Monitor Audio Climate 60 er mere firkantede og virker mere gammeldags end de øvrige udendørshøjttalere. På vores testpar har den hvide farve et gulstik, der minder om den originale Macintosh-computer. Eller som om de kommer fra et hjem, hvor der ryges indendørs.
For at hjælpe til i basregisteret har Monitor Audio placeret en oval, passiv slavebas på bagsiden af højttaleren. Den gør det samme som en basrefleksport ved at udligne under- og overtryk, når basrytmerne slår. Men uden portforvrængningen.
Installationen er ikke vanskelig. Bare skru vægbeslagene i med eller uden kilen, der kan vinkle højttalerne 15 grader nedad. Fjern de magnetiske dæksler foroven og forneden på højttaleren, og skru den fast med de medfølgende drejeskruer. Sæt dækslerne på igen. En krog på bagsiden kan dobbeltsikre højttalerne med en kæde.
Lyden af Monitor Audio Climate 60
Lydmæssigt har højttalerne en del godt at byde på. Især i mellemtonen er der et rytmisk drive, som adskiller dem positivt fra Sonos Outdoor.
Pizzicato-spil på violiner på Mac Millers “Good News” har godt med snert, og det samme har kantslaget på lilletrommen på Ariana Grandes “Break Up With Your Girlfriend”. Bassen står det derimod værre til med. Den dybe, groovy bas, der kører i starten af nummeret, er der nærmest kun en svag antydning af. Det oser ikke ligefrem af fest; Monitor Audio er mere til baggrundsmusik.
Vi registrerer desuden en temmelig mørk klang i de violiner, der omgiver Luka Sulics cello på Vivaldis De fire årstider. Der er fart over dem sammenlignet med Sonos, men Sonos har til gengæld mere luft i overtonerne. Vi kommer til den konklusion, at det er smag og behag, men hvis det kommer an på prisen, er der ingen tvivl om, at vi hellere vil anbefale Monitor Audio Climate 60 end Sonos Outdoor.
Det er alligevel ikke helt nok til at placere dem i førerfeltet, når man hører, hvor meget bedre – og mere – lyd Focal 100 OD8 giver for ca. 1.000 kroner mere.
Konklusion
Monitor Audio Climate 60 har noget medrivende over sig. Især mellemtoneområdet kommer ud med både fart og tryk på, og violiner og lilletromme nærmest sprudler! Der mangler bare lidt luft i diskanten for at overbevise helt i overtoneområdet, og bassen er langtfra nogen krudttønde.
Det er lidt bedre end de mindre Canton XL.3; på mange måder er vi på niveau med Sonos Outdoor her, og det til en meget lavere pris. 3.800 kroner er dog langtfra gratis, og man kan helt sikkert få endnu bedre lyd for pengene. Men højttalerne udstråler en spilleglæde, som er let at holde af.
Også i denne test:
Canton Pro XL.3
Anonyme og uengagerende
Canton følger en gammel højttaleropskrift, men der er noget, der skurrer.
Klipsch AW-525
Meget sjov for pengene
Lad dig ikke narre af størrelsen. Disse Klipsch-højttalere elsker at spille højt.
Focal 100 OD8
Højttalere til havefester
Focal-højttalerne er det bedste valg, hvis man har brug for højttalere med tryk på.
Bowers & Wilkins AM-1
Hi-fi-lyd i haven
Bowers & Wilkins’ udendørshøjttalere er meget velgjorte, og det samme er lyden.
Sonos Outdoor
Alt for dyre
Sonos Outdoor fungerer til det meste og gør ikke meget galt. Desværre lyder de kedeligt, og prisen er helt ved siden af.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer