En kraftig subwoofer er alle hi-fi- og hjemmebio-entusiasters våde drøm – og det værste mareridt for naboer i miles omkreds. Disse potente basmaskiner genskaber de dybeste frekvenser, som man ikke bare kan høre, men også føle på kroppen! Derfor er de et obligatorisk værktøj, når eksplosioner, jordskælv og skyderi skal gengives, men de kan også tilføre musiklytningen en helt ny dimension.

Subwoofere er “all about that bass”, lavet specielt til at tage over, hvor almindelige højttalere må give op. De dækker kun en brøkdel af det frekvensområde, som vi mennesker kan høre, men denne brøkdel er noget af det sværeste at gengive. Jo dybere bastoner man skal reproducere, jo større og stærkere må være højttalerne være for at give hørbar respons.

Størrelsen betyder noget!
At gengive dybe basfrekvenser er en krævende disciplin, der i bund og grund handler om én ting: At flytte luft, masser af luft! Og ligesom med bilmotorer er det den gode, gamle kubikregel, der gælder: Jo større, jo bedre. En subwoofer kan sammenlignes med et stempel, hvor diameter og slaglængde bestemmer effekten. Et stort element (15, 18 eller 21 tommer) i et 100 liters kabinet har derfor langt bedre forudsætninger for at give ren og ubesværet dybbas end en lille subwoofer på størrelse med en skotøjsæske.

Derfor kan det være godt at have i baghovedet, når man skal ud og købe sin første subwoofer, at alt handler om kompromiser, når det gælder størrelse og pris. Hvis man er fiks på fingrene, kan man sagtens downloade tegninger fra nettet, købe x antal bas-elementer i løsvægt og snedkerere sin egen, hjemmelavede kæmpe-sub med helt sindssyge resultater.

Store subwoofere har imidlertid en tendens til at blive meget dyre som hyldevare, de fylder og vejer ofte rigtig meget og er ikke særlig pæne at se på. De fleste kommercielle subwoofere er derimod lavet til at passe ind i et bestemt brugsområde med en bestemt størrelse og pris.

Kraft og finesse
I sidste ende handler det ikke kun om, hvilken subwoofer der kan spille højest og dybest. Kvalitet er lige så vigtigt som kvantitet. Bassen må starte og stoppe, når den skal, og gengive rene toner uden farvning eller resonanser. Det er især vigtigt, hvis sub’en skal bruges til musik og parres med kræsne hi-fi-højttalere.

Til musik gælder det om at få tonen til at sidde, og det er ligegyldigt, hvor mange muskler og hvor meget dybbas man har til rådighed, hvis timingen ikke er i orden. Takt og tone tæller lige så meget, som hvor sejt subwooferen lyder ved maksimalt lydtryk. Hvilket bringer os til månedens test …

Testen
De fleste højttalerproducenter tilbyder en eller anden form for subwoofer, men denne gang har vi sat barren højt. Kravet er rå og kraftig dybbas til musik såvel som film inden for “fornuftige” fysiske rammer.

Vi endte med seks relativt kompakte deltagere af velkendt fabrikat, inklusive nogle af verdens mest berømte subwoofer-specialister. Navne som REL, SVS, Velodyne og JL Audio bør lyde velkendt i alle bas-fanatikeres ører. Desuden har vi inkluderet to udfordrere fra Dali og Elac for at se, hvad hi-fi-veteraner kan stille op mod basbøller som disse.

Sådan testede vi
Testen er gennemført med udvalgte musikstykker, filmklip og testfrekvenser. Vi har brugt vores Procella P6 biografhøjttalere som medspillere, delt ved 80 Hz for at overlade den vigtige dybbas til subwooferne. Og vi har brugt en Yamaha RX-V3040 receiver som forstærker for at kunne korrigere niveau og afstand for hver subwoofer.

D-d-d-drop the bass!