(Foto: Producent)
Sony MHC-V72D

Sony MHC-V72D

Maksimal party-stemning

Med et sindssygt lydtryk og rundstrålende stroboskoplys er V72D diskohøjttalernes konge.

Plus lbadvantages
Lyseffekter, der fylder rummet. Højlydt og bastung. God kontrol med app’en.
Minus lbdisadvantages
For mange ligegyldige funktioner og derfor for mange knapper. Lidt skrøbeligt ydre.

Sony sparer som sædvanlig ikke på krudtet i deres High Power Audio-serie, så hvis det er en party-højttaler, man vil have, har MHC-V72D alt, hvad man kan tænke sig, og lidt til. Det er en rigtig kolos, der heldigvis har hjul, så man kan rulle den fra bilen ind i festlokalet. Man skal bare passe på ikke at støde nogen af de udstikkende dele, der ikke ligefrem er slagfaste, ind i noget.

Kabinettet er ellers solidt nok, og når man først har fået den på plads, kan man faktisk spilde en drink på højttaleren uden problemer, trods de mange knapper på toppen. Derimod kan man ikke rulle den med på stranden, da den er alt for strømintensiv til at kunne køre på batteri.

Der er heller ingen mangel på lydkilder eller funktioner. Ud over Bluetooth er der RCA-indgang, USB, FM-radio og to mikrofonindgange til karaoke, hvoraf den ene også kan bruges til guitar. Desuden er der CD/DVD-afspiller og HDMI, så den kan kobles til et TV.

I DJ-mode kan man vifte med hænderne for at styre afspilning og effekter. Man kan også konkurrere om, hvem der er bedst til at tromme i takt på højttaleren. Det mest imponerende er dog lysshowet, der er så stemningsskabende, at man ikke behøver ekstralys til hjemmefesten.

Lysshow og lydindstillinger kan også styres fra Music Center eller DJ-app’en Fiestable.

Lydtryk og bas

Når man har et så stort højttalerkabinet, behøver man ingen tricks for at få ordentlig party-lyd. Sony har udstyret den med seriøse enheder, der kan flytte så meget luft, at man faktisk kan mærke lydtrykket, og ruderne begynder at rasle. Især med Jet Bass Boost, der bogstavelig talt får buksebenene til at flagre. Og hvis man har et stort festlokale, kan op til 50 (!) kompatible højttalere forbindes.

Men det er ikke bare kraft uden finesse. Ud på de små timer kan man høre stille numre med god lydkvalitet. Og takket være de ekstra, bagudrettede diskanter og den nye Live Sound-mode får man en overbevisende følelse af at være i en koncertsal.

annonce

Konklusion

Det er svært at forestille sig en bedre måde at skabe party-stemning på og sætte i gang i dansegulvet end at rulle MHC-V72D ind i festlokalet. Man får rundstrålende diskolys uden at skulle sætte lamper op og kraftfuld lyd med afgrundsdyb bas uden at skulle rode med ledninger og ekstra højttalere.

annonce

Efter et par drinks kan man lege DJ bare ved at vifte med hænderne for at skrue op og ned og styre effekterne. Den er spildsikker, hvis nogen bliver lidt usikre på hænderne. Og hvis stemningen er til det, kan man koble mikrofoner til og lege karaoke.

Alt fra lyd til lys kan styres fra det imponerende kontrolpanel eller fra smartphone-apps.

picture2
<
>
Efter et par drinks kan man lege DJ bare ved at vifte med hænderne for at skrue op og ned og styre effekterne. (Foto: Producent)
  • Udgangseffekt: (ikke opgivet)
  • Bestykning: 12” + 2 x 5” + 4 x 2”
  • Lydkilder: Bluetooth, USB, AUX, mic/guitar
  • Batteritid: -
  • Mål og vægt: 93 x 37 x 43 cm / 22 kg
  • Web: sony.dk
  • Pris: 4.500 kr

Pris: 4500 kr
Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.
Artikkelen fortsetter under annonsen