TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Gruppetest: 3 premium soundbars med Dolby Atmos

Fuld surround til en fornuftig pris

Moderne soundbars lover en filmisk oplevelse uden at tømme din tegnebog eller fylde din stue med højttalere. Nye modeller fra LG, Samsung og TCL mødes her i en skarp dyst i prisklassen omkring 5.000 kroner!

Af / 19/12/2024 - 08:05
3 premium soundbars med Dolby Atmos

Alle ønsker bedre TV-lyd, men ikke alle er villige til at refinansiere deres boliglån og fylde stuen med en masse separate højttalere for at opnå det. En soundbar kan derfor være det perfekte kompromis – men hvor god en surround sound-effekt kan man egentlig forvente?

Vi har testet tre spændende soundbars i premiumklassen: Samsung HW-Q710D, TCL Q75H/Q85H og LG NS70TY/TR. Fælles for alle disse soundbars er, at de har Dolby Atmos-understøttelse og kan udvides med trådløse baghøjttalere – for endnu mere omsluttende surroundlyd – hvis man ønsker det. Med priser på omkring 5.000 kroner er det bestemt tilladt at have høje forventninger.

Premium Lydplanker desember 2025 OPPSLAG GeirNordby scaled
Premium soundbars: Samsung HW-Q710D, TCL Q75H/Q85H og LG NS70TY/TR. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Behøver du baghøjttalere?

Producenterne bruger mange ressourcer på at forbedre soundbarerne år efter år og er blevet overraskende gode til at simulere surroundlyd og give fornemmelsen af, at lyden kommer bagfra, over os og fra siderne. Men det er selvfølgelig (sjældent) en erstatning for ”den ægte vare” – det vil sige fysiske højttalere placeret rundt omkring os.

Samtidig betyder ekstra højttalere typisk ekstra ledninger og installation, hvilket kan være uvelkomment i en almindelig stue. Så det er vigtigt at finde den optimale løsning til ens egne behov og budget – der findes gode løsninger i alle tilfælde.

En af testdeltagerne, Samsung HW-Q710D, overbeviser med en fantastisk surroundeffekt helt på egen hånd og viser, at den rigtige teknologi kan skabe et omsluttende lydbillede uden ekstra højttalere. Hvis du stadig vil have ægte surround senere, tilbyder Samsung et baghøjttalersæt som ekstraudstyr.

Annonce

TCL’s nye Q75H-model leverer en overbevisende surroundeffekt uden baghøjttalere, men du kan alternativt vælge den lidt dyrere Q85H-model, hvis du vil have surround (sælges ikke separat i øjeblikket).

LG tilbyder modellerne NS70TY og NS70TR, hvor den eneste forskel er uden og med baghøjttalere. Dette er en god illustration af, hvordan forskellige producenter har valgt forskellige løsninger på den samme udfordring.

TCL Q75H surround illustration scaled
Soundbars fås i forskellige versioner med og uden fysiske baghøjttalere. (Foto: TCL)
Læs også Årets bedste soundbars 2024-2025 Det behøver ikke at være hverken dyrt eller kompliceret at opgradere din tynde TV-lyd med noget, der lyder godt. Faktisk er det en smal sag.

Testen

Soundbarerne er blevet testet med både TV-lyd og musik. Vi har mest brugt indhold fra Netflix i Dolby Atmos-format for at vurdere, hvordan soundbarerne håndterer moderne surroundformater. Musikken er blevet streamet både via HDMI og trådløst. Vi har lagt særlig vægt på surroundeffekten, klare dialoger og evnen til at skabe en overbevisende hjemmebiografoplevelse – både med og uden separate baghøjttalere. Vi har selvfølgelig også lagt vægt på brugervenlighed og tilslutningsmuligheder.

Samsung HW-Q710D

Samsung HW-Q710D

Samsung HW-710D er en relativt lille og kompakt soundbar, men når det gælder lydmæssige muskler, har den ikke noget at skamme sig over.

Samsung HW-Q710D leverer et afbalanceret lydbillede med klare dialoger og fyldig bas. Soundbaren har også gode tilslutningsmuligheder.
HW-Q710D har mange stærke konkurrenter, ikke mindst inden for Samsung-stalden.
Læs hele testen

TCL Q75H / Q85H

Kraftfuld surround med bas-muskler

TCL's soundbar imponerer med god surroundeffekt, både med og uden baghøjttalere. Og der er bestemt MASSER af bas!

Overbevisende surroundeffekt uden baghøjttalere. Solidt bygget med en flot finish. Velafbalanceret standardlyd. Meget kraftig basgengivelse.
Subwooferen kunne være bedre integreret. Lidt indelukkede dialoger. Mangler lidt luft i toppen.
Læs hele testen

LG NS70TY / NS70TR

Lovende takter fra LG

LG's nye soundbar er skræddersyet til deres egne TV'er. Men NS70 står også godt på egne ben.

God på kraft og lydstyrke. Gode funktioner med LG TV, herunder udvidet lyd med WOW Orchestra.
Mangler display. Baghøjttalerne smelter ikke flydende sammen med resten af lydbilledet. Svært at finjustere lyden.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Her får du den bedste lyd

Bærbar partyhøjttaler

Tre premium soundbars der forbedrer din filmoplevelse

Milepæl for Buchardt

Tung high-end fra Dali i et pænere format

Ny leder i budgetklassen

En åbenbaring

Sonos Arc Ultra tager lyden til nye højder

Skræddersyet muskelbundt

Lyden af dansk storhed

Fugl Fønix

Soundbar, højttaler og møbel: Tre ting på én gang