TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: 5 2.1 anlæg med Blu-ray

Kompakt og kompetent biograf

Du behøver ikke at fylde stuen med højttalere for at forbedre tv-lyden. I mange tilfælde holder det med to højttalere og en subwoofer. Og Blu-ray selvfølgelig.

Af / 24/03/2011 - 19:31
5 2.1 anlæg med Blu-ray

Jeg har ikke tal på, hvor mange hjem jeg har været i, hvor et højkvalitets tv står og soler sig i sin egen glans, men hvor lyden ikke står mål med den gode billedkvalitet. På spørgsmålet om værterne ikke har overvejet at opgradere til bedre lyd, er svaret ofte, at det har de ikke råd til. Eller de har ikke plads. For skal de ikke også have højttalere bag sofaen, for at det skal give nogen mening?  Selv om jeg selvfølgelig vil anbefale et fuldt surround setup, hvor der er plads til det, er det slet ikke nødvendigt for at løfte tv- og filmoplevelsen flere trin. Og nej, det behøver ikke at være dyrt.

Sandheden er, at lydkvaliteten fra de allerfleste tv er begrædeligt, og det er ingen vanskelig opgave at gøre det bedre. Vil du slippe for baghøjttalerne, er løsningen enten en soundbar (monteret under et vægmonteret tv) eller som i dette tilfælde et 2.1-anlæg (to højttalere plus bashøjttaler).

Højttalerne placeres på hver side af tv´et og er derfor en god løsning, hvis dit tv står på en bænk. En soundbar fungerer ikke nødvendigvis lige så godt på en bænk, eftersom den kan komme i vejen for tv´ets fjernbetjeningssensor.

Krav
I denne test fokuserer vi på anlæg, ”alle” skal kunne have råd til, og at de ikke optager megen plads. Det må gerne være nemt at tilslutte og bruge. Kravet, vi stiller til lydkvaliteten, er enkelt: Det skal være væsentligt bedre end lyden fra tv´et. Det faktum, at anlæggene i denne test har en bashøjttaler (subwoofer), vil alene nærmest garantere at kravet indfries. Det er desuden vigtigt, at mellemtoneområdet er godt nok til at få dialogerne frem, uden at de lyder dårlige. I hvert fald ved normalt lydniveau. Vi forventer ikke, at de billigste anlæg kan skrues vældig højt op, før lydbilledet begynder at vakle, men de er væsentligt kraftigere end tv-apparatet. De, der ønsker at bruge anlæggene til at spille musik, kan med fordel se nærmere på de to dyreste anlæg i denne test.

Annonce

Philips HTS922/HTS9241

Sans for detaljer

Det dyreste Philips-anlæg er lige så let at bruge som det billigere og har væsentlig bedre lyd.

Brugervenlighed God fjernbetjening Flot lyd
Ingen HDMI-indgange Mangler lidt på rå kraft
Læs hele testen

Harman/Kardon BDS 470

Bedst på lyd (bedste i test)

Harman/Kardon BDS 4709 er testens decideret kraftigste system. Et underholdningscenter som virkelig giver valuta for pengene.

Kraftig og god lyd Tilslutninger Autoopsætning
Ingen streaming
Læs hele testen

Philips HTS7201

Mere opløsning (bedste køb)

Philips HTS7201 er blandt de mest brugervenlige i testen og lyder desuden meget godt til prisen.

Brugervenlighed God fjernbetjening Imponerende lyd til prisen
Ingen HDMI-indgange Mangler lidt på rå kraft
Læs hele testen

Pioneer BCS-FS515

Bedre fokus

Pioneer-anlægget har sin styrke i mellemtoneområdet, som er ganske fokuseret, prisen taget i betragtning.

2 HDMI-indgange Fokuseret mellemtone
Ikke streaming Mangler overtoner
Læs hele testen

LG HX46R

Næsten gratis

Anlægget fra LG giver imponerende meget for næsten ingen penge. I hvert fald når vi taler om funktioner.

Brugervenlig Billig God lyd
Ingen aha-oplevelse
Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ultra short-throw-projektorer – det perfekte alternativ til et kæmpe-TV?

100 tommer fra 1,5 meter!

Short-throw-projektor i luksusklassen

Rullende hjemmebiograf

Tag skærmen med dig overalt! 

Marantz' flagskib på testbænken

Præcision til fingerspidserne

Her får soundbaren klø

Marantz gi'r os en hæsblæsende oplevelse

Denon har overgået sig selv

"Usynlig" storskærm med laser

Skræmmende realistisk biografbillede