Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Test: Audio Pro A40

Eksklusiv og exceptionel

Jubilæumshøjttaleren Audio Pro A40 er en kulmination af 40 års højttalerkonstruktion.

Skrevet af / 21/02/2019 - 14:24
Audio Pro A40
Jonas Ekelund

Når man siger Audio Pro, tænker unge mennesker nok umiddelbart på de populære trådløse Addon-højttalere. Men Audio Pro har faktisk lavet højttalere siden 1978. De har gjort meget for at reducere størrelsen på subwoofere og for at få bedre bas i reolhøjttalere. I 1990’erne var gulvhøjttaleren Black Diamond nok deres mest kendte. I 2000’erne kom det stilige minianlæg Stereo One, der viste, at de var begyndt at følge med tidens trends.

De sidste godt ti år har Audio Pro med succes fokuseret på digital lyd. Min første test af “iPod-højttalere”, som vi kaldte det i 2007, omhandlede bl.a. Audio Pro Porto, som fik udmærkelsen Specielt Anbefalet.

I 2011 begyndte de at eksperimentere med trådløse højttalere, bl.a. den spændende Audio Pro Living LV3. I 2013 kom de trådløse Addon-højttalere, som siden har klaret sig fænomenalt i vores tests. Og som for nylig også har fået multirumsfunktionalitet.

Det sidste års tid lader Audio Pro til at have fået ny energi. Først overraskede de med den massive Audio Pro Drumfire, der slog Marshall på deres hjemmebane. Og for nylig kom så Audio Pro A10, som ikke alene havde fået stemmeassistent, men også et nyt, indretningsvenligt udseende. Og her til deres 40 års jubilæum ser vi så den anderledes luksushøjttaler Audio Pro A40. Altså langt fra den trætte gamle mand, man kunne forestille sig.

Udseende og konstruktion

Med A40 har Audio Pro dropper regnearket og besluttet sig for at gøre alting så godt som muligt. Ikke noget med et sjovt udseende som på Addon-højttalerne. Nej, det her er det en skulpturel, næsten mejslet firkantet form, der vil se lige så godt ud om ti år. Den kraftige aluminiumramme giver et indtryk af styrke, og højttaleren er klædt i sobert gråt stof, som man kan skifte ud med en anden nuance, der følger med i æsken.

Det bliver ikke mindre eksklusivt af det lille skilt på bagsiden, der viser, hvilket af de tusind eksemplarer det er lykkedes én at få fat i.

Tilslutninger og funktioner

Skjult på undersiden finder vi analoge RCA- og AUX-tilslutninger til eksterne lydkilder. På rammens overside er der diskrete knapper til at styre afspilning, koble trådløse kilder til, justere volumen og vælge kilde. Der er også fem knapper til hurtigvalg af streamede radiostationer eller playlister fra online-musiktjenester. Og både den praktiske Spotify Connect og direkte streamet AirPlay, hvis man har en iPhone.

På den kraftige aluminiumramme sidder alle de kontroller, man har brug for. (Foto: Audio Pro)

Det meste kan selvfølgelig styres fra mobilen, og alle indstillinger gøres i Audio Pro-app’en. Alt fra tilslutning til det trådløse netværk, opdatering af softwaren og valg af musiktjenester til tonekontrol. Eller at parre to styk i stereo, hvis man har råd. Eller gruppere med højttalere i andre rum – for A40 er selvfølgelig kompatibel med Audio Pros multirumshøjttalere.

Lydkvalitet

Når man begynder at lytte, forstår man, hvad pengene er gået til. A40 må være Audio Pros mest vellydende højttaler i denne størrelsesklasse. Der er ikke sparet på noget, hvad angår valg af enheder, konstruktion af kabinettet eller DSP-kontrol. Det er en af den slags højttalere, der får én til at glemme at prøve at høre, hvordan den lyder, fordi man i stedet fordyber sig i musikken. Der er nemlig ikke noget, der distraherer fra musikoplevelsen. Præcis som det skal være.

Med eksklusive diskanter og gedigne slavebaser er det ikke underligt, at den lyder godt. (Foto: Audio Pro)

For at få lidt perspektiv lyttede jeg til side om side med vinderen af vores test af eksklusive trådløse højttalere, Dynaudio Music 5.

Takket være flere enheder har Dynaudio en mere åben lyd, og det virker, som om den går dybere i bassen. Men A40 har en mere direkte lyd og en kraftigere, mere kontrolleret bas. Den formår også at bevare de små detaljer i musikken, selv når Portishead brager løs på “All Mine”. Jeg blev faktisk overrasket, da jeg hørte nye ting i numre, som jeg har lyttet til mange gange på Addon T10.

Konklusion

Audio Pro fejrer 40 år som højttalerproducent ved at udsende den eksklusive jubilæumsmodel A40. Og de har ikke sparet på noget. Designet er helt anderledes end på de andre modeller og så skulpturelt, at det vil stå sig i mange år fremover. Rammen er af kraftig aluminium, og det nydelige stof kan skiftes ud. Hvis man ikke kan nøjes med at streame musik fra mobilen, er der også analoge tilslutninger til eksterne kilder.

Men det er i valget af komponenter, konstruktionen af kabinettet og trimningen af lyden, at de for alvor har slået sig løs. For Audio Pro A40 lyder sensationelt godt. Hvis man har råd og falder over et eksemplar, er der ingen grund til at tøve.

picture4
<
>
(Foto: Audio Pro)
Karakter
Audio Pro A40

Lyd & Billede mener

Førsteklasses materialer og byggekvalitet. Multirumskompatibel. Strålende lydkvalitet. App’en trænger til et redesign. Findes kun i 1.000 eksemplarer!

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Slankere – og blidere

Sætter fut i festen

Sony ULT Field 1: Bærbar højttaler med saftig bas

Nostalgi i praktisk pakke

Den bedste lyd - bare billigere

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Spilledåsen

Lyd & Billede
Scroll to Top