TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: 8 AirPlay-højttalere

Luksuriøs trådløs musik

Rigtig god lyd uden ledninger er det bedste fra begge verdener.

Af / 21/12/2012 - 13:30
8 AirPlay-højttalere

I dag har flere og flere musiksamlingen tilgængelig på tablet eller smartphone. Vil man have musikken ud i rummet, så var man tidligere tvunget til at anskaffe en højttaler med docking station, hvis man ville have lidt lydkvalitet. Og der findes mange vellydende apparater i alle prisklasser, som kan hjælpe os med det. Men at skulle tilslutte sit bærbare apparat, så snart man ønsker at afspille noget, er ikke specielt praktisk eller tiltalende.

Med indtoget af Apples AirPlay så det pludselig lysere ud med mulighed for at undgå ledningerne. Men eftersom teknikken – eller først og fremmest certificeringen – gør apparaterne betydelig dyrere, så har udvalget af højttalere været ganske begrænset. Sidste gang vi testede AirPlay-højttalere, holdt vi os i den relativt tegnebogsvenlige prisklasse 3.000-4.000 kroner. Efterfølgende er der kommet mange trådløse højttalere fra etablerede hi-fi-mærker i en lidt højere prisklasse. Det er dem, vi fokuserer på denne gang.

Ikke kun Apple
Inden Android-tilhængere bliver alt for oprørt over, at vi “kun” skriver om Apple-produkter, så er der faktisk en grund til det. AirPlay findes på alle Apple-enheder og computere, mens der ikke findes nogen tilsvarende standard til Android. Og dermed laves højttalerne i første omgang til AirPlay, alternativt nødløsningen Bluetooth.

Men alt er ikke tabt. Flere af apparaterne i denne test kan faktisk afspille musik trådløst fra Android-enheder, selv om det er egne løsninger. Samsungs højttalere kan anvende AllShare Play og har et docking-stik til deres mobiler. Pioneer har allieret sig med HTC, som i deres nye mobiler har noget, de kalder HTC Connect, indbygget. Og Sonys apparater kan afspille musik både fra deres eget bibliotek og fra Sonys Music Unlimited via Android- og iOS-apps.

Testkriterier
Vi kontaktede leverandørerne af musikanlæg og bad om dyre modeller i prisklassen 4.000-5.000 kroner. De blev koblet op i et trådløst hjemmenetværk, og vi noterede, hvor let eller svært det var. Derefter spillede vi ukomprimeret musik i bedste kvalitet både fra iPhone 5 og fra en computer med iTunes. Hvor hurtigt apparaterne reagerede, og eventuelle afspilningsproblemer blev noteret. Vi bedømte lydkvaliteten inden for en række musikgenrer. Til sidst blev der lavet en samlet vurdering, hvor også prisen indgik. De apparater, som havde forskellige funktioner eller anvendelsesområder, fik speciel omtale.

Annonce

Dette er AirPlay
AirPlay er Apples trådløse teknik til at sende musik fra computeren eller ens mobile apparater til højttalere og receivere, som understøtter AirPlay. Fra computeren kan man sende lyden til flere apparater samtidig, og med app’en Remote på sit mobile apparat styre afspilningen. Man kan dog ikke spille forskellige sange i forskellige rum.

For at vælge, hvad der skal spilles, trykker man på AirPlay-symbolet i nedre højre hjørne i musikafspilleren og vælger højttalere. I computerens iTunes klikker man på AirPlay-ikonet i nedre højre hjørne og får en lignende liste. Her findes også alternativet Flere højttalere, som åbner et nyt vindue med alle højttalerne.

AirPlay anvender det trådløse netværk til at sende musikken. Det gør, at man ikke behøver at komprimere lyden, hvilket er tilfældet med Bluetooth, og dermed kan man få bedre lydkvalitet. Det er dog stadig trådløst, hvilket vi alle ved ikke er perfekt. Det kan derfor ske, at musikken stopper, eller at apparatet helt mister forbindelsen.

Loewe AirSpeaker

Form over funktion

En pæn og vellydende højttaler, der dog ikke lykkes så overbevisende, at den er prisen værd.

Træ Mange farvevalg God lyd
Besværlig installation Skjulte knapper
Læs hele testen

Bose SoundLink Air

Sober men ekstrem

Selv for dem, der kan lide meget bas, bliver det her lidt for meget af det gode.

Sympatisk format Let at anvende Batteri som tilbehør
Overdreven bas Kluntet net-adapter
Læs hele testen

Pioneer A4

Baskonge til lavpris

Imponerende basressourcer og usædvanlige tilslutninger gør Pioneers højttalere specielt interessante.

Kraftfuld bas Wi-Fi Direct
Plastic Ingen fjernbetjening
Læs hele testen

Libratone Zipp

Praktisk og sjov

Vil man have trådløs musik, som alle på picnic’en kan nyde, så er Zipp sagen.

Batteridrevet Fungerer uden netværk Nem håndtering
Begrænset lydstyrke
Læs hele testen

B&O Beolit 12

Bærbar designhøjttaler

Eksklusive materialer og fremragende lyd gør Beolit til et godt valg for dem, der har råd.

God lyd Bærbar og batteridrevet Pæn og velbygget
Dyr
Læs hele testen

Sony SA-NS510

Bærbare partyhøjttalere

En sjov batteridrivet højttaler med rundstrålende lyd, som kan spille fra mange kilder.

Rundstrålende Batteridrift Apple og Android
Mest til partymusik
Læs hele testen

Samsung DA-E750

Fleksibel luksushøjttaler

Samsungs flagskib har stilfuldt design, varm lyd og uendelige tilslutningsmuligheder.

iPod og Android docking AllShare, AirPlay og Bluetooth God lyd
Dårligt placerede statuslamper Prisen
Læs hele testen

B&W A5

Kompakt vellyd

Bag et simpelt ydre gemmer der sig avancerede højttalere med overraskende lydkvalitet.

God lyd Let at placere
Ingen finesser
Læs hele testen
Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

En åbenbaring

Sonos Arc Ultra tager lyden til nye højder

Skræddersyet muskelbundt

Lyden af dansk storhed

Fugl Fønix

Soundbar, højttaler og møbel: Tre ting på én gang

Technics knock out

Blæser dine ører af!

Årets bedste soundbar fra Samsung?

Dynamit på boghylden

Seks budgetvenlige soundbars

Lyngdorf til lavpris?