TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Arvani ErgoSound TA210

Fin lyd som mangler bas

Efter succesen med soundbaren ErgoSound og ErgoSound II har norske Arvani lanceret sin billigste soundbar hidtil. ErgoSound TA210 er blevet frarøvet subwooferen for at spare penge, men er ellers ens.

Af / 20/07/2011 - 14:30
Arvani ErgoSound TA210

Lyd & Billede mener

  • Naturlig lyd Nem at bruge
  • Mangler bas Støtter ikke HD-lydformater fra Blu-ray

ErgoSound TA210 er Arvanis billigste soundbar. Det vil sige en lang højttaler, som placeres under eller over tv´et, og som designmæssigt går i et med dette. Lydprocessering og nødvendig forstærkerkraft er integreret i selve højttaleren.

For at halvere prisen i forhold til sin fantastiske storebror ErgoSound II (til 4.000 norske kroner) er den trådløse subwoofer sløjfet, så al basgengivelse kommer fra selve soundbaren. Det gør, at produktet er endnu nemmere at sætte op, samtidig med at man slipper for en bashøjttaler, som tager plads. Det gør så nødvendigvis også, at basgengivelsen bliver noget fattigere.

Jeg er begejstret for udseendet med sort pianolak og afrundede former. Soundbaren støtter surroundformaterne Dolby Digital og DTS udover almindelig stereo PCM. Både optisk og koaksial digitalindgang sidder på bagsiden foruden analog RCA og minijack. HDMI findes imidlertid ikke, så hvis du har en Blu-ray afspiller, får du ikke udnyttet musikformaterne Dolby True HD og DTS HD. Faktisk kæmpede jeg med at få lyd på film, som havde DTS HD lydspor. Løsningen var at nedskalere til stereo PCM i afspilleren.

Savnet af subwoofer
Med akustisk musik og en lidt stillestående film er subwooferen ikke et stort savn. Men det frarøver os oplevelsen af knald og bang. Sammenlignet med den dobbelt så dyre storebror ErgoSound II med trådløs subwoofer, er der væsentlig tammere lyd i TA210. Det er slet ikke lige så engagerende at se actionfilm. Hverken når det eksploderer med krudt og kanoner, eller når storslået filmmusik strømmer imod os. Den manglende bas gør, at soundbaren totalt set bliver en klar opgradering fra tv´ets indbyggede lyd, men som kommer til kort i forhold til andre soundbars og anlæg med subwoofer. Sammenlignet med andre soundbars, som ikke har subwoofer, kommer TA210 alligevel godt ud af det prismæssigt. Der er bare det, at jeg ikke helt forstår, hvorfor man ikke vil have subwoofer, og jeg vil meget hellere anbefale at købe ErgoSound II.

Konklusion
Ser man bort fra savnet af bas, har Arvani ErgoSound TA210 et naturligt lydbillede, som er behageligt at høre på. Dialoger og sangstemmer står naturligt frem, mens musik lyder ganske nuanceret og opløst.

Annonce

Desværre bliver savnet af bas af og til stort. Uden baseffekterne på film bliver det aldrig specielt intenst, og musik har også godt af de nederste oktaver. Selvfølgelig er det begrænset, hvad man får ud af en soundbar til 2.000 norske kroner, og på den måde er vi imponerede over TA210s øvrige kvaliteter. Jeg kan alligevel ikke forstå, hvorfor folk ikke hellere vil tage skridtet op til ErgoSound II, som giver mere for pengene og virkelig gode oplevelser til 4.000 norske kroner. Ergosound II er kort og godt et langt mere komplet produkt end TA210.

 

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

En åbenbaring

Sonos Arc Ultra tager lyden til nye højder

Skræddersyet muskelbundt

Lyden af dansk storhed

Fugl Fønix

Soundbar, højttaler og møbel: Tre ting på én gang

Technics knock out

Blæser dine ører af!

Årets bedste soundbar fra Samsung?

Dynamit på boghylden

Seks budgetvenlige soundbars

Lyngdorf til lavpris?