TEST: Audiovector R6 Arreté

Hvis du spurgte, hvilke af alle de højttalere, Gråbein har testet, han selv ville købe, så ville Audiovector SR6 Avantgarde Arreté v2.0 stå højt på listen. Alligevel ville valget nok i sidste ende falde på de nyere og mindre R3 Arreté, som til den halve pris er mere opnåelige, og som desuden har en mere velafbalanceret bas og et endnu mere helstøbt lydbillede. Højttalerne er bare ikke lige så kraftige og går ikke lige så dybt i bassen som deres nu udgåede storebrødre.

Men selvfølgelig, hvis man har et meget stort rum, der skal fyldes med musik, eller man vil have en gigantisk mur af lyd, så er der brug for kraftigere skyts. Derfor har Audiovector igen fundet målebånd, regneark, Ohms lov og Maxwells ligninger frem for at skabe endnu mere magi end nogensinde af 6-serien.

Men der er en væsentlig forskel mellem R6 Arreté og SR6 Avantgarde Arreté. For hvor SR6 var en eksklusiv version af den billigere SR3, skal man i stedet se R6 som en formindsket version af flagskibene R8 og R11. Begge med Arreté som tilnavn, vel at mærke.

Det er en vigtig detalje, som betyder, at der er brugt endnu flere ressourcer på at perfektionere R6 Arreté ned til mindste detalje. Det gør også højttaleren en hel del dyrere end sine i forvejen dyre forgængere. 200.000 kroner begynder at være svært at spare sammen til …

“Vi bruger også vores SEC- og LCC-teknologi her, men ligeledes vores Freedom-koncept, som vi introducerede på R8, og som er tilgængelig på de mindre R3 og R1 Arreté,” siger Ole Klifoth, grundlægger af Audiovector.

Kabinetter med høj tæthed

Efterfølgeren til SR 6 er 5. generation i serien, og selv om kabinetformen ligner den udgående model, er udformningen af det nye HDF-kabinet blevet yderligere forbedret.

“Efter R3 og R8 tænkte vi, at vi havde ny viden nok til også at forbedre 6-serien, og det er klart, at R6-serien er kommet et stykke længere rent teknisk, men også akustisk. Det håber vi i hvert fald,” siger Klifoth.

Kabinetterne laves i Kina, men højttalerne samles hos Audiovector i Danmark med enheder lavet efter Audiovectors specifikationer og leveret af Scan-Speak og Elac.

Den smalle frontbaffel og de buede sider med den skrå bundplade giver mindre diffraktion og dæmper stående bølger bedre – og Audiovector behøver derfor ikke at bruge så meget dæmpning på indersiden. Det er nok med nogle Nano Pore-måtter indvendig.

Audiovector kalder det LCC (Low Compression Concept), hvor tanken er, at med minimalt internt lyddæmpende materiale bliver der ikke lagt en dæmper (sic!) på den lyd, der kommer fra højttalerne.

“Ideen med LCC er at sikre, at der ikke er nogen begrænsninger, som forhindrer lyden i at nå frem til lytteren. Sammen med vores SEC (Soundstage Enhancement Concept) forsøger vi at åbne lydbilledet, som vi mener får mere dybde, og som også skaber low eller rettere no compression i diskanten.”

Speciel bånddiskant

Bånddiskanten, kaldet Air Motion Transformer, har en meget tynd membran med en stor overflade, men er foldet ligesom en harmonika. Det skal give et større effektivt areal med et mindre fodaftryk.

På R6 Arreté er diskanten specielt tilpasset højttaleren og modificeret sammenlignet med AMT-diskanten i R3 Arreté og R6 Avantgarde. Den har et åbent polstykke bagtil og sidder i et isoleret kammer, der er åbent på bagsiden for at eliminere kompression, og den strækker sig til 52 kHz.

De to basenheder med kulfibermembraner på forsiden er delt forskellige steder i frekvensområdet, og den øverste fungerer som mellemtone mellem 350 Hz og 3 kHz, mens den nederste dækker intervallet mellem 100 og 350 Hz.

Og under 100 Hz? Her tager to basenheder, som man ikke kan se, over. I det, der også kaldes et isobarisk princip, sidder der to dedikerede dybbasenheder indvendig, som vender nedad og spiller ud af en åbning i bundpladen.

Men det er ikke alt. På bagsiden, i et separat kammer, sidder en 7,5 cm mellemtone, som kan skimtes under spalterne midt på den vertikale HDF-forstærkning bagpå. Den findes også på R8 Arreté og giver et større lydbillede med mere dybde.

Noget, som var meget hørbart, da vi fik mulighed for at sammenligne med R6 Signature og Avantgarde, der deler grundkonstruktion med Arreté, men ikke har de samme enheder og den bagudvendte mellemtone.

Freedom

De har heller ikke Arreté-modellens jordingskoncept, kaldet Freedom. Som jorder mellemtone- og basenhederne med et separat kabel for at dæmpe feedback, der kan føre til forvrængning. Det kræver også et specielt delefilter, der er unikt for Arreté, monteret med dæmpning imellem på en plade af kulfiber.

Audiovector mener, at Freedom reducerer så meget som 50 procent af forvrængningen.

Komponenterne i delefilteret er kryogenbehandlet ned til -238 grader, hvilket Audiovector mener giver bedre detaljerigdom i lydbilledet. Modstandstabet i delefilteret skal være reduceret med 50 procent, og Audiovector siger i hvidbogen om R6, at det også forbedrer transientresponsen.

Tabsfri dynamik, nul kompression og høj effektivitet er nogle af nøgleordene her. R6 Arreté er også rimelig effektive med en følsomhed på 91,5 dB målt ved 2,83 volt (1 watt) og 1 meter.

Fantastiske fra første øjeblik

Det er ikke ofte, især ikke med high-end-højttalere, at det lyder fantastisk fra første øjeblik, når højttalerne er sat op, med en afstand til bagvæggen valgt ud fra ren intuition og koblet til en vilkårlig forstærker. Men det er præcis det, der sker her.

Okay, helt vilkårligt kan den nok ikke kaldes, vores trofaste, stovte McIntosh MA7000, med Hegel HD30 til at stå for den digitale konvertering. Men det er ikke nogen selvfølge, at netop denne forstærker skulle være et godt match med et par højttalere, der er lavet for at få mest mulig hurtighed og opløsning i hele toneregisteret.

Når vi taler klangbalance, er MA7000 af den varmere type og lidt sløv i topregisteret. Og der findes afgjort forstærkere med hurtigere transientrespons. Men for pokker, sikke en tiltalende og rosenrød lyd!

R6 Arreté trækker, hvad der er af kvaliteter i den store McIntosh, ud. Sjældent har den strålet med et større, mere overbevisende lydbillede i vores 30 kvadratmeter lytterum. Og sikke en bas!

Kombinationen af højttalernes lynhurtige basenheder og forstærkerens voluminøse spillestil får rytmerne i Billie Eilishs “I Didn’t Change My Number” til at hamre sig ind i mellemgulvet, mens man sidder på sofaen og bare venter på det næste stortrommeslag. Og Billies lavmælte stemme, helt tæt på mikrofonen, præsenteres på en “larger than life”-måde, hvor den fylder rummet.

Dejlig er jorden

Hvad sker der så, når vi kobler Freedom-kablet til, som forbinder højttalerne til jord?

Vi husker fra R3 Arreté, at lydbilledet blev mere punktartet i midten, mens instrumenter i siderne også var tydeligere placeret. Og det er præcis det, der også sker her.

Det er ikke så dramatisk, og først tænkte vi, om det mon var placeboeffekten, der var på spil. Men det bliver stadig mere klart, at der er noget her. Som lejlighedsvise brugere af læsebriller med lav styrke kan vi sammenligne det med at gå uden briller i lang tid og tænke, at alt er, som det skal være, og så pludselig tage brillerne på og føle, at alting falder bedre på plads. Her taler vi bare om “briller til ørerne”.

Devialet til undsætning

Selv om MA7000-forstærkeren gav noget af en aha-oplevelse, er det alligevel ikke den, vi umiddelbart vil anbefale til R6 Arreté. Den rolle vil vi nemlig tilskrive en helt anden forstærker.

For mens McIntosh maler med en lidt bred pensel med mere end et strejf af rødt, tager Devialet Expert 250 Pro præcisionsværktøjet frem.

Sluttet til netværket og med Roon på en MacBook Pro som lydkilde fjerner Devialet-forstærkeren alt, hvad der er af snavs i lydbilledet, som vokser sig større i alle retninger. Bassen bliver super kontant, med lynhurtig stop/start, og går desuden dybere.

Ulempen, hvis man kan kalde det dét, er at McIntoshs romantiske farvepalet er blevet erstattet af en totalt neutral en. Som ikke på nogen måde sminker på sandheden. Forstærkeren adskiller forskellige instrumenter langt bedre fra hinanden. Højttalerne lader sig dirigere med stram hånd, og de vokser så enormt med opgaven, at man skal høre det for at tro det.

Og hvis du skulle spekulere over, hvad der gør et Bösendorfer-flygel anderledes end andre flygler, så er det ekstra bastangenter under det normale toneområde. Selv når de ikke spilles på, er de med til at give en ekstra lækker fyldig lyd til resten af klaveret, noget, som Devialet-forstærkeren sammen med Audiovector-højttalerne nådesløst banker ind i mellemgulvet på lytteren. F.eks. på Tori Amos’ “Mohammad My Friend”.

Fikser strømmen

Da vi fik leveret højttalerne til test, havde importøren også sendt et effektfilter af typen IsoTek EVO3 Sigmas med. Vi havde allerede haft nogle uforklarlige, herlige oplevelser med det overkommelige Corvus-filter, der for 5.800 kroner giver renere strøm til op til ni komponenter.

Hvor alle stikkene i Corvus går gennem det samme filter, har hver af de seks stik (2 x 16 A og 4 x 10 A) i Sigmas deres helt eget filter, som desuden er mere avanceret end dem i Corvus. Prisen her er da også fem gange højere, næsten 29.000 kroner.

Det lyder måske som hokuspokus og slangeolie, men renere strøm giver faktisk renere lyd. De hørbare forskelle med al elektronik koblet gennem filteret er lidt ligesom med Freedom-kablerne, nemlig at hele toneregisteret får bedre faserespons og dermed et markant bedre stereoperspektiv. Hvor stemmer i midten bliver endnu bedre centreret, og lydbilledet generelt mere tredimensionelt og holografisk. Og med højttalere som R6 Arreté bliver det hele endnu mere tydeligt end med de fleste andre.

Nathaniel Rateliffs og Willie Nelsons stemmer på country-nummeret “It’s Not Supposed to be That Way” differentieres endnu tydeligere fra hinanden end før, hvor Nathaniel synger fra maven, mens Willies stemme er mere nasal. Detaljerne i overtonerne er klarere, mundharpen er tydeligere, og alt er bare bedre.

Flyglet i Beethovens klaverkoncert nr. 4 har også flere klangfarver, og orkestret er mindre diffust. Mellemtonerne på bagsiden af højttalerne kommer virkelig til deres ret og tegner et stort og holografisk lydbillede op.

Alting er bedre, og det vidner om, at alt i signalvejen betyder noget for lyden – inklusive strømforsyningerne. Og det er så markant, at man ikke vil vende tilbage til ufiltreret strøm bagefter. Det er slet ikke alle højttalere, der demonstrerer forskellene i den elektroniske del af signalvejen lige så overbevisende som her. Men R6 Arreté er også et par virkelig unikke high-end-højttalere.

Letdrevne

Noget, der er ekstra fedt, og som gør den høje pris lidt lettere at sluge, er at højttalerne ikke kræver en førsteklasses high-end-forstærker for at lyde glimrende. Den høje følsomhed betyder, at de ikke kræver så meget kraft, og hurtigheden og den udsøgte balance kommer frem selv med den bette Sonos Amp, for nu at sætte det lidt på spidsen.

Det står i stærk kontrast til f.eks. Dynaudio Confidence 60, der sluger strøm på grådigste vis, og som vi ikke fik til at spille ordentligt, før vi parrede den med en forstærker til over 150.000 kroner (Soulution 330). Og vi kunne stadig have ønsket os endnu dyrere sager. Forstærkerjagten er meget lettere med R6 Arreté.

Konkurrenter

Hvis du er så heldig at have økonomi til et par højttalere i denne prisklasse, så er R6 Arreté bestemt ikke de eneste, der er værd at overveje. En anden højttaler, der skiller sig ud som selvskreven kandidat, er KEF Blade Two. En fantastisk, umiddelbar og kontant højttaler, der truer med at rive væggene ned, samtidig med at den har et laserskarpt fokus på musikken. Til en lavere pris og med, kan man argumentere for, et højere kvalitetsindtryk end R6 Arreté.

Så er der de specielle, højteknologiske Vivid Audio Kaya 90, som også koster mindre end Audiovector’erne. Med koniske rør, der absorberer energi fra bagsiden af enhederne og serverer musikken så naturligt og uforvrænget som muligt. Også Kaya 90 er temmelig letdrevne og fortjener at blive lyttet til, før du vælger Audiovector.

Listen er lang, men det, der er helt sikkert, er at R6 Arreté kan tåle at være i selskab med og måles op imod en hvilken som helst af dem. Og er blandt de nemmeste at få til at lyde himmelsk.

Konklusion

Med R6 Arreté tager Audiovector et godt skridt videre i forhold til forgængeren SR6 Avantgarde Arreté V2.0 fra 2016. Den var også fabelagtig, men højden på højttalerne med den tilsvarende temmelig højt placerede diskant er et mindre problem med R6 Arreté. Som har tydeligt bedre vertikal spredning, så man sagtens kan sidde i sofaen uden at føle, at lyden går hen over hovedet på én.

Bassen er også bedre afbalanceret på R6 Arreté, med tydeligere klangstrukturer, og musikken kommer simpelthen ud med mere magi.

Det er virkelig fedt, når man rammer plet i ultra-high-end klassen, ikke mindst når højttalerne samtidig er så lette at drive. Og relativt lette at placere. Det gør det sjovt at beskæftige sig med hi-fi, når man kan drømme sig væk i musikken i stedet for at skulle bekymre sig om at vælge de rigtige komponenter og arbejde så meget med placeringen, at man slider huller i gulvet. Selv om man også vil blive rigeligt belønnet, hvis man gør dét!