Amerikanske SVS laver også højttalere, men er først og fremmest kendt for deres subwoofere. Og mange af dem er store, med både to og tre refleksporte.

SB13-Ultra tilhører SVS’ mindste subwoofer-serie, men er stadig blandt testens største. Det skal den også være for at få plads til sit 13,5 tommers bas-element med lang slaglængde. Kabinettet er et lukket trykkammer uden nogen form for ventilation, hvilket kan give renere bastoner, men på bekostning af dybbas og slagkraft. Med 1000 watt forstærkereffekt er vi dog ikke bekymrede.

Af indstillinger kan nævnes parametrisk EQ, fase og både lavpas- og højpasfilter ved tilkobling af højttalere til subwooferen. Forsinkelse kan så indstilles for højttalerne for at få timingen rigtig. Desuden kan man aktivere et subsonisk filter, hvis det rumler for meget i bunden. Sub’en har både balancerede og ubalancerede tilslutninger.

Indstillingerne gøres på bagsiden. Her sidder displayet også, som viser, hvad man laver. Vi havde foretrukket, at det sad på fronten, især da der ikke medfølger en fjernbetjening.

Lydkvalitet
Med hiphop og funk viser SVS sig fra sin sejeste side. Det lyder tungt, og det slår hårdt. Og det uden at lyde lige så bundtungt i dybbassen som Velodyne. I stedet lyder SVS ganske rent og pænt nedad, mens den følger rigtig godt med opad. Den har ingen problemer med at føje sig til lyden fra vores højttalere.

Det gør, at SVS fungerer godt også med akustisk musik. En kontrabas lyder stort og støt, det samme gør et flygel. JL Audio er lidt strammere og mere lineær end SVS, men forskellen er lille.

SVS trækker fra både Dali, Velodyne, Elac og REL, når det gælder evnen til at spille højt ved de allerlaveste frekvenser omkring 20-30 Hz. Filmoplevelser bliver derfor meget seje. Baseffekter smælder hårdt og dybt, uden at SB13 får vejrtrækningsproblemer. De intense flugtscener i The Maze Runner har masser af punch i baskanalen, som får buksebenene til at blafre. Det her er fedt!

SVS er ikke helt så stram som JL Audio, der blander sig endnu bedre i lydbilledet. Men her skal det siges, at vi ikke har haft det nødvendige måleudstyr til at lokalisere problematiske frekvenser og trække ned dem med SVS’ parametriske EQ, hvilket garanteret ville have hjulpet.

Konklusion
SVS beviser, at de stadig giver meget subwoofer for penge. For selv om SB13-Ultra er i den mere overkommelige ende af testen, kan den fint følge med de dyreste – og lidt til. Her kombineres slagkraft med finesse på overbevisende vis, og sub’en egner sig lige godt til musik og film. Den slår hårdt og spiller fine, rene bastoner. Og har man måleudstyret i orden, byder den på mange indstillingsmuligheder.

Også i denne test: