Audio Pro har i årevis domineret vores tests af trådløse højttalere med deres succesrige Addon-serie. Så kastede de sig over multirumsløsninger, og sidste år lancerede de både luksushøjttalere og smart-højttalere samt et nyt, mere behageligt design. Med BT5 udfylder de så det sidste hul i sortimentet med en meget prisvenlig model.
Tidligere tiders cool Mickey Mouse-design udfases, og Audio Pro BT5 har i stedet fået samme stoffront som A10 og A40. Højglanslakken er også erstattet af en mere indretningsvenlig træoverflade i valnød, “drivtømmer” eller sort. Det er et vellykket træk, da højttaleren ser væsentlig mere eksklusiv og dyrere ud, end den rent faktisk er.
Betjening og funktioner
På toppen finder vi samme kontrolpanel, som vi er vant til fra Audio Pros andre modeller. Metal giver en følelse af pålidelighed, og knapperne er pædagogisk selvforklarende. Man kan vælge kilde, enten via Bluetooth eller kablet, parre højttaleren med mobilen og justere lydstyrken. Hvad mere har man brug for?
Højttaleren har i prisbillighedens navn ingen som helst andre funktioner end at spille musik. Der er ingen app til indstillinger eller nogen funktioner som at koble flere højttalere sammen. Hvis det er den slags, man leder efter, skal man vælge en af de dyrere modeller i testen.
På en eller anden måde har Audio Pro formået at bevare meget af den gode lyd, selv om budgettet er skrumpet. Lyden er kraftfuld med gode ressourcer og en bas, som man næsten skal være lidt forsigtig med. Derimod mangler der lidt af den klarhed og åbenhed, som de større højttalere byder på.
Konklusion
Audio Pro har altid klaret sig godt i vores tests af højttalere i de højere prisklasser. Nu har de første gang udsendt en ren lavprismodel. Men heldigvis virker BT5 mere luksuriøs, end den faktisk er.
Designet er nu snarere hyggeligt end cool, hvilket nok gør den tiltrækkende for flere kunder. Og selv om lyden ikke rigtig har samme finesse som på de dyrere modeller, er den bestemt god i forhold til prisen.
Også i denne test:
Braven BRV-XL
En bærbar kampvogn
Sej lyd i sej indpakning, der kan tåle at komme med på campingtur.
Harman Kardon Citation One
Bulderbasse
Harman Kardon Citation One er et basmonster. På den dårlige måde.
Jays s-Living One
Fleksibel højttaler med lækker lyd
Jays gør det meste rigtigt med deres første forsøg på en højttaler til hele hjemmet.
Marshall Acton II BT
Rock på middel volumen
Lillebror har en sej læderjakke, men er ikke lige så højtråbende som sine storebrødre.
Sonos One SL
Vellydende højttaler der kan udfylde mange roller
Sonos’ mindste højttaler fås nu også uden mikrofon for dem, der ikke har brug for eller vil have det.
Læs videre med LB+
Årets bedste tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer