De franske højttalere ser godt ud i hvid og er ikke så store, at de ikke kan være i en bogreol. Men det skal man måske være lidt forsigtig med, hvilket vi vender tilbage til. Men først: Højttalerne har alt, hvad man har brug for, indbygget. Der er lydindgange til både analoge og digitale kilder, f.eks. optisk indgang, som man kan bruge til tv-lyden. De har også pladespillerindgang – plug and play, som vi siger – og selvfølgelig trådløst via Bluetooth.

Højttalerne forbindes med et medfølgende højttalerkabel og kan stå på en hylde, i reolen eller på et par standere. Alt kan styres med den medfølgende fjernbetjening, som ikke ligefrem oser af kvalitet, men fungerer.

Lydkvalitet

Triangle Elara er en livlig højttaler med generøs bas, der af og til kan virke overvældende. Heldigvis kan man justere bas og diskant og tilpasse balancen i lyden til placeringen i rummet. Det er en fordel, for hvis man placerer dem ind til væggen eller i bogreolen, må bassen dæmpes for ikke at blive for voldsom. Ellers skygger den også for mellemtone og diskant, som hurtigt drukner i bas.

Men når justeringerne er gjort, er balancen god. De kan måske virke lige lovlig ivrige i diskanten, når man spiller højt, men de lyder klart og åbent med en fin gengivelse af vokaler og strengeinstrumenter. På det klassiske spor klarede de sig rigtig godt; koret kommer godt frem i lydbilledet, og der er rigeligt med bas.

Konklusion

Triangle Elara leverer et større lydbillede end de fleste i sit felt og lyder overbevisende på klassisk musik. Bare pas på ikke at spille for højt, da man så risikerer, at bassen skurrer. På Eminem-nummeret har den godt tryk på i bassen, som er relativt veldefineret, men ikke særlig dyb. Klangbalancen hælder mod det varme, og der er lidt betoning i mellemtonen. Men meget andet er der ikke at trække ned for.

De er nemme at sætte op og nemme i brug, lyder både afbalanceret og levende, og er udstyret med indgange nok til at dække de flestes behov.

Også i denne test: