TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Gruppetest: Kygo B9/800

Smart-højttaleren kan svømme

Kygo er (så vidt vi ved) den eneste smart-højttaler, som du kan tage med i swimmingpoolen.

Af / 18/01/2019 - 15:30
Kygo B9/800

Home mener

  • Kan tåle vand ned til en meters dybde i 30 minutter. Den kan endda flyde! Google Home gør Kygo B9/800 til en spændende bærbar højttaler.
  • Lyden kan opleves som lidt anstrengt over tid. Til stationær brug er det ikke så fedt med USB-stik på toppen og en ledning, der rager op og hænger ned.

Kygo B9/800 er den første bærbare smart-højttaler på vores testbænk. Batteriet skal holde i otte timer i sammenhængende, og højttaleren har både Bluetooth til tilslutning af mobilen og Wi-Fi til at koble sig til Google Home-systemet.

Til udendørs brug nyder den godt af at være vandtæt (IPX7) og kan dukkes ned til en meters dybde i op til 30 minutter. For at kunne det er den klædt i gummi, som tætner godt rundt om omkring højttaleren. Hvilket igen betyder, at der er lavet kraftige EQ-justeringer med digital lydprocessering (DSP), for at det ikke skal lyde helt indelukket.

To højttalere kan kobles i stereo, og højttaleren fungerer ellers lige så godt som en hvilken som helst anden Google-højttaler. “Hey, Google, støvsug!” Da den går i dvaletilstand efter længere tid uden strøm, bør den i praksis være sluttet til stikkontakten derhjemme. Så er det dumt, at ladestikket sidder på toppen, for den er ikke noget pænt syn på natbordet med en ledning, der rager op fra toppen. Man kan lægge den vandret, men den fungerer bedst stående.

Stemmeassistenten lyder tydeligt, meget tydeligere end Googles egen Home-højttaler. Men at få overtoner gennem et lag gummi kræver meget processering, og skaber en del forvrængning. Diskanten er ikke ligefrem opløst og luftig, snarere skarp og pågående. Der er heller ikke så meget bas her, og det lyder lidt anstrengt i det lange løb.

Konklusion

Hvis du vil have en Google-højttaler, der både er transportabel og vandtæt (og kan flyde!), så er Kygo B9/800 et trygt køb med okay lyd. Hvis ikke, så findes der mere vellydende alternativer til prisen. Omvendt er der bedre bærbare højttalere derude, hvis du ikke har brug for Google-funktionaliteten. Alternativt kan man bruge 400 kroner på en Google Home Mini og resten af budgettet på en endnu bedre bærbar højttaler.

Annonce
Karakter
Kygo B9/800

Også i denne test:

Apple HomePod

Godkendt fra Apple

HomePod har rigtig god lyd og er nem at bruge. Men smart-styringen virker for tør og rigid.

Imponerende dyb bas kombineret med klar, luftig lyd. Desuden er HomeKit-systemet meget stabilt.
Det er ikke lige så let at tilføje produkter at styre. Som der i øjeblikket er ganske få af. Den taler ikke dansk.
Læs hele testen

Marshall Stanmore II Voice Google Assistant

Koncertlyd fra reolen

Marshall har meget kraftigere lyd end konkurrenterne, uden at det går ud over balancen i lydbilledet. Den jorder dem, kort og godt.

Ingen andre smart-højttalere, vi har hørt, leverer så meget lydtryk. Og det bliver bare endnu heftigere, fordi den også lyder afbalanceret og godt nok til mere rolige toner.
Lyden kan opleves som lidt grov i kanterne, og Marshall-højttalerens udseende vil ikke tiltale alle.
Læs hele testen

Harman Kardon Citation 100

Det pæneste ydre

Det her er nok den flotteste højttaler, vi har set i klassen. Harman Kardon Citation 100 formår dog ikke at drage fordel lydmæssigt af sit større ydre.

Højttaleren har en nydelig finish i uld og ser fantastisk ud. Google stemmestyring gør, at den taler dansk, og lyden er meget klar og behagelig.
Spiller ikke så stort og kraftigt, som størrelsen giver forhåbninger om.
Læs hele testen

Libratone Zipp Mini 2

Ligner en termokande

Libratone går imod strømmen, og Alexa-højttaleren Zipp Mini 2 ligner en termokande. Den er bærbar og udmærket til at spille musik, og to kan kobles i stereo.

12 timers batterilevetid gør højttaleren meget fleksibel. Klar lyd på tale og godkendt lyd på musik.
Der mangler bas, og højttaleren kommer til kort, når man vil skrue op. Og Alexa taler som bekendt ikke dansk.
Læs hele testen

Sonos One

En smartere Sonos

Sonos One vil en skønne dag give os både Google Assistant og Amazon Alexa i én og samme smart-højttaler. Men Google lader vente på sig.

Sonos One kan tåle fugt og lyder godt. Med kommende opdateringer vil den være blandt de mest alsidige på markedet.
Indtil videre er det Alexa, der gælder – som ikke taler dansk. Der findes højttalere med heftigere bas.
Læs hele testen

Hama Sirium 1400ABT

Større betyder ikke større lyd

Hamas mindste Alexa-højttaler er noget større end Amazon Echo, men formår alligevel ikke at give større lyd fra sig.

Lyden er klar nok, og højttaleren nyder godt af Alexa-systemets funktionalitet.
Større kabinetter giver ikke kraftigere lyd end på de mindre konkurrenter. Kan i øjeblikket ikke parres i stereo. Alexa taler ikke dansk.
Læs hele testen

Google Home

Den første på dansk

Google Home-systemet har et enormt potentiale, men som højttaler er det ikke den bedste.

Markedets måske mest vellykkede stemmestyring og sammenfletning af smart-produkter.
Selv om bassen er fyldig nok, mudrer den til opad i stemmelejet og ødelægger lyden fra både stemmeassistent og nyhedsoplæsere. Vi savner rutinekommandoer i Skandinavien.
Læs hele testen

Amazon Echo (2nd Generation)

Klar tale

Med klokkeklar lyd på stemmeassistenten er det kun sprogbarrieren, der står mellem os og de automatiserede arbejdsopgaver.

Kompakt og tiltalende udseende, tydelig talelyd samt et godt, stabilt styringssystem over for andre enheder. To kan parres i stereo.
Lyden er tam på musik, man må gå nogle omveje for at få koblet højttaleren op her i Skandinavien, og Alexa forstår ikke dansk.
Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Milepæl for Buchardt

Tung high-end fra Dali i et pænere format

Ny leder i budgetklassen

En åbenbaring

Sonos Arc Ultra tager lyden til nye højder

Skræddersyet muskelbundt

Lyden af dansk storhed

Fugl Fønix

Soundbar, højttaler og møbel: Tre ting på én gang

Technics knock out

Blæser dine ører af!

Årets bedste soundbar fra Samsung?