Inde i den ganske store kasse gemmer der sig en cool lille, kugleformet højttaler, som jeg bare ikke kan lade være at smile lidt ad. Sonys bidrag vil passe perfekt ind i det rette miljø, mens andre nok vil vælge en højttaler med et lidt mere konservativt udseende.
Mit hvide prøveeksemplar (findes også i sort) er som sagt vældig cool, og selv om den er ret plasticagtig, føles den ikke sart eller skrøbelig. Jeg synes dog, det er lidt synd, at Sony placerer knapper og forskellig farvede lamper så synligt – der kommer ligesom lidt Las Vegas over det hele i stedet for coolness. Takket være dens 360-graders udformning spiller det ingen støre rolle, hvor højttaleren er placeret; lyden er god fra alle vinkler. Det eneste krav er, at den skal være tæt nok på en strømkilde, da der ikke er noget indbygget batteri. Dette faktum gør desværre, at den mere eller mindre diskvalificeres som følgesvend til hængekøjen eller poolen – men får den bare strøm, så er den let at placere og klarer faktisk at fylde et rum af normal størrelse med lyd.
Bag en lille gummiklap på siden gemmer der sig et USB-stik, som er beregnet til at oplade din mobil, hvis det bliver nødvendigt. Det er dog ikke muligt at afspille musik på denne måde, hvilket fortsat skal ske via line-indgangen eller Bluetooth. Takidas “You Learn” leveres uden problemer, men jeg savner entusiasme og spilleglæde – Sony SRS-BTV25 lyder ligesom ikke rigtig så spontan og sjov, som den ser ud til. Selv om bassen findes, taler mellemregister og bas ikke sammen og mødes ikke, men kører hver sin vej. Hvis du skruer for meget op, kommer der en antydning af forvrængning, og diskanten bliver lige lovlig påtrængende til, at det føles behageligt.
Konklusion
Udformningen gør, at Sony SRS-BTV25 ikke umiddelbart egner sig til at blive pakket i håndbagagen til en flyvetur. At den ikke har noget genopladeligt batteri, men skal køre på nettet hele tiden, trækker ned i karakteren, men hvis du planlægger at have den inden for rækkevidde af en stikkontakt eller i nærheden af en computer, når du bruger den, er det ikke et større problem. Takket være kugleformen stråles lyden 360 grader, og det gør den let at placere. Lydbilledet hører ikke til de mest solide i testen, men den opfylder absolut sin funktion.
Også i denne test:
Monster Clarity HD
Et rigtigt lille monster


Logitech Mini Boombox
For de hensynsfulde


Nokia Play 360
Grå eminence som gerne leger


Bose SoundLink
Sværvægteren


Læs videre med LB+
TILBUD - 49 kr første måned
Fuld adgang til alt LB+ indhold
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
LB+ Total 6 måneder
Fuld adgang til alt indhold i 6 måneder
- Adgang til mere end 7.800 produkttests!
- Store rabatter hos vores partnere i LB+ Advantage Club
- Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
- Deaktivering af annoncer
- L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!