Dem med en god hukommelse vil huske, at vi havde en enkeltstående test af Geneva Model XS i GEAR #98. Nu vil vi se, hvad den har at byde på i forhold til andre apparater i samme genre.
Det her er en højttaler med mange strenge at spille på. Ikke nok med at den kan afspille trådløst, den har også ur, radio og alarm. Som prikken over i’et er den en flot indretningsdetalje, hvis du hører til dem, der sætter pris på dét. Mit testeksemplar er lækker rød og bor i en hård læderlignende skal, der tjener som stativ, når den anvendes. Model XS emmer af retro, og tankerne går lidt til de ældre rejsevækkeure. Synes du, at rød er for vovet, kan du vælge stilren hvid eller sober sort. I opslået tilstand ser du displayet på forsiden gennem risten, som beskytter højttalerens element. På oversiden finder du touch-knapper, som styrer de forskellige indstillinger, du har brug for.
Jeg vælger en af mine absolutte favoritter, Takidas “You Learn” fra albummet The Burning Heart, og Robert Petterssons røst fremtræder vældig overbevisende og naturligt i lydbilledet. En nyopdaget favorit er Alannah Myles, hvis hæse og sexede, men samtidig sårbare røst stifter bekendtskab med Geneva XS i “Black Velvet”. Både stemme og instrumenter får plads i denne højttaler, hvilket tyder på, at mellemregisteret gør sit job. Selv om bassen findes, kunne den dog godt have fået lidt mere plads.
Jeg sætter Geneva ind mod væggen for om muligt at få lidt mere tryk i bassen, og vist fungerer det – men Patrick Swayzes legendariske replik “Nobody puts Baby in a corner!” fra filmen Dirty Dancing dukker op i mit hoved. Det er bare ikke helt okay at “skjule” XS ved at placere den mod væggen – det er den for lækker til.
Konklusion
Det er ikke den letteste, mindste eller billigste deltager i testen – men det er den mest alsidige. Takket være den handy opbevaring, der samtidig fungerer som stativ, når man vil anvende den, er Geneva XS den perfekte rejsekammerat. Kvaliteten føles solid, og konceptet gennemtænkt. Med tanke på prissedlen kommer den måske ikke med mig på stranden i ferien, men på værelset eller ved poolen vil den fremhæve både artister og sig selv glimrende.
Også i denne test:
Monster Clarity HD
Et rigtigt lille monster
Logitech Mini Boombox
For de hensynsfulde
Nokia Play 360
Grå eminence som gerne leger
Bose SoundLink
Sværvægteren
Sony SRS-BTV25
Lidt Las Vegas
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer