Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Gruppetest: Urbanears Rålis

Højttaler til haven

At større ikke altid er bedre, understreges af Rålis, der ikke formår at trumfe konkurrenterne på lyden.

Skrevet af / 03/07/2019 - 15:23
Urbanears Rålis
Jonas Ekelund

Siden Urbanears udvidede sortimentet fra cool hovedtelefoner til højttalere, har vi fået demonstreret, at de ved, hvad de laver. Vi kunne virkelig godt lide de sobre multirumshøjttalere Baggen, Stammen og Lotsen. Nu har de så lanceret den bærbare højttaler Rålis.

Vi kalder den bærbar frem for en rejsehøjttaler, for det er et rimelig gedigent stykke kram. Ikke noget, man stopper i rygsækken på vej til parken, snarere noget, man bærer ud i haven eller pakker i bilen på vej til sommerhuset. Hvilket forstærkes af, at den oplades via elnettet og ikke med en mobiloplader.

Funktioner og lydkvalitet

Fordi den kun er drypsikker og ikke støv- og vandtæt, passer den ikke så godt til strandturen eller ved poolkanten. Men dermed ikke sagt, at den er skrøbelig; tværtimod virker den solid.

Bag en låge på bagsiden er der – ud over strømstik – en AUX-indgang til eksterne lydkilder og et USB-stik til opladning af mobilen. Hvilket den klarer elegant takket være det store batteri.

På siden finder man tænd/sluk- og Bluetooth-knapper, mens der på toppen er pædagogiske knapper til at styre afspilningen. Det er dog også den eneste måde, man kan betjene højttaleren på, da der ikke er nogen app til den. Modellen understøttes ikke af app’en til multirumshøjttalerne.

Den eneste egentlige funktion er, at man kan forbinde to mobiler til højttaleren og skiftes til at spille musik. Man behøver altså ikke at parre dem igen og igen.

Ligesom Marshall Stockwell 2 har Rålis både fremad- og bagudrettede højttaler-enheder for at give rundstrålende lyd. Det fungerer over forventning, og den lyder lige godt fra alle retninger. Eller i hvert fald ikke dårligere. På høj volumen er diskanten nemlig noget skarp, og bassen er diffus. Mere dundrende end taktfast. Vi er også lidt skuffede over volumenressourcerne i betragtning af, at det er den største højttaler i testen.

Tilslutningerne gemmer sig bag en låge på bagsiden. Foto: Urbanears

Konklusion

Fordi vi så godt kunne lide Urbanears’ hjemmehøjttalere med multirumsfunktion, havde vi høje forventninger til Rålis. Desværre blev de ikke indfriet.

Det er den største højttaler i testen, hvilket gør den mindre attraktiv til udflugter, og den er ikke robust nok til at tage med på stranden. Det store format og flere højttaler-enheder burde i det mindste give bedre lyd. Men desværre kan den ikke spille så højt, som man skulle tro, og basgengivelsen er en skuffelse.

Karakter
Urbanears Rålis

Lyd & Billede mener

Sobre farvevalg og stiligt design. Kan oplade mobilen. Oplades via elnettet. Ikke specielt robust. Ingen egentlige funktioner. Middelmådig lyd.

Også i denne test:

6 bærbare trådløse højttalere

JBL Charge 4

Nu endnu bedre

Takket være bedre lydkvalitet og længere spilletid nærmer JBL Charge 4 sig perfektion.

Kan oplade mobilen. Flere højttalere kan forbindes. Afbalanceret lyd med tryk på bassen.
Ingen lydindstillinger i app’en. Understøtter ikke bedre trådløs lydkvalitet.
Læs hele testen

Marshall Stockwell 2

Til rockfans på farten

Marshalls rejsehøjttalere er endelig blevet robuste og lyder bedre end nogensinde.

Hurtigopladning med USB-C. Kan oplade mobilen. Lækkert design.
Ufølsom volumenkontrol. Understøttes ikke af app’en. Ingen specielle funktioner.
Læs hele testen

Sony SRS-XB32

Party i parken

Sony nøjes ikke med god lyd, men har også hældt masser af diskolys og lydeffekter på.

Lang batterilevetid. Cool party-lys. God bas, og den kan fås til at lyde fremragende.
Understøtter ikke aptX. Ingen USB-C-opladning. Rodet app med for mange valgmuligheder.
Læs hele testen

Ultimate Ears Wonderboom 2

Potent charmetrold

Lad dig ikke narre af det nuttede udseende: Wonderboom 2 har overraskende kraftig lyd.

Nemmest tænkelige betjening. Sjovt design. Overraskende god lyd. Prisgunstig.
Ingen USB-C-opladning. Understøttes ikke af app’en. Skarp diskant ved høj volumen.
Læs hele testen

LG Xboom Go PK3

Mindre men mere robust

Den mindste Xboom Go-model ser måske ikke lige så cool som sine storebrødre, men er mere hårdfør.

Stemmeassistent og højttalertelefon. Bedre vandtæthed end de større modeller.
Modellen understøttes ikke af app’en. Middelmådig batterilevetid. Tynd basgengivelse.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Slankere – og blidere

Sætter fut i festen

Sony ULT Field 1: Bærbar højttaler med saftig bas

Nostalgi i praktisk pakke

Den bedste lyd - bare billigere

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Spilledåsen

Lyd & Billede
Scroll to Top