annonce
annonce
annonce
Gruppetest:

5 party-højttalere

annonce

Maksimal bas til maksimal fest

Her er de mest højlydte trådløse højttalere, der sætter fart på hjemmefestens dansegulv.

Toptrimmede hi-fi-anlæg er al ære værd, men nogle gange vil man bare have klubfølelsen derhjemme eller til foreningsfesten. Så gælder det om at finde trådløse højttalere, der er bygget specielt til formålet.

Det er en type højttalere, der tidligere mest var forbundet med Middelhavets festbyer, men som de senere år også er blevet mere populær i Skandinavien. Måske er festivalernes campingpladser og bysommerfesternes publikum begyndt at prøve at overgå hinanden i højest lyd, mest bas og mest flashy lysshow?

Jo mere jo bedre

Nummer et på prioritetslisten for en party-højttaler er selvfølgelig lydstyrke. Ingen begynder at danse til noget, der knap nok kan overdøve folks skålen. Nej, det gælder om at have udstyr, der får folk til at holde sig for ørerne og naboerne til at komme over for at klage, men i stedet blive til festen.

Det næstvigtigste er basgengivelsen. Det skal være seriøse sager, der føles som at få et spark i mellemgulvet og får det til at skvulpe i drinkglasset.

Det tredjevigtigste er, at der er indbygget lysshow, så det virkelig føles som at være på klub, selv om man bare er ude på terrassen. Ingen gider rigge stroboskoplys op.

Det er ekstra plus, hvis højttaleren kan køre på batteri, så man ikke behøver at holde sig i nærheden af en stikkontakt.

Desværre har vi endnu ikke fundet den perfekte kombination. Der mangler altid et eller andet. I år er det i det mindste lykkedes at ramme plet på første og andet punkt for alle højttalere, i modsætning til sidste års test. Tre af højttalerne opfylder også kravet om diskolys, hvilket er en forbedring.

Derimod er det kun én, der også har batteridrift. Mange af højttalerne er simpelthen så store og strømslugende, at det i praksis er umuligt. Alle højttalerne kan dog få feststemningen i top, hvilket er det vigtigste.

1_add_on_picture
<
>
(Foto: Producent)
Produkter i testen
Audio Pro Drumfire
Store stygge Audio Pro
Drumfire er faktisk to højttalere: En bordhøjttaler, der er lidt bredere end Addon C10, plus en lige så bred, men tre gange højere subwoofer. Dermed kan man selv vælge, om man vil have dem fritstående, stablet oven på hinanden eller adskilt med subwooferen gemt af vejen. Designsproget er velkendt, men finishen er ny. Hvor de tidligere højttalere har blank lak, har Drumfire i stedet kunstlæder. Et mere rockagtigt udseende, der minder om Marshalls højttalere. Ligesom før er kontrolpanelet på toppen i metal, og byggekvaliteten burde få de mange billige plasthøjttalere til at skamme sig. Man forbinder de to med en…...
JBL Partybox 300
Party i ­parken
Hvor de fleste af højttalerne i testen er til stationære fester, er JBL Partybox 300 det stik modsatte. Den har et stort bærehåndtag, så man kan tage den med ud i haven, til stranden eller på campingpladsen. Ikke alene har den et stort batteri; der følger faktisk en ledning med, så man kan trække strøm direkte fra bilens cigarettænder. Så kan man have festen med i bagagerummet. Da det tydeligvis er en højttaler til at tage med ud, er det lidt synd, at den ikke engang er sprøjtesikker. Den måtte også gerne have virket lidt mere slagfast. Derimod har den…...
LG XBOOM OK99
Legetøj til hjemme-DJ’s
LG følger tydeligvis Sonys eksempel med dette bæst af en festhøjttaler, hvor alt er maksimeret. Hvilket ikke mindst kommer til udtryk ved, at den er nogle centimeter større på alle ledder og hele 15 kilo tungere! Heldigvis er den udstyret med et gedigent håndtag og store hjul, så man ikke brækker ryggen. Den har færre fremstående skrøbelige detaljer end Sonys højttaler, så den burde bedre kunne tåle transport. Men den er ikke spildsikker som Sony. På bagsiden finder vi RCA-, AUX- og optisk indgang, hvor sidstnævnte kan bruges til at slutte den til TV’et. På fronten er der også en…...
Marshall Woburn II BT
Rock’n’roll lifestyle
For tre år siden testede vi den første version af Marshall Woburn. Siden da er den kommet i en multirumsversion og er nu opdateret som ren Bluetooth-højttaler. Der er ikke sket så meget på udseendet. Det er stadig en højttaler, der skiller sig ud med sit læderagtige ydre og en æstetik hentet fra de klassiske guitarforstærker. I modsætning til de fleste andre plasthøjttalere i testen virker Woburn som en eksklusiv højttaler. Her er ingen lusede touch-paneler, men messing og seriøse vippe- og drejeknapper, der giver den helt rigtige følelse. Og selvfølgelig er fronten dækket af groft stof med det ikoniske…...
Sony MHC-V72D
Maksimal party-stemning
Sony sparer som sædvanlig ikke på krudtet i deres High Power Audio-serie, så hvis det er en party-højttaler, man vil have, har MHC-V72D alt, hvad man kan tænke sig, og lidt til. Det er en rigtig kolos, der heldigvis har hjul, så man kan rulle den fra bilen ind i festlokalet. Man skal bare passe på ikke at støde nogen af de udstikkende dele, der ikke ligefrem er slagfaste, ind i noget. Kabinettet er ellers solidt nok, og når man først har fået den på plads, kan man faktisk spilde en drink på højttaleren uden problemer, trods de mange knapper…...
    Har du noget at tilføje?
    Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

    Læs også

    IKEA Symfonisk

    IKEA Symfonisk

    En smart introduktion til det bedste multirumssystem – til en meget attraktiv pris.

    Tilføj som favorit
    JBL L100 Classic

    JBL L100 Classic

    JBL’s klassiske bestseller er genopstået som en af de mest
    festlige højttalere, vi har hørt i lang tid.

    Tilføj som favorit
    Vi har pakket IKEA Symfonisk ud

    Vi har pakket IKEA Symfonisk ud

    Nu kan man købe Sonos’ IKEA-højttalere, og vi har tjekket dem ud i detaljer.Tilføj som favorit
    6 bærbare trådløse højttalere

    6 bærbare trådløse højttalere

    Smarte bærbare højttalere, der gør sig lige så godt på stranden som på picnictæppet.

    Tilføj som favorit
    Buchardt Audio S400

    Buchardt Audio S400

    Buchardt Audio har lavet sin mest ambitiøse – og bedste – højttaler til dato.

    Tilføj som favorit
    Lemus Home 1500

    Lemus Home 1500

    Lemus’ TV-møbel kan andet og mere end bare at se godt ud. Bag stoffet gemmer der sig et par kompetente aktive højttalere.

    Tilføj som favorit
    JBL skruer op med PartyBox 1000

    JBL skruer op med PartyBox 1000

    Ny topmodel i PartyBox-serien byder på mere lyd og lys, flere watt og masser af bas!Tilføj som favorit
    Audio Physic Virgo III

    Audio Physic Virgo III

    Her er højttaleren til dem, der vil have mere tryk på uden at give afkald på alle nuancerne og klangfarverne.

    Tilføj som favorit
    annonce
    Luk menu