annonce
annonce
annonce
Gruppetest:

Dali Opticon LCR

Dali Opticon LCR
annonce

Stort, sejt og luftigt

Tilføj som favorit

DALI’s velvoksne Opticon LCR har kraftfuld lyd, er rig på bas og har en dejlig opløsning i tonerne. Hvad mere kan man ønske sig?

Plus lbadvantages
Trods sine store mål er Opticon LCR et flot syn på væggen. Lyden er hårdtslående og samtidig luftig med rigtig god sammenhæng i tonerne.
Minus lbdisadvantages
Komplicerede musikstykker kan indimellem lyde lidt rodet.

Selv om man også kan få små, fikse DALI-højttalere, er producenten gladest for de store. Jeg kan huske, at chefkonstruktør Lars Worre engang sagde til mig: “Det eneste, der er bedre end en stor højttaler, er en endnu større højttaler.”

Og af en væghøjttaler at være er Opticon LCR stor. Den stempler ind på næsten en halv meter i højden og 30 cm i bredden. Og omtrent et CD-cover i dybden (12,8 cm). Men kabinettet er smagfuldt udformet med slebne kanter og fin højglans pianolak.

På papiret virker højttaleren lidt tynd i bassen (den ruller af ved 72 Hz), men monteret på væggen får du god hjælp af rummet til at grave dybere.

Højttaleren har to diskanter: En dome-diskant, der tager sig af hele overtonerområdet, og en bånddiskant, der kun arbejder i det allerlyseste frekvensområde. Et koncept, som DALI før har haft succes med. LCR står i øvrigt for Left Center Right, da det er meningen, at den skal fungere i en hjemmebio-opsætning med mange identiske højttalere. Derfor sælges den også stykvis.

Stor lyd

Opticon LCR viser sig at være alt andet end svagelig i bassen. Hør bare de fede rytmer på “Please Me” med Cardi B. Basgangen er heftig, trommerne er hårdtslående og fysiske, og det er virkelig fedt at lytte til! Den høje følsomhed (90,5 dB) giver virkelig meget underholdning fra af en moderat forstærker som Bluesound Powernode 2i.

Okay, der er højttalere i denne test, som har endnu mere krudt længere nede i basområdet (50 Hz), men DALI balancerer det godt. Den frække tekst kommer klokkeklart frem, med Cardi i centrum godt akkompagneret af Bruno Mars’ soul-stemme. Og hvor jeg ofte synes, at DALI ikke helt har mellemtone nok til at følge op på bas og overtoner, er den både stor og klar her.

Diskanten er mere distinkt og luftig end med jernhøjttalerne fra Audioform, og der er generelt mere liv her. Et a cappella-kor gengives med mere luft og dynamik på DALI. På det område er DALI også bedre end både Lyngdorf FR-1 – og den næsten dobbelt så dyre Audio Physic Classic On-Wall.

Konklusion

Med sine store fysiske mål fylder DALI Opticon LCR en del på væggen, men vi synes, den er lækker at se på. Den kan også bruges som centerhøjttaler, og hvis man vil montere den liggende, kan diskant-enheden drejes 90 grader.

Lyden er kort og godt imponerende heftig, med sej og slagkraftig bas, samtidig med at der er god sammenhæng. Diskanten er luftig, sangstemmer skinner, og instrumenter ligeså. Det her er virkelig godt, især når man tager prisen i betragtning. Bravo, DALI!

picture2 picture1
<
>
(Foto: Producent)
  • Princip: 2-vejs basrefleks
  • Diskant: 28 mm
  • Bas: 6,5″
  • Anbefalet forstærkereffekt: ?
  • Frekvensområde: 72 Hz – 32 kHz (-3 dB)
  • Følsomhed: 90,5 dB (2,83 V/1 m)
  • Impedans: 4 ohm
  • Mål: 28,5 x 48,2 x 12,8 cm
  • Finish: Sort ask, mat hvid, valnød
  • Vægt: 8,3 kg
  • Web: hifiklubben.dk

Pris: 8998 kr
Dali Opticon LCR produktside
Bedste pris på Dali Opticon LCR
Pricerunner.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.
    7 væghøjttalere
    Også i denne test:
    Audioform Jern w8000
    Jern overrasker i bassen
    Audioform Jern w8000 er et par kompakte væghøjttalere, men hver af dem har alligevel en rimelig heftig egenvægt på 8 kg. Kabinetterne er nemlig lavet af støbejern! Brug derfor en veldimensioneret skrue eller et ditto gipsanker i væggen. Som min kollega John Alex Hvidlykke skrev, da han testede højttalerne sidste år, ligner højttalerne et par sorte kagedåser på væggen, hvor de er fuldstændig dækket af sort stof. Hvidt er også en mulighed. De 32 cm høje kabinetter indeholder hver sin 5¼ tommers bas-enhed og en ganske almindelig diskant, begge fra Wavecor. Der er ingen basrefleksport, hvilket betyder mindre forvrængning i…...
    Audiovector QR Wall
    Lille og lækker
    QR er Audiovectors nyeste og billigste højttalerserie. Jeg kunne godt lide den gulvstående QR3, og jeg elskede kompakthøjttaleren QR1. En særdeles friskspillende, spændstig og opløst højttaler, som er relativt nem at drive og lyder rigtig godt med de fleste forstærkere. QR Wall markedsføres hovedsagelig som baghøjttaler, selv om den er bestykket ligesom QR1. Det eneste, der tilsyneladende adskiller dem, er at kabinettet er lidt under halvt så tykt og en smule lavere. Mindre kabinevolumen vil selvfølgelig gå ud over evnen til at spille dybbas, så Audiovector anbefaler at bruge den sammen med en subwoofer, hvis du vil bygge en stereo-opsætning…...
    Lyngdorf FR-1
    Bring the beat!
    FR-1 er Lyngdorfs topmodel blandt vægmonterede højttalere. Den er højere, men smallere end DALI Opticon LCR og noget tyndere. Den er voksen af størrelse, men ikke udadreagerende eller vulgær. Lyngdorf har gjort plads til tre højttaler-enheder: Diskant, bas/mellemtone og en stor 8 tommers slave-enhed, der agerer basrefleksport. Dvs. den udligner over- og undertryk i kabinettet, som opstår, i takt med at bas-enheden bevæger sig ind og ud. Men uden den forvrængning, man associerer med basrefleks. FR-1 monteres ved, at man skruer et lille, fladt beslag fast på væggen med fire skruer. Højttaleren har et tilsvarende beslag på bagsiden, som bare…...
    AVshop KEF CI 200RR-THX Ultra2
    Grimrian med smuk stemme
    AVshop i Oslo giver sig af med hjemmebiograf, ikke designhøjttalere. Det bærer disse højttalere også præg af. Enheden er en koaksial bas/mellemtone og diskant fra KEF, der primært er lavet til loftindfældning. AVshop har monteret den i et stort kabinet, hvor der ikke er lagt vægt på udseendet. Uden på væggen er de slet ikke pæne, men hvis man bygger en baffelvæg og indfælder dem, kan det blive rimelig elegant. Du må være forberedt på en del montering. Dæmpeskum er færdig udskåret og skal bare placeres i kabinetterne. Et specielt Speakon-stik er monteret i kabinettet, hvorfra der trækkes et kort…...
    Elac WS 1665
    Fantastisk!
    Elac er først og fremmest kendt for deres højttalere med såkaldt JET-diskant, som er deres version af Heil-bånddiskanten. Væghøjttalerne WS 1665 er ingen undtagelse. Det er tysk præcision, vi taler om her, hvor et finslebet lydbillede er at forvente. Højttalerne er temmelig kompakte, med en højde omtrent som et 43 tommers TV. De ser rigtig godt ud på væggen og rager under 10 cm ud. Elac WS 1665 er en 2½-vejs højttaler, hvor to 4,5 tommers bas-enheder er placeret henholdsvis over og under bånddiskanten. Det har fordelen af rigtig god horisontal spredning. Fantastisk lyd Elac har en meget afbalanceret lyd.…...
    Audio Physic Classic On-Wall 2
    Varm og lun lyd
    Classic On-Wall 2 er slanke, kantede højttalere klædt i glas. Vores testpar er i sort, men de fås også i hvidt. I sort er de et frisk pust, hvor glas-finishen kommer ekstra godt frem. Virkelig flot. Højttalerne har samme højde som et 65 tommers TV og vil se godt ud i TV-stuen. Bemærk, at diskant-enheden sidder 27 cm lavere end vægbeslaget; det skal der tages hensyn til, når du skal skrue skruer i væggen. Det er diskanten, der skal være i ørehøjde – ikke skruen. Bas-enheden er lille, men med hjælp fra væggen går højttalerne alligevel ned til 50 Hz.…...
    Har du noget at tilføje?
    Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

    Skriv et svar

    Læs også

    Sonos har fået Google Assistant i Skandinavien

    Sonos har fået Google Assistant i Skandinavien

    Efter flere forsinkelser er Sonos klar med Google Assistant i Skandinavien. Eller rettere: Sverige og Danmark har fået det, mens Norge stadig må vente lidt.Tilføj som favorit
    Sonos Move

    Sonos Move

    Sonos klipper ledningerne og slipper deres første højttaler ud i det fri.

    Tilføj som favorit
    Prisbillige højttalere fra Focal

    Prisbillige højttalere fra Focal

    Spændende løsninger, der skal give en behagelig og præcis diskant – og god balance i lyden i øvrigt.Tilføj som favorit
    IFA 2019: Enkle Wi-Fi-højttalere fra JBL

    IFA 2019: Enkle Wi-Fi-højttalere fra JBL

    Større udvalg af trådløse højttalere og raffinerede helt trådløse hørepropper.Tilføj som favorit
    IFA 2019: Braun er tilbage

    IFA 2019: Braun er tilbage

    Højttalere fra Braun genopstår.Tilføj som favorit
    Sonus faber lancerer Olympica Nova

    Sonus faber lancerer Olympica Nova

    Hvis de spiller lige så godt, som de ser ud, har vi noget at glæde os til.Tilføj som favorit
    IFA 2019: Endelig en bærbar højttaler fra Sonos

    IFA 2019: Endelig en bærbar højttaler fra Sonos

    Rygterne viste sig at tale sandt: Sonos lancerer deres første bærbare højttaler under IFA! Sonos Move kommer her i september.Tilføj som favorit
    Beosound Stage er Bang & Olufsens første soundbar

    Beosound Stage er Bang & Olufsens første soundbar

    Og den bliver faktisk vanvittig billig (af B&O at være)!Tilføj som favorit
    annonce
    Luk menu