6 trådløse højttalere

Praktisk lyd til alrum og soveværelse

Få god lyd på mobil og netværk uden at ofre en formue eller spolere indretningen.
forfatter

De fleste trådløse højttalere, som vi stifter bekendtskab med, er kompakte og beregnet til at tage med sig. Og mens de ofte lyder rigtig godt, medfører deres størrelse og pris nogle indlysende kompromiser. I denne test har vi bevæget os et par trin op ad stigen – både prismæssigt, og hvad størrelsen angår. De seks trådløse højttalere, som er med, er beregnet til at blive brugt inden for hjemmets fire vægge.

Højttalerne er store og kraftige nok til at konkurrere med et “rigtigt” stereoanlæg. De spiller alle i stereo (mere eller mindre), og flere af dem kan prale af betragtelig forstærkereffekt og indbygget subwoofer. Den slags koster, og man kan godt sammensætte et (lille) anlæg for de samme penge.

Begrundelsen for at droppe det gammeldags anlæg til fordel for en trådløs højttaler er bekvemmelighed. Bortset fra lysnetledningen er man fri for kabler. Musikken sendes over det trådløse netværk, og det hele styres bedst fra mobilen. Det gør det let at skaffe musik i god kvalitet til soveværelset, køkkenet eller børneværelset.

Sidst, men ikke mindst er højttalerne designet til at falde ind i boligindretningen. Ikke nødvendigvis på en ubemærket måde – en kæmpestor, rød skumgummibold som AeroSphere kan ikke kaldes diskret – men de udstråler ikke “teknik” på samme måde som et traditionelt anlæg.

Sådan testede vi
De seks højttalere blev indlemmet i husets trådløse netværk, hvor de blev betjent med både iOS- og Android-apps. Musikken blev leveret i form af streamede filer over Spotify og fra en NAS med tabsfrie musikfiler.

Som trådløse bordhøjttalere er der andre krav end de lydmæssige. Højttalerne skal ikke mindst kunne glide ubemærket ind i boligindretningen – eller have et design, der gør dem interessante i sig selv. Desuden tæller antallet af ekstrafunktioner med. Nogle højttalere kan “kun” spille musik over netværket, mens andre byder på Bluetooth-forbindelse, streaming-tjenester og netradio.

Produkter i denne test

JBL Authentics L8

Retro af høj karat

JBL flirter charmerende med deres professionelle fortid. Resultatet er en rockhøjttaler i stuevenligt format.

Virkelig klar og præcis lyd, og bassen er godt med. Man får lyst til at spille masser af musik på L8.
Mangler det allersidste luft i toppen. Mellemtonen lyder lidt presset, når det går hårdest til.

Geneva AeroSphere Large

Musikalsk bold spiller op til fest

AeroSphere Large kan meget mere end bare at se godt ud.

Fantastisk design og lækker forarbejdning, som tilmed går hånd i hånd med lyden.
ylder meget, og prisen er i den pebrede ende. Lidt spids i toppen. Bassen er næsten for overvældende.

Libratone Loop

Lækker tallerken til små rum

Libratone Loop er en diskret musikspreder, som er let at have med at gøre.

Let opsætning, flot design og behagelig lyd gør Loop lettilgængelig.
Bedst til baggrundsmusik. Lyden kunne være mere præcis, og der mangler både kræfter og bas.

Mission Aero

Fuldvoksen stereo fra minihøjttaler

En begavet DSP får Mission Aero til at lyde meget større, end den fysisk er.

Stort og flot stereobillede fra en enkelt højttaler! Understøtter HD-lyd.
Kan ikke spille højt, og dybbassen mangler. Ingen app.

Denon HEOS 7

Åben lyd i lækker indpakning

Denons største trådløse højttaler spiller godt og ser godt ud.

Elegant design, avanceret teknik og åben lyd.
Ikke særlig dyb bas. Lidt besværlig installation.

Bose SoundTouch 30 Series II

Minianlæg med netradio

Boses maxi-kompaktanlæg henvender sig især til Boses egne fans, men vinder næppe nye tilhængere.

Ligner et “rigtigt” anlæg. Kan spille ganske højt. Fjernbetjening. Gør netradio tilgængelig for alle.
Kedeligt design. Prisen er temmelig høj.
forfatter

John Alex Hvidlykke

(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.