Fra Tysklands største højttalerproducent kommer nogle af de lækreste højttalere i deres klasse. I hvid er Chrono 502.2 en fryd for øjet med metalliske detaljer omkring membranerne.

Højttalerne har relativt lav følsomhed, hvilket betyder, at de har brug for noget forstærkerkraft for at spille højt. Men sandsynligvis er folk, der gerne vil “skrue op til 11”, ikke i målgruppen alligevel, så de fleste vil klare sig fint med en forstærker på 2 x 50 watt.

Det er fristende at placere de kompakte højttalere i bogreolen, men man skal vide, at der ikke medfølger skumgummipuder til basportene, så bassen kan blive lidt overvældende.

Lydkvalitet
Når det er sagt, så er bassen fra Chrono 502.2 både balanceret og neutral. Den har ikke samme aggressivitet som på PSB og er heller ikke lige så dyb og fyldig som på Bowers & Wilkins. Man skal ikke se på specifikationerne her; den opgivne nedre grænse på 33 Hz er formentlig målt ved -10 dB. Dermed burde højttalerne ikke være så svære at placere i reolen.

Klaveret på Nicole Atkins’ melankolske fortolkning af Bruce Springsteens “Dancing in the Dark” lyder vældig fint. Lydbilledet er stort, åbent og luftigt. Der er en god bredde her, og klaveret har mange luftige lag i de øvre frekvenser.

På samme måde er Dan Wilsons stemme klar og luftig på “Even the Stars Are Sleeping”. Lyden minder om PSB Imagine XB, men Chrono 502.2 er mindre aggressive fra mellemtonen og op. På godt og ondt. På den ene side lyder den forvrængede guitar i omkvædet blødere med Canton, på den anden side mangler der noget liv.

Også Nick Caves “Red Right Hand” opleves som lidt forsigtigt og “pænt” fremført. Og vi savner lidt tryk i basområdet. Måske burde importøren have sendt os storebror 503.2 til kun tusind kroner mere, for de ville sandsynligvis bedre kunne konkurrere med Klipsch og Bowers & Wilkins på basgengivelse. 502.2 skal snarere sammenlignes med PSB, Elac og SVS, og placerer sig således midt i feltet.

Fint men lidt forsigtigt
Canton Chrono 502.2 er nogle af de flotteste højttalere i klassen, og de lyder også glimrende. Lyden er uproblematisk uanset musiktype og både åben og detaljeret. Sangstemmer er tydelige, og instrumenter har godt med plads at udfolde sig på.

Der mangler dog noget snert og energi. Alt lyder fint, men hvis du vil have mere gnist og power, er der andre muligheder. Vi vil til gengæld ikke afskrive storebror 503.2 i den henseende.

Også i denne test: