TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: 7 trådløse feriehøjttalere

Trådløse højttalere til hjemmeferien

Syv højttalere, der kan gøre din “staycation” meget sjovere.

Af / 11/05/2020 - 11:11
7 trådløse feriehøjttalere

Opdateret:

Med de aktuelle begrænsninger af bevægelsesfriheden har de fleste af os sikkert tænkt os at holde ferie derhjemme. Men bare fordi man bliver hjemme, behøver man ikke at sidde inde og glo. Måske har naboerne en swimmingpool, man kan låne, når de ikke er hjemme. Eller måske kender man en afsides plet i naturen, som få andre kender til, hvor man kan dase i solen.

Uanset hvor man befinder sig, er det rart med noget god lyd i ferien. Hvad enten det er en lydbog, når man ligger og daser i hængekøjen, eller live-sport med en øl i hånden og lidt venskabelig nabosludder. Måske lidt easy listening, mens man tager en drink før maden. Eller bare noget lokalradio, når man laver havearbejde.

Her er nogle praktiske trådløse højttalere, der kan bruges til netop det.

Tjekliste for udendørs højttalere

Annonce

• Passende størrelse til en stor jakkelomme eller en lille taske.

• Ikke så tung, at du ikke orker at slæbe den med dig.

• Batterilevetid, der holder en hel dag.

• Hurtig opladning, så det ikke er et problem, hvis du har glemt at lade den op.

• Skal kunne tåle at blive tabt i sandet eller blive våd.

• Nem betjening, selv om mobilen ligger i tasken.

• Tilstrækkelig volumen til at kunne høres udendørs.

Argon Audio Style

Afslappet højttaler til mingle-musik

Med sit stilsikre udseende og sine overraskende lydressourcer passer Argon godt til havefesten.

Stiligt design med gode materialevalg. Enkel betjening. Opbevaringspose til transport.
Ikke sand- eller vandresistent. Meget tung i forhold til størrelsen. Tynd basgengivelse.
Læs hele testen

Braven BRV-X/2

Vildmarkshøjttaler der kan tåle at bade

Med et robust kabinet og et gedigent batteri er Braven BRV-X/2 en højttaler til eventyr.

Meget robust og kan endda flyde. Glimrende batterilevetid samt mobilopladning. Mange funktioner.
Mangler tryk i bassen. Den såkaldte bærerem virker som en gimmick.
Læs hele testen

Jays s-Go Three

Jays hyggelige rundstrålende højttaler når langt

Godt første forsøg, men s-Go Threes fordele og ulemper vejer lige tungt.

Praktisk rundstrålende lyd. Stiligt design og tilpas størrelse.
Ikke beskyttet mod snavs og vand. Middelmådig batterilevetid og langsom opladning. Få funktioner.
Læs hele testen

JBL Flip 5

Lyder meget større end den er

JBL har formået at presse endnu mere volumen og bas ud af den lille Flip.

Kan tåle både vand og sand. God batterilevetid samt USB-C-opladning. Enorme volumen- og basressourcer!
Parkobling fungerer ikke med ældre modeller. Ikke til finstemt musik.
Læs hele testen

Sudio Femtio

Skaber forventninger der ikke indfries

Sudio Femtio ser godt ud på papiret, men i virkeligheden har den mange mangler.

God resistens og batterilevetid. Kan parkobles for større lyd.
Mærkeligt design og billig plastic trækker indtrykket ned. Lyden holder ikke mål.
Læs hele testen

Urbanista Brisbane

Diskret men kompetent budgetvinder

Brisbane ser ikke ud af alverden, men lyder så meget desto bedre.

Rigtig god lyd. Tilstrækkelig robust til udendørs brug. Kan stereokobles.
Langsom opladning med Micro USB. Lige lovlig diskret design grænsende til det kedelige.
Læs hele testen

Vifa City

God højttaler til den forkerte målgruppe

En ungdommelig højttaler i skrigende farver, men lyden vil ikke imponere de unge.

Meget lang batterilevetid. Robust og nem at tage med. Rundstrålende lyd.
Sværttilgængelige knapper. Sofistikeret snarere end imponerende lyd.
Læs hele testen
Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sonos Arc Ultra tager lyden til nye højder

Skræddersyet muskelbundt

Lyden af dansk storhed

Fugl Fønix

Soundbar, højttaler og møbel: Tre ting på én gang

Technics knock out

Blæser dine ører af!

Årets bedste soundbar fra Samsung?

Dynamit på boghylden

Seks budgetvenlige soundbars

Lyngdorf til lavpris?

Spillende kanelsnegl til at hægte på tøjet