Hvad Sonos Play:5 mangler af tilslutningsmuligheder, vinder den ind igen på minimalisme og brugervenlighed. Det er legende let at koble den til hjemmenetværket, og i app’en kan du definere, hvilket rum den skal tilhøre, og om du vil koble to sammen som stereopar. Hvilket vi har valgt at gøre her for at tegne et stort lydbillede op, som kan konkurrere lydmæssigt med de traditionelle hi-fi-anlæg.

Selv om man normalt ikke anbefaler at placere højttalere i en bogreol, er det ikke noget problem med Sonos takket være en simpel rumkorrektion, som fjerner de frekvenser, der maskerer det, man skal høre. Her bruges mobilen som målemikrofon, og du ledes hele vejen igennem opsætningen.

Play:5 understøtter et væld af musiktjenester, inklusive Tidal, Spotify og Apple Music. Nogle vil savne Bluetooth til at streame fra YouTube og andre ikke-understøttede tjenester. Der er heller ikke optisk digitalindgang. Hvis du vil slutte tv’et til for at få bedst mulig lyd herfra, er du tvunget til at bruge den analoge 3,5 mm lydindgang.

Det er ikke godt nok efter vores mening, og vi ser heller ikke for os, at der vil blive koblet særlig mange pladespillere til højttalerne. Sonos er med andre ord ikke for analog-entusiaster.

En fysisk fjernbetjening må du kigge i vejviseren efter. Her er det betjening fra mobil eller tablet, der gælder. Du kan også trykke direkte på højttalerens touch-panel for at starte eller stoppe musikken eller swipe for at skifte nummer.

Lydkvalitet

Anden generation af Play:5 ligger lydmæssig et trin eller to over forgængeren, og som multirumshøjttaler holder den fortsat stand. Især når man har to, der spiller i stereo. Højttalerens bedste egenskaber er den klare og rene lyd, som især gavner vokalgengivelsen. På Maria Menas Kiss-cover “I Was Made For Loving You” står hendes stemme klokkeklart ud i rummet, og raslen fra basstrenge og klirren af klokkespil er sprød og tydelig.

Måske lidt for sprød. For når Maria synger “Feel the magic”, kan vi ikke rigtig føle det. Der er noget mekanisk over præsentationen. Selv om Sonos jordede de fleste af konkurrenterne, da vi testede multirumshøjttalere sidste år, må Play:5 se sig slået af Yamaha-anlægget og ikke mindst Marantz/KEF-kombinationen, som begge har en varmere og mere organisk lyd. Det høres især på klassisk musik, hvor violiner og klaverer på Sonos lyder lidt spidst og overartikuleret. Der er noget syntetisk over det hele.

Også i denne test: