Med den lille sandfarvede P2 har Beoplay kreeret en rejsevenlig lillebror til deres voldsomt populære hamburgerformede højttaler A1. Det er danskernes mindste til dato, men samtidig også den nu billigste i sortimentet. Tag dog ikke fejl. Der er stadig tale om et Beoplay-produkt, og prisen ligger derfor et stykke over, hvad andre højttalere af tilsvarende størrelse koster. Heldigvis er P2 så til gengæld ikke nogen metervare.
Et strandfund
Designet er som altid holdt stramt, men der er alligevel noget blødt og lækkert over P2. Højttaleren minder med sine runde former om en smutsten, der er blevet formet af tidens tand og de salte bølger. Den klassiske lædersnor for enden er det eneste, der bryder linjerne.
Kun en enkelt knap er der blevet plads til. Den sidder i bunden af højttaleren og ses derfor sjældent. Den skal kun bruges, når du tænder og slukker samt danner forbindelse via Bluetooth. Herudover styres P2 primært via din telefon, hvorfra du skifter nummer og skruer op og ned for musikken. Det kan godt virke lidt irriterende, men heldigvis er der også et par skjulte funktioner, som giver en lille grad af kontrol tilbage til P2.
Alternativ betjening
Ved at tappe let på gitteret to gange kan man stoppe og starte afspilningen. Ryst enheden to gange, og du springer til næste nummer i playlisten. Disse funktioner kan ændres ved at rode med den dedikerede app, hvorfra du også kan justere lydprofilen.
Sidstnævnte kan være nødvendigt, da P2 er lidt tung i sin standardindstilling. Der er masser af bund, men særligt toppen har det med at drukne, hvilket “Bounce” med Timbaland var et godt eksempel på. Der er masser af bas, men detaljer i toppen forsvinder.
Samme tendens går igen med klassisk musik, hvor de højeste toner ikke fremstår helt så klart, som de gør på f.eks. A1. Men det gør ikke noget. Prissætningen og dimensionerne er vidt forskellige, og det skulle være mærkeligt, om så lille en højttaler spillede bedre end sine større og dyrere søskende.
Konklusion
Beoplay P2 kan, ligesom sin storebror A1, spille højere og bedre, end man umiddelbart skulle tro. Hertil er designet blødt og enkelt, og passer lige til en tur på stranden eller i haven. Forvent dog ikke alverden af den lille smutsten, der har sine naturlige begrænsninger.
Som alternativ kan vi anbefale den lille Wonderboom fra Ultimate Ears, der oven i en lavere pris også er vandtæt. På designfronten er Beoplay dog stadig overlegen, ligesom lyden også er en tand bedre.
1 kommentar til “Beoplay P2”
Skriv din kommentar
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer
Lortet virker ikke, kan ikke tænde, kan forbinde og hvis man så får forbindelse mister lortet Bluetooth til f.eks spotify
Zero stars