TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Sony ULT Tower 10

Partyfaktor 11/11

Sonys flagskib kombinerer et enormt lydtryk med god lyd og underholdende effekter.

Af / 07/06/2024 - 15:00
Sony ULT Tower 10

Lyd & Billede mener

  • Kraftfuld bas og massivt lydtryk. Fylder let et stort rum med partymusik. Håndtag og hjul gør det nemt at flytte rundt med den. Kan parres med op til 100 højttalere. Leveres med en trådløs mikrofon.
  • Lyden er farvet, og basgengivelsen ikke så præcis.

Hvis man ønsker en partyhøjttaler, som kan stort set alt, hvad man beder om, behøver man ikke lede videre. Sonys største af slagsen har det meste, man kan få brug for, og den leveres endda med en trådløs mikrofon, så her kan man bare give den gas med et karaokeparty. Man kan faktisk tilslutte to mikrofoner, eller guitar, og der er også en indgang, så man kan tilslutte lyden fra TV’et til højttaleren.  

Som alle højttalere i denne klasse kan den styres af en app, og her finder man flere festlige effekter som vokal-annullering og lydeffekter, man kan lægge på musikken. Med håndtag og hjul er den desuden nem at flytte rundt med, men den må være tilsluttet en stikkontakt for at spille.  

Her er også lyseffekter, som pulserer i takt med musikken, de kan slås fra eller dæmpes, hvis det bliver for meget med blinkende lys. Højttaleren er flagskibet i Sonys nye Ultimate-serie, og den har de samme basindstillinger med en knap på toppen, som den mindre Field har. 

ULT 10 gitar input ULT 10 connector
<
>
Foto: Lasse Svendsen

En 32 x 32 cm stor firkantet basenhed med to store basporte giver et enormt skub i bassen, uanset hvilken ULT-funktion, der er valgt. To diskanter foran og to bagpå sørger for 360 graders spredning af de øvre frekvenser. Frekvenserne derimellem varetages af en 80 mm mellemtone, og Sound Field Optimization skal kompensere for støj og justere lydindstillingerne, så de passer til højttalerens placering.  

Sony opgiver ikke effekten, men tro mig, der er rigeligt med effekt i den enorme højttaler. Mere end nok til at selv de mest forhærdede festaber har fået nok, længe inden volumenknappen er skruet i bund. 

Annonce

Partyfaktor

IMG 1011

Højttaleren er bedre end sidste års SRS-XV900 fra samme producent, og her tænker jeg ikke kun på lydtrykket. Men også på lydkvaliteten. Den nye tårnhøjttaler løber hurtigt med opmærksomheden i rummet med alle de blinkende lys og den påtrængende basgengivelse, men lytter man efter, kan man høre, at de faktisk er lykkedes med at tune lyden bedre end tidligere.  

Lydbilledet er stadig farvet, men ikke så meget som før, og der er faktisk et strejf af raffinement og fokus. I Soundboks 4 er der eksempelvis mere klangbund og fyldigere vokalgengivelse, men den har ikke den samme fede R&B-venlige bas, som Sony-højttaleren har. Hvilken man skal vælge afhænger af, hvad man prioriterer. Mest mulig lyd med fedest mulige bas og et lysshow på toppen, eller bedst mulig lyd med klarest mulige bas. Hvor lysshowet er af fuldstændig sekundær betydning.  

Der findes en anden ultimate højttaler, som skal nævnes her, JBL PartyBox Ultimate. Den har hidtil været den klart bedste allrounder blandt partyhøjttalere og den har både Dolby Atmos og Wi-Fi-tilslutning, hvilket hverken Soundboks eller Sony-højttaleren kan prale af.   

Men Sony-højttaleren har en fordel, den leverer i bund og grund en tilsvarende lydkvalitet og lydtryk til en lavere pris, og det gør den på mange måder til et bedre køb. 

Karakter
Sony ULT Tower 10
High End

Også i denne test:

JBL Xtreme 4

Partyfaktor 7/11

Med skulderrem er det nemt at tage musikken med overalt.

Fed og fyldig lyd med punch. Rigtig god batteritid. Kan parres med et uendeligt antal højttalere. Plus for øljern.
Lydbilledet bliver grovkornet, når man spiller meget højt.
Læs hele testen

Enkl Sound Copenhagen ES2

Partyfaktor 6/11

Den bærbare trekantede højttaler scorer ikke så højt på partyfaktoren, som den gør på lydkvaliteten.

Fyldigt lydbillede med god dynamik og fokus. Mere raffineret klang end vanligt fra bærbare Bluetooth-højttalere. Kan parres med flere højttalere. Fås i fire farver.
Begrænset lydtryk giver lavere partyfaktor.
Læs hele testen

JBL PartyBox Club 120

Partyfaktor 9/11

Club-højttaleren fra JBL egner sig til større områder, end man skulle tro.

Virkelig godt drøn på bassen, stort og åbent lydbillede med god dynamik. Indgange til mikrofon og guitar. Solid byggekvalitet og stænksikkert kabinet.
Vægten er høj, og spilletiden er moderat for en højttaler i denne klasse.
Læs hele testen

Sony ULT Field 7

Partyfaktor 10/11

Sony ULT 7 har skyhøj partyfaktor for en bærbar højttaler, men lyder ikke så raffineret.

Spiller højt med en fed bas, som garanterer partystemning. Kan kobles sammen med flere højttalere. Lang batteritid.
Kan ikke tilsluttes Wi-Fi. Ingen understøttelse for Dolby Atmos. Farvet mellemtone.
Læs hele testen

JBL PartyBox Stage 320

Partyfaktor 10/11

JBL PartyBox Stage 320 fylder en stor have med et massivt lydtryk - og god lyd i tilgift.

Masser af drive i bassen, stort og åbent lydbillede med god dynamik. Indgange til mikrofon og guitar. Solid byggekvalitet og stænksikkert kabinet.
Moderat batteritid for en så stor højttaler. Koster mere end den større og kraftigere PartyBox 710 (som kun går på 230 volt, red.)
Læs hele testen

Soundboks 4

Partyfaktor 11/11

Soundboks’ flagskib ser måske ikke så lækker ud, men vent til du hører lyden.

Ordentligt lydtryk med kontant basgengivelse, som står klokkeklart, selv når man spiller højt. Klassens bedste batteritid. Aftageligt batteri. Indgange til guitar og mikrofon.
Det ville være godt med hjul, så man har mulighed for at trille højttaleren. Rustikt udseende.
Læs hele testen
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tre premium soundbars der forbedrer din filmoplevelse

Milepæl for Buchardt

Tung high-end fra Dali i et pænere format

Ny leder i budgetklassen

En åbenbaring

Sonos Arc Ultra tager lyden til nye højder

Skræddersyet muskelbundt

Lyden af dansk storhed

Fugl Fønix

Soundbar, højttaler og møbel: Tre ting på én gang

Technics knock out

Blæser dine ører af!