Philips’ buttede Fidelio-højttalere har altid set pæne ud, og denne gang har man taget formen et skridt videre med et lidt barskere udseende. På bagsiden findes en line-indgang og et USB-stik, som desværre kun kan bruges til spille musik fra afspilleren. Fjernbetjeningen er god, og app’en endnu bedre. For en gangs skyld kan man indstille lyden, som man vil have den, og app’en tilfører desuden internetradio og en clockradio. Men vi ville ønske, at app’en kunne installere apparatet på netværket, for Fidelio DS8800W var det apparat, som gav os flest problemer ved tilslutningen.
Tidligere Fidelio-højttalere har fået gode bedømmelser af os for deres udmærkede lyd. Men denne gang er der sket noget. Det er fortsat en klar og behagelig lyd med god bas, men der mangler noget. Det lyder fladt og tyndt i mellemregisteret, hvilket gør, at man ikke rigtig sidder og får den dér fodbankende musikglæde, som vi er vant til. Overordnet set er højttaleren over middel, men heller ikke mere.
Konklusion
Normalt kan vi godt lide Philips Fidelio-højttalere, men den her når ikke hele vejen rundt. Lyden er lidt tam og tynd, hvilket er langt fra, hvad vi er vant til. Måske er formen gået ud over funktionen? Den er desuden vanskelig at installere. App’en giver dog mange gode ekstrafunktioner, og apparatet gør sig godt i bogreolen. Til denne pris findes der dog andre alternativer, som ser lige så godt ud, og som lyder bedre.
Også i denne test:
Nocs NS2 Air
Stereohøjttalerne
Pæne små og praktiske højttalere med god lyd er en tiltalende kombination.
Sony RDP-XA700iP
Eksklusiv
Sonys højttaler er en af de bedste, vi har hørt, men så koster den også derefter.
JBL OnBeat Air
Budgetvalget
En kompakt og billig højttaler med en lyd, som matcher forudsætningerne.
Altec Lansing inAir 5000
Bedst til brutal
Med en lyd, der er lige så aggressiv som det brutale udseende, er inAir en skuffelse.
Logitech UE Air Speaker
Overraskelsen
Logitechs første forsøg på en premierehøjttaler er udsædvanlig vellykket og til en god pris.
Panasonic SC-HC57
Godt fyldt op
Masser af musikkilder til en lav pris går ud over lydkvaliteten.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer