Audiovector On-Wall Super er den mest overkommelige væghøjttaler fra den danske hi-fi-producent. En kæk sag, der rager 9 cm ud fra væggen og indeholder et enkelt bas-element og en dome-diskant.

Af udseende ligner den en afskåret front fra den kompakthøjttaler-model, som den er bygget over – S1 Super. Diskantelementet er det samme, mens bas-elementet er tilpasset vægmontering. Audiovector anvender et såkaldt dynamisk Feed Forward-princip i delefilteret for at øge højttalerens effektivitet og gøre den nemmere at drive.

Opgivet til at strække sig ned til 58 Hz i bassen kan den muligvis klare sig uden hjælp fra subwooferen, men dybbas får du ikke.

Brugervenlighed
Audiovectors On-Wall højttalere er næsten lige så nemme at vægmontere som de andre. Højttalerne hægtes på ikke én, men to forankrede skruer, så her må du finde vaterpasset eller det gode øjemål frem.

Subwooferen har trinløst delefilter og lydniveau samt faseafbryder. Det overraskede os lidt, at tonegengivelsen tydeligvis er så jævn, at det var en leg at få den integreret. Med deling ved 100 Hz og middel lydstyrke sad det med det samme. Det kan dog variere fra rum til rum.

Lydkvalitet
Uden hjælp fra en subwoofer tegner højttalerne et finmasket lydbillede op med en klar vokal. Highhatten hos Daft Punk lyder sprødt og distinkt, men aldrig pågående. De kan minde om Dali-højttalerne i tonestrukturen, bare strammere, mere ryddelige og med bedre opløsning i overtonerne. Bassen er på den anden side for tynd efter vores mening, tyndere end hos Dali uden subwoofer.

Men med subwoofer sker der noget ganske spektakulært. Lyden forvandler sig pludselig til den fra et par større gulvhøjttalere, bare med bedre defineret bas! Rytmerne er saftige, og bas-riffsene lyder ekstremt funky. Det her er helt klart den mest detaljerede bas i testen, samtidig med at den er fed og hård nok til, at man kan mærke det i kroppen.

Audiovector er ikke så livlige som Klipsch, og vi får måske ikke den samme trang til at rejse os op og danse. Men i stedet får vi en trang til at sidde i den gode stol, lukke øjnene og virkelig lytte. Selv en temmelig komprimeret udgivelse som Daft Punks Random Access Memories lyder fantastisk!

Heather Novas fløjlsstemme er meget fokuseret; den kommer godt ud omgivet af et stort lydbillede. Af væghøjttalere at være er stereoperspektivet virkelig godt. Overtoner fra både stemme og instrumenter er yderst distinkte, men uden de overdrevne sibilanter, der kendetegner Dali. Percussion lyder klart og tydeligt, tamburinen høres klokkeklart, og klimprende guitarstrenge ligeså. Samtidig med at lyden af guitarkroppen kommer godt frem.

Klaver lyder stort og åbent. Det har ikke det vanvittige attack, som det fik med Klipsch, men Audiovector lyder mere luftigt, samtidig med at klangbunden i klaveret kommer bedre frem.

Konklusion
Der er ikke mange væghøjttalere, der kan konkurrere med rigtige gulvhøjttalere. Audiovector On-Wall Super er blandt de få, forudsat at de får en ordentlig subwoofer. Sammen med Ki Sub gengiver de lydbilledet mere komplet, end man kan forlange. Lydbilledet er godt opløst og meget sammenhængende. Der er et dejligt groove i bassen, mens overtoner fra ​​basinstrumenter bliver en sømløs del af helheden og sætter prikken over i’et på en virkelig fed musikoplevelse. Hamrende godt!

Også i denne test: