder som Blu-ray-afspiller, spilkonsol og kabelboks direkte til tv’et.
Philips’ soundbar larmer lidt, når Blu-ray-afspilleren tændes og slukkes, og filmen startes og stoppes.
Film lyder bedst i lydtilstanden Auto; de andre klangbilleder har en lidt hård og kunstig effekt. Det inkluderer Warm, der ikke lyder varmt, men nærmere får mellemtonen til at virke metallisk.
Musik lyder imponerende i betragtning af, hvor tynd soundbaren er. Langt bedre end de tynde soundbars fra Sony og LG, som vi testede i en gruppetest i Lyd & Billede #12 2013. Philips kan spille højt og har godt med punch i bassen. Stemmegengivelsen er dog en smule anstrengt på grund af en lidt hård mellemtone.
Film får ikke så god surround-effekt som med Samsung og Canton. Dialoger er lidt hårdere og tyndere, og lydbilledet er mere anstrengt. Men Philips ser bedre ud på væggen. Så kan man selv vælge, hvad der er vigtigst.
Også i denne test:
LG LAB540
Et komplet anlæg
Fra LG kommer den eneste lydsokkel med indbygget Blu-ray-afspiller. En trådløs subwoofer gør oplevelsen komplet.
Sony HT-XT1
Klare dialoger
Sonys lydsokkel har en åben lyd, der især gavner dialogerne på film.
Samsung HW-H750/751
Tænder for stortrommen
Samsungs soundbar lyder rigtig godt, samtidig med at den har mange smarte funktioner.
Yamaha YSP-2500
Næsten ægte surround
Yamaha bruger avanceret lydprocessering til at illudere surround-sound i rummet. Men subwooferen er langtfra optimal.
Panasonic SC-HTB880
Til væg og bord
Panasonics soundbar kan både ligge ned og stå op. Desværre lyder den ikke særlig godt, og allerværst når den ligger ned.
Q Acoustics Media 4
God kontrol
Soundbaren fra Q Acoustics har god kontrol over lydbilledet, men spiller lidt for lavt på visse film.
Orbitsound M10
Stor stereolyd
I stedet for simuleret surround giver Orbitsound M10 rumlig stereolyd med gennemprøvet teknologi.
Canton DM 50
Fyldig og naturtro
Canton forstår at imponere med deres kompakte, men usædvanlig velspillende lydsokkel.
Klipsch SB 120
Junglebrøl
Fra Klipsch kommer en af markedets mest højlydte lydsokler.
LG LAP340N
Uimponerende
LG’s billigste lydsokkel er superslank og lækker, og kunne have været god. Men lyden er alt for lav.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer