Elac er først og fremmest kendt for deres højttalere med såkaldt JET-diskant, som er deres version af Heil-bånddiskanten. Væghøjttalerne WS 1665 er ingen undtagelse. Det er tysk præcision, vi taler om her, hvor et finslebet lydbillede er at forvente.
Højttalerne er temmelig kompakte, med en højde omtrent som et 43 tommers TV. De ser rigtig godt ud på væggen og rager under 10 cm ud.
Elac WS 1665 er en 2½-vejs højttaler, hvor to 4,5 tommers bas-enheder er placeret henholdsvis over og under bånddiskanten. Det har fordelen af rigtig god horisontal spredning.
Fantastisk lyd
Elac har en meget afbalanceret lyd. Bas, mellemtone og diskant – det hele hænger nærmest perfekt sammen. Et a cappella-kor kommer ud i bredden ligesom med DALI Opticon LCR, og Elac afslører yderligere nogle lag bagud i lydbilledet.
Bassen opleves som strammere på Elac. Det er kun AVshop KEF, der har lige så stram bas, men den er også endnu mere slagkraftig og dybtgående, for Elac har ikke den største bashammer. Men den har plenty i mine ører, og både rap og RnB fungerer pokkers godt. Vokalerne er også meget klare; det er stramt, og det er lækkert.
Melody Gardots akustiske guitar klinger flot og har en god bund. Hendes stemme er meget klar med et “lag af gas” omkring sig, som kun dyre højttalere kan præstere. Bækkener lyder let og luftigt, og buen, der stryger mod cellostrengene, gør det med endnu flere klanglag end på både DALI og AVshop KEF.
Jazzprojektet Robert Glasper Experiments “Let It Ride” lyder opløst og har den nødvendige hurtighed til, at det bliver spændende at lytte til. Stortrommen er tør, men uden at blive lige så tynd som hos Audiovector.
Metal af den hurtige og pågående slags, såsom “Eternal Rains Will Come” med Opeth, kunne godt have haft mere slagkraft i bassen for at afbalancere overtonerne. Men bevares, det fungerer fint, og følsomheden er god nok til at få knald på lyden selv med moderat forstærkerkraft.
Klassisk lyder rigtig godt med masser af plads omkring instrumenterne. Og dialoger på film er naturligt nok i samme liga. Klare og med god fylde i stemmernes resonansområde. Man kan ikke andet end holde af WS 1665.
Konklusion
Elac WS 1665 er en væghøjttaler, der på udsøgt vis afbalancerer rytmisk bas med sprudlende luftige overtoner. Den lyder sejt, når det er det, den skal, og bassen er udstrakt nok til, at man ikke behøver en subwoofer for at underholdes.
Akustiske instrumenter lyder fornemt; her er både rum og opløsning. Og dynamik! Læg dertil, at den ser nydeligt ud på væggen, og den får simpelthen vores varmeste anbefalinger.
Også i denne test:
Audio Physic Classic On-Wall 2
Varm og lun lyd
Fra Audio Physic får vi højttalere i flot glas og med en lyd, der smelter på tungen.
AVshop KEF CI 200RR-THX Ultra2
Grimrian med smuk stemme
De specialbyggede højttalere fra AVshop er store, og på væggen er de ikke særlig pæne. Men for pokker, hvor de lyder godt!
Dali Opticon LCR
Stort, sejt og luftigt
DALI’s velvoksne Opticon LCR har kraftfuld lyd, er rig på bas og har en dejlig opløsning i tonerne. Hvad mere kan man ønske sig?
Lyngdorf FR-1
Bring the beat!
Hvis du vil have fed og heftig bas og kunne spille højt selv med moderat effekt, så behøver du ikke at lede længere.
Audiovector QR Wall
Lille og lækker
Audiovector QR Wall er blandt de mindste i sin klasse. Det kan mærkes på bassen, men der er andre grunde til at overveje dem.
Audioform Jern w8000
Jern overrasker i bassen
Audioforms jernhøjttalere har mere fylde i bunden end forventet.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer