De ser bedre ud end de fleste højttalere i denne klasse. Med let afrundede sider på kabinettet, detaljer i letmetal, velforarbejdet stoffronter, betjeningshjul på toppen og mulighed for ægte træfinér stiller Ruark-højttalerne nærmest op i en klasse for sig, når det gælder trådløse stereohøjttalere.
De kan endda bruges sammen med en batteripakke, hvis man skulle ønske at gøre dem transportable. For de er små nok til det. Faktisk er de så små, at de let kan passe ind næsten hvor som helst.
Højttalerne er også såre simple i brug. Den medfølgende fjernbetjening er ikke noget at prale af, men med Bluetooth og et drej-og-klik-hjul på toppen er der intet, der står i vejen for, at selv folk med ti tommelfingre kan bruge Ruark-højttalerne. De har en analog og en optisk lydindgang, så du er garanteret god tv-lyd, samt subwoofer-udgang, men ikke pladespillerindgang.
Lydkvalitet
Som man kan se, er MR1 Mk2 ikke særlig store og egner sig derfor lige så godt til skrivebordet eller vindueskarmen som til bogreolen. Størrelsen taget i betragtning lyder de fyldigt og fint. Naturligt nok er der ikke så meget bas eller dynamik her, og de kan ikke spille voldsomt højt.
Desværre er lyden ikke særlig fængende. Mellemtonen er grå og livløs, og på det klassiske spor lyder koret simpelthen grødet. Musikken mister lidt af både fundamentet og klangdybden, når man skifter fra f.eks. de små System Audio saxo 5 active til disse, der næsten koster det samme.
Men alt er relativt, og hvis man sidder tæt nok på, er lyden fra Ruark MR1 Mk2 bedre defineret, omend de ikke formår at fylde en stue ordentligt. Eminem-nummeret lyder anæmisk, og bas-enheden har for svært ved at skovle nok af bassen fra optagelsen ud, til at vi lader os overbevise.
Konklusion
De små Ruark-højttalere lyder fint nok, men passer selvfølgelig bedst i mindre rum og lyder bedre, når man har dem foran sig på et skrivebord. De fysiske begrænsninger mærkes mest på bas og volumen; de spiller hverken særlig højt eller sejt.
Som ekstra højttalerpar kan de være fine nok, især hvis man ikke har meget plads at give af, men det er ikke svært at finde bedre lyd til samme pris. Hvis man kan leve med lidt større højttalere.
Også i denne test:
Klipsch R-14PM
En lille krudttønde
Det er ikke størrelsen, det kommer an på. Disse dynamiske vidunderbørn fra Klipsch knockouter de større udfordrere!
Argon Alto 5 Active
Et kup til prisen
Testens billigste højttalere er slet ikke noget at kimse af. Argon Active 5 spiller faktisk imponerende godt!
SA saxo 3 active
Lyder fint, men …
SA har finjusteret deres saxo-serie, og saxo 3 active har fået pladespillerindgang.
Triangle Elara LN01A
Livlig og praktisk
Triangles trådløse højttalere er et velkonstrueret og letanvendeligt alternativ i prisklassen.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer