TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Audio Pro Drumfire

Store stygge Audio Pro

Drumfire er de tidligere bordhøjttaleres store, højlydte og lidt farlige fætter.

Af / 15/08/2018 - 09:57
Audio Pro Drumfire

Lyd & Billede mener

  • Klar og detaljeret lyd. Enorme volumenressourcer og ægte dybbas. Flot og velbygget.
  • App’en mangler lidt finpudsning for at være rigtig intuitiv.

Vi har tidligere testet Audio Pros bordhøjtalere i Addon T-serien med glimrende resultater. En af dem har endda vundet vores pris som Årets Bedste trådløse højttaler i sin prisklasse.

Sidste år kom Addon C-serien så, hvor højttalerne kunne kobles til netværket og spille musik i alle husets rum. Men de var stadig bordhøjttalere – de havde ikke rigtig lydtryk nok til at erstatte et anlæg i stuen, når man holdt fest. Det problem har Audio Pro løst med Drumfire, deres største og mest højlydte Bluetooth-højttaler.

AudioPro Drumfire white side 39686
Med firedobbelt størrelse får man imponerende dybde og slagkraft i musikken. (Foto: Audio Pro)

Konstruktion og tilslutninger

Drumfire er faktisk to højttalere: En bordhøjttaler, der er lidt bredere end Addon C10, plus en lige så bred, men tre gange højere subwoofer. Dermed kan man selv vælge, om man vil have dem fritstående, stablet oven på hinanden eller adskilt med subwooferen gemt af vejen.

Designsproget er velkendt, men finishen er ny. Hvor de tidligere højttalere har blank lak, har Drumfire i stedet kunstlæder. Et mere rockagtigt udseende, der minder om Marshalls højttalere. Ligesom før er kontrolpanelet på toppen i metal, og byggekvaliteten burde få de mange billige plasthøjttalere til at skamme sig.

Man forbinder de to med en ledning til bordhøjttalerens sub-udgang. Hvis man vil tilslutte andre lydkilder, er der RCA-indgang på bagsiden og en lettilgængelig 3,5 mm indgang på toppen. De fleste vil dog nok køre trådløst via Bluetooth eller Wi-Fi.

Annonce

Hvis man vil have en mere pålidelig forbindelse, kan man også bruge netværkskabel til sin internetrouter.

AudioPro Drumfire white back 39684
Selve højttaleren tager sig af tilslutningerne, mens sub’en har alle de manuelle lydkontroller. (Foto: Audio Pro)

Betjening og funktioner

At koble Drumfire på netværket er let. Man downloader Audio Pro Control-app’en fra Google Play eller App Store, afhængigt af om man har en iPhone eller en Android-mobil. I app’en vælger man at tilføje en ny højttaler og trykker derefter på Wi-Fi Connect-knappen på bagsiden af højttaleren. Så dukker den op i app’en, man indtaster password til sit trådløse netværk, og så er man i gang!

Eftersom den har Spotify Connect integreret, er det såre simpelt at afspille musik på Drumfire eller en højttalergruppe, som den tilhører. Det er bare at vælge den som afspilningsenhed direkte i Spotify-app’en. Der er også integration med tjenester som Tidal, Deezer og TuneIn, og fra Apple Music kan man køre AirPlay.

I app’en kan man gruppere højttalere, enten som stereopar eller multirumshøjttalere. Det gøres ganske enkelt ved at trække en højttaler hen på en anden – eller trække dem fra hinanden, når man er færdig. Ekstremt intuitivt. Hvis man ikke vil bruge volumenknapperne på højttalerne, kan lydstyrken selvfølgelig også styres fra mobilen.

Playlister og radiostationer kan gemmes som hurtigvalg på knapperne oven på højttaleren eller styres fra app’en.

Audio Pro Connect app 39685
Drumfire kan let parres med Audio Pros andre multirumshøjttalere i app’en. (Foto: Audio Pro)

Lydkvalitet

Det skal siges med det samme, at Drumfire kan spille højt som en rockkoncert og har en bas som et tordenvejr. Så man skal passe på med at skrue alt for meget op, hvis man bor i lejlighed og ikke vil smides ud.

Selv blev jeg nødt til at justere bassen, fordi vinduerne begyndte at klirre, da jeg forsøgte mig med James Blakes “Limit to Your Love”. Denne basmorder plejer at afsløre højttaleres mangel på ordentlig dybbas, men ikke denne gang.

Det er dog ikke bare bulder og brag uden finesse, som det var tilfældet, da vi testede party-højttalere for nylig. Ligesom de tidligere modeller spiller Drumfire nemlig meget rent og klart. Man kan høre selv det mindste akkordskifte i akustisk live-musik, ligesom også svagere instrumenter kan udskilles i bombastiske orkesterværker.

Takket være den klare lyd bliver det ikke trættende for ørerne, og det er først, når man slukker, at det går op for én, hvor højt man faktisk har spillet. Lyden fylder virkelig rummet, selv om stereoperspektiv selvfølgelig mangler. Men så kan man jo købe to styk og stereokoble dem …

AudioPro Drumfire hero web 39687
(Foto: Audio Pro)

Konklusion

Audio Pros små trådløse højttalere har altid spillet godt og imponeret os. Men de har savnet lidt hestekræfter og tyngde for rigtig at kunne sætte gang i en fest. Det klarer Drumfire i den grad. Med tilføjelsen af en enorm subwoofer kan den spille faretruende højt og fik bogstavelig talt vores vinduer til at klirre. Men også ved normal lydstyrke og med mere stille musik imponerer den med klarhed og nærværsfølelse.

Man skal heller ikke glemme, at den er en del af Audio Pros multirumssortimentet, så man let kan supplere med flere højttalere. Med en mindre højttaler i køkkenet og dette bæst i stuen vil manges behov være dækket.

Karakter
Audio Pro Drumfire
Premium
Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Milepæl for Buchardt

Tung high-end fra Dali i et pænere format

Ny leder i budgetklassen

En åbenbaring

Sonos Arc Ultra tager lyden til nye højder

Skræddersyet muskelbundt

Lyden af dansk storhed

Fugl Fønix

Soundbar, højttaler og møbel: Tre ting på én gang

Technics knock out

Blæser dine ører af!

Årets bedste soundbar fra Samsung?