Prime-serien har arvet teknologi fra SVS’ toplinje Ultra, og det indebærer også højkvalitets elementer. Desuden er der arbejdet hårdt og længe med delefilteret for at få en gnidningsløs overgang mellem diskant og bas, så det virker, som om lyden kommer fra ét og samme element.

Elementerne er monteret sådan, at de går i ét med frontpladen på kabinettet for at reducere diffraktion i de lydbølger, der løber langs overfladen.

SVS-højttalerne havner i midten med hensyn til størrelse. De er større end Canton, Elac og PSB, men mindre end Klipsch og Bowers & Wilkins, og bør kunne fungere i en bogreol. Men skumgummipuder til basportene medfølger ikke, og vi anbefaler under alle omstændigheder at sætte dem på standere. Grunden er ganske enkelt, at der er så meget bas i dem, at det kan blive for meget i en reol. Trods modelnavnet.

Lydkvalitet
Basgengivelsen er meget rytmisk og energisk. Uanset om det er Daft Punk eller The Prodigy, der er på menuen, pumper højttalerne løs med god energi i de nedre oktaver. Okay, så langt ned, som man kan forvente af kompakthøjttalere. SVS går dybere end PSB og har væsentlig mere slagkraftig end Canton. Som baspumper er de tæt på at udfordre Bowers & Wilkins.

Synthesizeren på Emilie Nicolas’ “Grown Up” har rigtig god fylde i bunden af registeret, og Emilies stemme har også godt med resonans. Der er simpelthen pondus i SVS fra mellemtonen og ned.

Opad i de lyse toner er de mere beherskede. Den pingpongagtige percussion på “Grown Up” lyder ikke skarpt og markant nok, og hi-hat og bækkener mangler glans i toppen. Klangfarverne på Dan Wilsons akustiske klaver kommer heller ikke ordentligt frem, og det kunne nærmest lige så godt have været et elektrisk.

Den lidt afrundede diskant gør også, at lydbilledet ikke bliver så stort og bredt som med PSB, Canton og Bowers & Wilkins. Det er lidt snævert.

Mere til film end musik
SVS Prime Bookshelf er højttalere med spændstig bas og en varm, fyldig klangkarakter. De gengiver rytmer godt og energisk, men samtidig lyder overtoner lige lovlig dæmpet. Denne karakteristik kan fungere fint til film, da lydbilledet bliver fedet lidt op.

De lyder ikke ubehageligt ved høj volumen, og diskanten bliver aldrig skærende. Men til musik foretrækker vi lidt mere raffinerede overtoner, end disse højttalere kan præstere.

Også i denne test: