Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: allocacoc audioCube

En terning med lyd

Men selve terningeslaget kunne have været bedre.

Skrevet af / 03/10/2016 - 06:00
allocacoc audioCube
Geir Gråbein Nordby

audioCube er det passende navn på en af udseende sej terningeformet højttaler. Hver side måler ret præcist 10 cm, og hvis man har sine matematiske kundskaber i orden, ved man, at det tilsiger en volumen på præcis én liter. Interessant nok er vægten også nærmest identisk med en 1 liters mælkekarton.

Læs også: Test af ni trådløse rejsehøjttalere

Fire af siderne huser en fuldtone højttaler-enhed på 2,5 tommer, så lyden er ens nærmest uafhængigt af, hvordan højttaleren er placeret. Med strømkablet sat i på den ene side tvinges man dog til at placere terningen, så den ene enhed peger nedad mod bordfladen. Men det er kun én fordel, hvis vi skal tro producenten, da underlaget tilfører musikken ekstra energi.

Fuldt opladet holder højttaleren i 12 timer med lyden på halv kraft, mens den falder til 8 timer, hvis man skruer ordentligt op.

Læs også: Test af Bose QC35 – trådløse støjreducerende hovedtelefoner

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

 

Lyden imponerer ikke

Og her er vi så nødt til at fortælle om ulempen. For hvis du bestemmer dig for at spille højt, begynder højttaleren hurtigt at skurre, især med lidt basrig musik. Uanset om det er jazz eller pop, der står på menuen, må man holde meget igen på volumen for at forhindre højttaleren i at gå i knæ i en grød af skurren.

Lyden i øvrigt er sådan midtimellem. Meget mellemtone, lidt diskant og bas. Neil Youngs stemme på den legendariske “Heart of Gold” kommer ikke specielt godt frem, og den akustiske guitar lyder indelukket og dåseagtigt.

Højttalerens farvelægning af lyden går igen på al musik, og du kan godt glemme alt om at spille klassisk, for klaver og violiner mangler glans og klangstruktur.

Det fungerer udmærket til elektrisk pop og hiphop, men selv her foretrækker jeg andre muligheder. F.eks. Creative Sound Blaster Roar 2, som har betydelig mere punch og kraft, kan spille mere end dobbelt så højt, før den begynder at skurre, og desuden har en klarere og mere åben tonestruktur. Man kan også investere i Sony SRS-XB3, der tørrer gulv med audioCube, når det gælder lydkvalitet.

 

Brugervenlighed

Hvad brugervenlighed angår, er produktet også sådan midtimellem. Bluetooth er ikke lige så stabilt som på de bedste konkurrenter, og vi mærker os, at signalet indimellem falder ud, hvis man ikke spiller højt nok. Og højt nok vil sige overraskende højt – højere, end jeg vil have det, når jeg bare skal have noget baggrundsmusik ved skrivebordet.

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Desuden er betjeningspanelet på fronten lidt trægt og bøvlet. Det er ikke hvert tryk, der registreres. Og hvis man prøver at holde knappen for volumen op eller ned inde, reagerer højttaler ved at hoppe til næste eller forrige sang i stedet. Her må man trykke flere gange efter hinanden for at justere lydstyrken. Jeg fandt hurtigt ud af, at betjening af musikken gøres bedre på mobilen eller pc’en.

 

Konklusion

Den bærbare Bluetooth-højttaler audioCube fra allocacoc har et sjovt udseende. Desværre er lyden for indelukket og dåseagtig; der mangler overtoner; og det begynder desuden at skurre i bassen, før man får skruet særlig højt op. Bluetooth-forbindelsen kunne også være bedre.

At højttaleren starter op med lyden af en bilmotor, og at tænd/sluk-knappen også fungerer som en passiv basradiator, hjælper heller ikke på indtrykket.

Lyd & Billede mener

Udseendet er sejt, og vi kan godt lide, at strømforsyningen er indbygget. Lydkvaliteten er ikke noget at prale af, det bliver ikke højt nok, og via Bluetooth falder lyden ud, når musikken spilles for lavt.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Spilledåsen

Trådløse guldpokaler

Er dette Samsungs "Sonos-killer"?

Klassens bedste kompakthøjttaler

Stor lyd - men vi savner noget

Vi tester prisvenlige soundbars

Scroll to Top