Hvis man skal holde fest i haven, er Klipsch-højttalere det oplagte valg. Få højttalere kan spille så højt og heftigt som Klipsch, og udendørshøjttaleren AW 525 er ingen undtagelse. Den er dog mest beregnet til at have det sjovt med, og hi-fi-purister bør nok vælge noget andet.
AW 525 er den mellemste af tre modeller i Klipschs AW-serie. Det er ikke nogen stor højttaler, men stadig en af de mest potente i denne test. Den fås i sort eller hvid, og det ABS-støbte og vandtætte kabinet kan faktisk males, hvis man vil.
Et C-formet stålbeslag holder højttaleren fast, og den kan let vinkles, så den peger mod sofaen eller havemøblerne. Her får man skrueterminaler i stedet for klemmeterminaler, og kvaliteten er generelt rigtig god i alle led. Bag den rustfri front sidder en 5,25 tommers bas og Klipschs velkendte Tractrix-horndiskant.
Hornet giver en 90 x 90 graders spredning af lyden, hvilket gør højttalerne meget effektive, men også byder på en udfordring.
Lyden af Klipsch AW 525
Selv om Klipsch-højttalerne er blandt de mindre i testen, spiller de kraftfuldt og rigelig højt. Den lille bas-enhed spiller langt over sin vægtklasse, og højttalerne kræver ikke nogen monsterforstærker, for at det bliver sjovt.
De lyder dog lidt for uldent efter vores mening, og man skal vinkle højttalerne rigtigt, for at Tractrix-hornenes spredningsmønster har nogen effekt. Hvis man står lidt til siden for højttalerne, kan man ikke høre diskanten fra den fjerneste højttaler. Det skal man lige være obs på.
Der er tilstrækkeligt med bas her, og den er også veldefineret, men mellemtonen lyder fladt efter vores mening og opleves som ufokuseret og tilbagetrukket. Klipsch-højttalerne er bedst til rytmisk musik, og Ariana Grande lyder virkelig frisk og fyrrigt, men det er ikke højttalere til kammermusik.
Konklusion
Klipsch AW 525 er en fest af en udendørshøjttaler. Men musiksmagen vil nok være afgørende for, om man skal vælge disse eller nogle af de andre højttalere i testen. Der findes bedre lyd andre steder, men få højttalere af denne størrelse kan spille så fedt og festligt som disse.
Hvis man ikke har meget plads til højttalere, men har en stor have, er Klipsch AW 525 et godt valg.
Også i denne test:
Canton Pro XL.3
Anonyme og uengagerende
Canton følger en gammel højttaleropskrift, men der er noget, der skurrer.
Monitor Audio Climate 60
Spilleglæden vejer op
Monitor Audio Climate 60 har en energisk spillestil, der fungerer til det meste.
Focal 100 OD8
Højttalere til havefester
Focal-højttalerne er det bedste valg, hvis man har brug for højttalere med tryk på.
Bowers & Wilkins AM-1
Hi-fi-lyd i haven
Bowers & Wilkins’ udendørshøjttalere er meget velgjorte, og det samme er lyden.
Sonos Outdoor
Alt for dyre
Sonos Outdoor fungerer til det meste og gør ikke meget galt. Desværre lyder de kedeligt, og prisen er helt ved siden af.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer