TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Gruppetest: Apple HomePod

Godkendt fra Apple

HomePod har rigtig god lyd og er nem at bruge. Men smart-styringen virker for tør og rigid.

Af / 18/01/2019 - 15:34
Apple HomePod

Home mener

  • Imponerende dyb bas kombineret med klar, luftig lyd. Desuden er HomeKit-systemet meget stabilt.
  • Det er ikke lige så let at tilføje produkter at styre. Som der i øjeblikket er ganske få af. Den taler ikke dansk.

HomePod er virkelig gennemført udseendemæssigt. En 360 graders højttaler, der sender lyden (omtrent) lige meget i alle regninger, og som man bare ved vil fungere problemfrit, så snart åbner Home-app’en på sin iPhone. Apple kan nemlig det med stabilitet.

At tilføje produkter, som man vil kontrollere, går til gengæld ikke så glat. For at tilføje vores Philips Hue-lys måtte vi indtaste en ottecifret kode, som står på æsken. Men når det er sagt, så har Apple den mest stabile styring. Selv da Philips-serverne var nede, og både Alexa og Google gik i stå, da vi prøvede at gøre noget med dem, skulle Apple ikke spørges to gange. Lyset blev rødt, da vi bad om det!

Andre smart-produkter som vores iRobot Roomba-støvsuger og Arlo overvågningskamera må man derimod downloade en uofficiel Homebridge for at få til at fungere. Og selv Apple TV er der kun begrænset kontrol over: Lydniveau, pause, start, frem og tilbage. Med andre ord kan man ikke bede om at tænde for et bestemt program på Netflix, hvilket både Google Home og Amazon Alexa kan (med Chromecast og Fire Stick). Her er Apple simpelthen ikke i samme liga.

Lydmæssigt er Apple til gengæld flere hestehoveder foran både Googles og Amazons højttalere. Ikke mindst takket være sin indbyggede DSP, der overvåger akustikken og tilpasser lyden derefter. Men tredjepartsproducenter giver dem konkurrence lydmæssigt, og det er ikke helt nok, at Apple HomePod er den, der lyder bedst, når prisen er så høj, og smart-systemet så ufleksibelt.

Konklusion

Apple HomePod lyder bedre end de fleste smart-højttalere, vi har testet. Smart-styringen opleves også som meget stabil, næsten uden fejl.

Annonce

Desværre er der ikke særlig mange tredjeparts smart-produkter, der understøttes direkte, så man må ty til uofficielle løsninger – som så sandsynligvis ikke har samme stabilitet. Desuden er det besværligt at tilføje dem, der rent faktisk understøttes. Den rigide struktur bag HomeKit tager noget af spændingen og morskaben ud af tingene.

Karakter
Apple HomePod

Også i denne test:

Marshall Stanmore II Voice Google Assistant

Koncertlyd fra reolen

Marshall har meget kraftigere lyd end konkurrenterne, uden at det går ud over balancen i lydbilledet. Den jorder dem, kort og godt.

Ingen andre smart-højttalere, vi har hørt, leverer så meget lydtryk. Og det bliver bare endnu heftigere, fordi den også lyder afbalanceret og godt nok til mere rolige toner.
Lyden kan opleves som lidt grov i kanterne, og Marshall-højttalerens udseende vil ikke tiltale alle.
Læs hele testen

Harman Kardon Citation 100

Det pæneste ydre

Det her er nok den flotteste højttaler, vi har set i klassen. Harman Kardon Citation 100 formår dog ikke at drage fordel lydmæssigt af sit større ydre.

Højttaleren har en nydelig finish i uld og ser fantastisk ud. Google stemmestyring gør, at den taler dansk, og lyden er meget klar og behagelig.
Spiller ikke så stort og kraftigt, som størrelsen giver forhåbninger om.
Læs hele testen

Libratone Zipp Mini 2

Ligner en termokande

Libratone går imod strømmen, og Alexa-højttaleren Zipp Mini 2 ligner en termokande. Den er bærbar og udmærket til at spille musik, og to kan kobles i stereo.

12 timers batterilevetid gør højttaleren meget fleksibel. Klar lyd på tale og godkendt lyd på musik.
Der mangler bas, og højttaleren kommer til kort, når man vil skrue op. Og Alexa taler som bekendt ikke dansk.
Læs hele testen

Kygo B9/800

Smart-højttaleren kan svømme

Kygo er (så vidt vi ved) den eneste smart-højttaler, som du kan tage med i swimmingpoolen.

Kan tåle vand ned til en meters dybde i 30 minutter. Den kan endda flyde! Google Home gør Kygo B9/800 til en spændende bærbar højttaler.
Lyden kan opleves som lidt anstrengt over tid. Til stationær brug er det ikke så fedt med USB-stik på toppen og en ledning, der rager op og hænger ned.
Læs hele testen

Sonos One

En smartere Sonos

Sonos One vil en skønne dag give os både Google Assistant og Amazon Alexa i én og samme smart-højttaler. Men Google lader vente på sig.

Sonos One kan tåle fugt og lyder godt. Med kommende opdateringer vil den være blandt de mest alsidige på markedet.
Indtil videre er det Alexa, der gælder – som ikke taler dansk. Der findes højttalere med heftigere bas.
Læs hele testen

Hama Sirium 1400ABT

Større betyder ikke større lyd

Hamas mindste Alexa-højttaler er noget større end Amazon Echo, men formår alligevel ikke at give større lyd fra sig.

Lyden er klar nok, og højttaleren nyder godt af Alexa-systemets funktionalitet.
Større kabinetter giver ikke kraftigere lyd end på de mindre konkurrenter. Kan i øjeblikket ikke parres i stereo. Alexa taler ikke dansk.
Læs hele testen

Google Home

Den første på dansk

Google Home-systemet har et enormt potentiale, men som højttaler er det ikke den bedste.

Markedets måske mest vellykkede stemmestyring og sammenfletning af smart-produkter.
Selv om bassen er fyldig nok, mudrer den til opad i stemmelejet og ødelægger lyden fra både stemmeassistent og nyhedsoplæsere. Vi savner rutinekommandoer i Skandinavien.
Læs hele testen

Amazon Echo (2nd Generation)

Klar tale

Med klokkeklar lyd på stemmeassistenten er det kun sprogbarrieren, der står mellem os og de automatiserede arbejdsopgaver.

Kompakt og tiltalende udseende, tydelig talelyd samt et godt, stabilt styringssystem over for andre enheder. To kan parres i stereo.
Lyden er tam på musik, man må gå nogle omveje for at få koblet højttaleren op her i Skandinavien, og Alexa forstår ikke dansk.
Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

En åbenbaring

Sonos Arc Ultra tager lyden til nye højder

Skræddersyet muskelbundt

Lyden af dansk storhed

Fugl Fønix

Soundbar, højttaler og møbel: Tre ting på én gang

Technics knock out

Blæser dine ører af!

Årets bedste soundbar fra Samsung?

Dynamit på boghylden

Seks budgetvenlige soundbars

Lyngdorf til lavpris?