Når det gælder lydkvalitet og filmoplevelser, deler vi gerne brugerne i to grupper. De, der vil have bedre og kraftige lyd fra tv’et, men med så simpel installation og brugervenlighed som muligt, vælger en soundbar. Og de, der vil have mere seriøse lytteoplevelser med film og musik, gør klogere i at gå efter separate komponenter.
Men der findes soundbar-løsninger, som i høj grad bygger bro mellem disse to grupperinger: Soundbars af den mere eksklusive slags, med bedre og kraftigere lyd. De bedste simulerer surround-lyd på eminent vis, og nu er der endda begyndt at komme Atmos-soundbars.
Dolby Atmos er et lydformat, der ud over “gammeldags” surround-sound også giver lyd i højden. Regndråber, der falder ovenfra, en helikopter, der hænger i luften, eller et maskingevær, der skyder hen over vores hoveder, lyder som om de gør netop dét.
Et ægte Atmos-setup indebærer montering af mindst ét par højttalere i loftet, gerne to. De bidrager til at gengive en perfekt halvkugle af lyd, der fuldstændig omringer lytteren i en gasagtig boble på endnu mere realistisk og gnidningsløs vis, end en almindelig opsætning kan, hvad enten den består af fem eller syv højttalere plus en subwoofer.
Enklere Atmos
Problemet er bare, at de færreste overhovedet vil overveje at installere højttalere i loftet. Derfor findes der gulvplacerede højttalere med Atmos-enheder, som sender lyden op i loftet, hvorfra den reflekteres ned mod lytteren og skaber en illusion af ægte Atmos-lyd.
Og nu er der så kommet soundbars med dette princip indbygget. Det betyder, at man ud over stereolyd forfra ikke alene oplever, at der kommer lyd bagfra, men også ovenfra, og det fra en enkelt soundbar placeret eller monteret under tv’et.
Tre soundbars
Den første Atmos-soundbar på markedet var Yamaha YSP-5600. For nylig er Philips Fidelio B8 og Samsung HW-K960 også kommet til. Sidstnævnte har desuden trådløse baghøjttalere med i æsken og er på den måde et mere komplet hjemmebiosystem med ægte surround.
Disse tre soundbars er i øjeblikket de eneste med Dolby Atmos på det europæiske marked, og det vil være interessant at se, hvordan de klarer sig i forhold til hinanden. Ikke mindst fordi de befinder sig i tre forskellige prisklasser: Billigst er Philips til 8.000 kroner, over den ligger Samsung til 12.000 kroner, og på toppen af prisstigen troner Yamaha YSP-5600 til 12.500 kroner. Men da den har brug for en subwoofer, havner den fulde pris på omkring 15.000 kroner.
Alle produkterne er blevet testet på vores hi-fi-bænk. Som kilde til både musik og film har vi anvendt Panasonics Ultra HD Blu-ray-afspiller DMP-UB900 sluttet til de respektive soundbars med HDMI. Til at vurdere filmlyd har vi brugt filmen Pan på UHD Blu-ray med Atmos-lydspor. Desuden har vi brugt en Atmos-testdisk.
Musik-streaming via netværk er testet, hvor det er aktuelt; derudover har vi testet musik i stereo og surround med cd og Blu-ray.
Philips Fidelio B8
Flot soundbar, tynd lyd
Her har Philips satset på design og brugervenlighed, og ikke så meget på lydkvalitet.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer