Kubik One fra Dali er mere kantet og besværlig end både soundbaren fra Libratone og lydsoklen fra Geneva. Men designet er meget gennemført, og især hvis man vælger hvid eller rød, kan den være et frisk pust i interiøret. Rammen til chassiset er fræset ud af et enkelt stykke aluminium, og med de tynde vægge er der mere plads indeni til dyb bas.
Lydkvalitet
Basgengivelsen kan indstilles i tre trin på bagsiden, hvor Natural opleves som en anelse tynd, men kan komme til sin ret med en ekstern subwoofer. For Kubik One har nemlig subwoofer-udgang. I Enhanced basindstilling lyder det bedre og mere fyldigt.
Elbassen på norske Maria Solheims “Suspicion” har god rytme og anslag. Bassen er mere neutral end med Geneva og Libratone, og Marias stemme har mere nærvær på grund af den væsentlig bedre dynamik. Leonard Cohens stemme skildres med større kontrast, og der er i det hele taget mere kraft i Dali.
Diskantområdet er derimod mere tilbagelænet, så lydbilledet ikke hænger frit i luften, som vi oplever på anlæg med endnu højere opløsning.
Heller ikke Dali har virtuel surround-lyd på film; man får et rent og fladt stereobillede. Men det er alligevel ret sejt, når Godzillas modstander Muto stiger op af jorden til dundrende elektromagnetiske udladninger. Den slags scener virker endnu bedre med en subwoofer, da bas-elementerne blafrer, hvis de presses for meget.
Alligevel er Dali Kubik One en klasse over både Geneva Cinema og Libratone Diva. Du får, hvad du betaler for!
Brugervenlighed og udstyr
Ud over to optiske digitalindgange streamer Kubik One lyd via Bluetooth, og hvis du har en aptX-kompatibel afspiller, får du endnu bedre lyd. Og en trådløs subwoofer kan som sagt tilsluttes for endnu heftigere bas.
Det, vi ikke kan lide, er den medfølgende fjernbetjening, som er lille og trist, plus at knapperne reagerer dårligt. Programmér i stedet soundbaren til at lære kommandoer fra tv’ets fjernbetjening; det vil du ikke fortryde.
Med to nøglehulsformede huller på bagsiden kan soundbaren nemt hænges op på væggen. Skru to skruer i væggen, og voila!
Konklusion
Med chassis af aluminium er Dali Kubik One tung og temmelig massiv. Men den er stadig elegant og stilig på sin egen måde, og især i rød eller hvid er der ikke nogen tvivl om, at det er en interiørmæssigt spændende soundbar.
Lyden er meget kraftigere end Geneva Cinema og Libratone Diva, samtidig med at Dali lyder mere neutralt i bas og mellemtone. Diskanten kunne godt have været mere distinkt, men samlet er det en helt anden lydkvalitet.
Musik i stereo virker fint med Bluetooth, og med aptX lyd-codec bliver der bedre lyd. Vi kunne alligevel godt have tænkt os, at der var AirPlay, men øverst på ønskesedlen står en bedre fjernbetjening.
Også i denne test:
Geneva Model Cinema
Pænest i klassen
Denne lydsokkel er en fryd for øjet, men har også visse indre kvaliteter at byde på.
Libratone Diva
Veludstyret lækkerbisken
Libratone Diva er en elegant soundbar beregnet til både filmlyd og musik-streaming via hjemmenetværket.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer