TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: JBL Bar 1300

Storslået biograflyd til prisen

JBL Bar 1300 er den billigste soundbar i testen, men det forhindrer den ikke i at levere særdeles potent og hårdtslående hjemmebiograf-lyd.

Af / 28/03/2023 - 09:00
JBL Bar 1300

Lyd & Billede mener

  • JBL serverer et stort og dynamisk lydbillede med heftig dybdebas og overbevisende surround-effekt. Derudover også gode tilkoblingsmuligheder og helt trådløse baghøjttalere.
  • Afhængig af om baghøjttalerne er med i systemet, kan denne soundbar blive lige lovlig pladskrævende.

Bar 1300 er den hidtil største og mest avancerede soundbar fra JBL. Den amerikanske højttalerproducent er et af lydverdenens mest ikoniske mærker, med tætte associationer til professionel koncert- og biograflyd.

Vi har tidligere ladet os imponere af, hvad JBL har formået at få ud af overkommelige modeller som testvinderen Bar 500, og derfor er det spændende at høre, hvad de kan udrette med betydelig flere ressourcer!

458395 JBL Bar 1300 Soundbar AW 6877 x10 1 8e8169 original 1671624523

JBL Bar 1300

Topmodellen i JBL-serien er ikke just lille: Med sine 134 centimeter er den faktisk endnu større end Sony! Bar 1300 er udstyret med i alt 15 højttalerenheder i en såkaldt 11.1.4 konfiguration. Den har også en velvoksen subwoofer med en ti tommers bas-enhed i et basrefleks-kabinet.

Det store “party trick” ved denne model er dog de aftagelige trådløse baghøjttalere. Disse sidder på begge sider af soundbaren, og kan nemt afkobles fra de magnetiske beslag, og placeres bagerst i rummet, når du har lyst til den fulde surround sound-oplevelse.

Annonce

Baghøjttalerne er batteridrevne, og oplades hver gang de “dockes” i soundbaren. Men de kan også tilsluttes kontinuerligt, med strøm fra hver sin USB-C oplader, hvis det ønskes. Højttalerne har også deres egen Bluetooth-forbindelse, så du også kan bruge dem som enkeltstående højttalere. En tegnrude på forsiden viser status for input og lydtilstand.

Soundbaren er nem at sætte op ved hjælp af JBLs egen app. Der er også rumkorrektion, der aktiveres ved hjælp af indbyggede mikrofoner i baghøjttalerne. Ved at placere disse i lyttepositionen foretages målinger af efterklangen, samt korrigering af frekvensgang og forsinkelse.

Tilslutningsmulighederne er rigtig gode, med hele tre HDMI-indgange til eksterne A/V-kilder. Desværre er der ingen understøttelse af 4K/120Hz “passthrough”, så eventuelle spillekonsoller bør tilsluttes direkte til TV’et.

JBL_BAR_1300_BAR_AND_SATELLITES_TOP_DOWN_38937_x2-1-2c7670-original-1671624523-scaled-e1679570396450-1920x1080 JBL_BAR_1300_GROUP_FRONT_38844_x1-1-2e7af4-original-1671624599-scaled-e1679570347339-1920x1080
<
>
Designmæssigt ligner Bar 1300 sine lillebrødre, med et særdeles enkelt kabinet i grå plast. Her er ressourcerne nok først og fremmest brugt på indmaden, snarere end det kosmetiske. (Foto: JBL)

Lydkvalitet

Vi begyndte at lytte med baghøjttalerne tilkoblet foran, og surroundlyden lyder faktisk ret imponerende allerede her. JBL skaber et stort og bredt lydbillede, der rækker langt ud over størrelsen på vores TV-skærm. Vi hører ikke nødvendigvis lydeffekter bagfra, men de er godt spredt ud til siden.

Samtidig er dialogen godt centreret med en tydelig talegengivelse. Stemmerne er både fyldige, sprøde og klare og trækker os straks ind i handlingen.

Der er godt med krudt og autoritet her, udbryder Geir begejstret, og Audun nikker samtykkende: – Ja, dialogerne kommer ordentligt frem; vi behøver ikke bede dem om at gentage noget, om man så må sige!

Det er dog, når vi placerer surround-højttalerne bagerst i rummet, at “lydboblen” for alvor lukker sig om os. JBL-højttalerne har klare og tydelige højdeeffekter, hvor vi sagtens kan fornemme lydobjekterne bevæge sig rundt – uanset om det er diffuse baggrundslyde, eller en tip-top-trimmet Formel 1-bil, der skriger forbi.

Subwooferen i JBL-systemet er også en rigtig frækkert! Stram og præcis, samtidig med at den stadig kan levere nogle kraftfulde drøn, når soundtracket kræver det. Den dybe bas fra orgelmusikken får gulve og vægge til at skælve, og artillerinedslagene i Intet nyt fra vestfronten sender en trykbølge gennem rummet!

Sammenlignet med Sony og Sonos’ silkebløde toner, har JBL en mere fremadlænet og rock’et spillestil. Der er lidt mere energi i overtonerne her, hvilket gør at detaljerne står rigtig klart frem. Det høres også tydeligt i musikgengivelsen, som er åben, engagerende og rytmisk præcis.

På Atmos-albummet Tuvayhun fra musikselskabet 2L kan vi dog høre, at både Sonos- og Sony-systemerne har en endnu større og mere overbevisende 3D-boble, hjulpet godt på vej af de lidt kraftigere baghøjttalere. Sonos og Sony har også en lidt blødere og luftigere, mere finkornet diskant end JBL. Men forskellen er faktisk ikke enorm, og taget i betragtning, at hele JBL-pakken kun koster det halve (!), er der ingen tvivl om, at Bar 1300 leverer meget for pengene.

Konklusion

JBL Bar 1300 kommer spækket med så mange højttalerenheder, at det er nemt at miste overblikket. Det store spørgsmål er naturligvis, om dette kan omsættes til god lyd – og det kan det! JBL soundbaren leverer et stort og overbevisende surround-lydbillede, med god diktion og klare højdeeffekter. Bassen er der også værnet om med en subwoofer, der kan spille både højt og dybt. Bonussen er de aftagelige baghøjttalere, der kan afkobles og tilkobles efter behov, uden at man skal stresse rundt med kabler. Et virkelig godt køb!

Karakter
JBL Bar 1300
High End

Også i denne test:

LG S95QR

Prøv igen, LG

Det ser meget imponerende ud på papiret - men soundbaren fra LG falder igennem, når det virkelig gælder.

Omsluttende surroundlyd, også i højden. Nem at bruge. Rumkorrektion.
Lyden mangler opløsning, specielt i diskanten. Der er pulserende støj fra subwooferen ved lave lydsignaler. Subwooferen er ikke kontrolleret nok, og man kan tydeligt høre, hvor den er placeret.
Læs hele testen

Sonos Arc + Era 300 + Sub (Gen 3)

Endelig, Sonos!

Med Sonos Arc, Sub og de nye Era 300 højttalere i surround-kanalerne bagtil, er scenen sat til en imponerende stor, naturtro og omsluttende lyd. Cirklen er sluttet!

Sonos-systemet omslutter os med tætpakket og detaljeret surroundlyd. Baghøjttalerne skaber et massivt surround-lydbillede, som hænger godt sammen med soundbar og sub.
Med kraftige baghøjttalere bliver prisen høj, og soundbaren mangler understøttele af lydformatet DTS:X.
Læs hele testen

Sony HT-A7000 + SR-SA5 + SW-SA5

Surroundlyd fra øverste hylde

Denne potente pakkeløsning fra Sony fungerer fremragende til både filmlyd og musik.

Sony leverer et stort og luftigt surround-lydbillede med klar stemmegengivelse. Højttalerne kan spille højt og rent, med en sprudlende dynamik i bassen.
Prisen er høj, og den brede soundbar kræver godt med plads.
Læs hele testen

Sennheiser Ambeo Soundbar Plus og Ambeo Sub

Overbeviser uden baghøjttalere

Sennheiser hævder, at deres Ambeo Soundbar Plus ikke har brug for baghøjttalere, for at omringe dig med lyd. Og det stemmer faktisk.

Meget stort og omsluttende lydbillede, selv uden baghøjttalere. Klar, åben og dynamisk lyd. Automatisk rumkalibrering.
Lidt tam subwoofer. Kan ikke udbygges med baghøjttalere.
Læs hele testen

Bluesound Pulse Soundbar+, Pulse Sub+ og 2 x Pulse Flex 2i

God lyd, med begrænsninger

Bluesound laver altid vellydende produkter. Men med systemet omkring Pulse Soundbar+ savner vi noget vigtigt.

Vældig naturlig og fin lyd. Dialogerne i mellemtonen lyder fremragende, og bassen er tonalt god.
Subwooferen mangler krudt, baghøjttalerne er vanskelige at synkronisere korrekt i tid i forhold til resten. Uden tophøjttalere er det særdeles begrænset med Dolby Atmos-effekt. Ingen rumkalibrering.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sonos Arc Ultra tager lyden til nye højder

Skræddersyet muskelbundt

Lyden af dansk storhed

Fugl Fønix

Soundbar, højttaler og møbel: Tre ting på én gang

Technics knock out

Blæser dine ører af!

Årets bedste soundbar fra Samsung?

Dynamit på boghylden

Seks budgetvenlige soundbars

Lyngdorf til lavpris?

Spillende kanelsnegl til at hægte på tøjet