Det er let at tro, at en relativt billig højttaler med et kendt musiknavn stemplet over fronten vil være noget bras. Men AC/DC TNT-3 opleves faktisk som et ret velbygget produkt. Kabinettet virker stumt og solidt, selv om højttaler-enheden er lavet af plast. Både hjul og trækhåndtag er af tilstrækkelig god kvalitet til, at jeg ikke ville tøve med at bruge dem, hvis de sad på en kuffert.
Meningen med denne højttaler er tydeligvis, at man let skal kunne trille den hen til en udendørs fest. Men så er spørgsmålet, hvorfor den har så kort batterilevetid. Der er næppe nogen stikkontakter på stranden …
Lydkilderne vil være nok for de fleste. Man kan som sædvanlig streame musik fra sin mobil via Bluetooth eller koble den med ledning til AUX-indgangen for at spare på batteriet. Eller man kan plugge en USB-stick med MP3-musik i. Og så kan man også slutte den medfølgende mikrofon til og skråle løs selv.
Betjeningspanelet på toppen virker desværre meget mere plasticagtigt end resten. Her kan man justere udgangsvolumen og mikrofonvolumen, vælge kilde og starte og stoppe afspilningen samt springe til næste nummer. Tonekontroller havde været rart.
Lydtryk og bas
En sådan højttaler skriger efter at testes med det band, den er opkaldt efter. Og jovist får man da noget rock’n’roll-følelse, når Angus Young går amok på sin guitar. Men der er ikke så meget party-følelse, som man kunne have forventet.
Vi prøver med noget EDM for at se, hvordan bassen opfører sig. Og jo, den går rigtig dybt i bassen, men der er ikke noget tryk på. Måske er de “200 watt”, der nævnes på nettet, tættere på de “20 watt”, der rent faktisk står i brugsanvisningen?
Bare for sjov prøver vi med alle mulige musikstilarter, og det går glimrende at spille mere rolig musik. Så lydkvaliteten som sådan er der ikke noget galt med.
Konklusion
Når rockfans ser en højttaler med AC/DC’s navn på, begynder det selvfølgelig at klø i tegnebogen. Man ser for sig, hvordan man triller den hen til en udendørs fest og rocker hele natten lang. Og transporten er ikke noget problem, da det faktisk er en velbygget højttaler med gode hjul og ditto håndtag. Men det bliver en kort fest, for batteriet er uforklarlig kortlivet. Så det gælder om at være i nærheden af et strømstik.
Spørgsmålet er også, om der bliver så meget headbanging, for højttaleren er ikke specielt højlydt og har ikke noget særligt bastryk. Så må man i stedet satse på storebror TNT-1, der dog er dobbelt så dyr. We will not rock you!
Også i denne test:
Soundboks 2
Den går faktisk helt op til 11
Den ultimative festivalhøjttaler med et sygt højt lydniveau og batteri til hele weekenden.
Sony MHC-V71D
Så er der party!
Sony er festens konge med øredøvende volumen, tung bas og de bedste lyseffekter.
Philips NTX400
Er der fest eller hvad?
Mange lydkilder, festligt blinkende lamper og godt lydtryk til en fornuftig pris.
Panasonic SC-UA4
Sæt gang i hjemmefesten
Godt lydtryk og kompakt design, men unødvendigt bærehåndtag, da den ikke har batteridrift.
JBL Pulse 3
Lysglad hjemmefest
I stedet for dunkende bas og blinkende lys byder Pulse på hyggemusik og lejrbålsstemning.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer