test: Audiovector SR6 Avantgarde Arreté v2.0

Har man først hørt musik gennem ordentlige high-end komponenter, er det temmelig gråt og trist at vende tilbage til et ordinært anlæg. For i dette segment bliver hver en sten vendt i forsøget på at presse endnu flere detaljer ud af musiksignalet. Alt sammen for at gengive musikken med hver eneste detalje intakt, når artisten blotlægger sin sjæl ind i mikrofonen.

Og jo højere op man kommer, jo dyrere bliver selv den mindste forbedring. Hvilket bringer os til det aktuelle prisniveau: Godt 170.000 kroner er, hvad du må af med for et par Audiovector SR6 Avantgarde Arreté v2.0.

Den har noget at leve op til. Lillebror SR3 Avantgarde Arreté har længe været en fast reference i vores testrum. Vi kender ikke nogen bedre højttaler til prisen med så kompakte mål. Det hele kulminerede for nylig med SR3 Arreté Raw Surface Limited Edition, som virkelig slog benene væk under os, sådan som den frigjorde musikken fra sine lænker og slap den ud i rummet med ekstrem opløsning og dynamik.

Den superdynamiske mellemtone, som gør kvindelige og mandlige vokaler magiske, for ikke at tale om messingblæsere. Den ultraopløste diskant, som tryller luft ud af overtonerne og placerer alle instrumenterne i et stort, holografisk lydlandskab. Og bassen, der følger op med flot tonalitet og dynamisk hænger på, så godt det er muligt.

Men alligevel. Det er stadig begrænset, hvad man kan få af dybbas med en kompakt gulvhøjttaler på 20 kg. Det er netop på dette punkt, at SR3 i sin allersejeste udgave må se sig slået af større sager som f.eks. Piega Classic 80.2 og Canton Reference 3K.

Derfor var vi meget nysgerrige efter at se, hvad der skete, når man kørte større skyts i stilling, i form af den nyeste og hidtil bedste version af SR6. Dobbelt så tung, dobbelt så dyr og – håber vi – mere end bare lidt bedre end SR3 Arreté Raw Surface.

Bestykning

Man er ikke i tvivl om slægtskabet mellem SR3 AA (samt Raw Surface) og SR6 AA. Bestykningen i front er identisk, med to 6,5 tommers bas-enheder, hvoraf den ene også spiller mellemtoneområdet, og en bånddiskant på toppen. Den eneste tilsyneladende forskel er, at SR6 har et større og højere kabinet med to basrefleksporte nederst på frontpladen – hvor SR3 har sin port gemt på undersiden.

Det er også på undersiden, at hovedforskellen afsløres. På SR6 sidder der nemlig en ekstra 8 tommers bas-enhed her. Den håndterer basområdet under 80 Hz og tilfører ekstra energi til musikkens dybeste oktaver. Det er et vigtigt område, ikke bare for at musikken kan mærkes mere fysisk på kroppen, det fungerer også som en kontrast til det luftige overtoneområde og giver dette en sortere baggrund at udfolde sig på.

Tænk på det som et tv: Jo sortere man kan få det sorte, jo hvidere vil det hvide se ud. Med andre ord: Jo dybere bas, jo mere luftig vil diskanten opleves, og jo mere tredimensionel og holografisk bliver lyden.

Bånddiskanten på toppen er yderligere finpudset i forhold til den på SR3 AA, bl.a. med endnu lavere vægt. Det er den samme, som også har fundet vej til SR3 Arreté Raw Surface.

Frosne filtre

Delefiltrene er lavet med omhu. For det første har alle ledningsparrene forskellig tykkelse på plus og minus, hvor plus er tykkest.

“Vi bruger med vilje tykkere kabel til plus end minus,” sagde chefkonstruktør Ole Klifoth under et fabriksbesøg for nylig. “Det er, for at kablerne ikke skal spejle hinanden elektrisk og give uønsket påvirkning indbyrdes. Forskellig tykkelse betyder forskellig bølgelængde på elektromagnetismen, hvilket gør, at de ikke formår at påvirke hinanden,” forklarer han.

På Arreté-modellerne er delefiltrene desuden kryogenbehandlet, dvs. nedfrosset til minus 238 grader. Det skulle gøre noget ved de molekylære bindinger, som betyder, at der bliver mindre modstand i komponenterne.

“Det kan lyde som det rene hokuspokus, men jeg kan love dig, at hvis vi ikke kunne høre forskel, så havde vi ikke gjort det!”

Just listen

Og her har vi kernen. For uanset om det ligger i delefilteret eller ej, så kan man straks høre, at der er de kvaliteter, som man må godt op i high-end klassen for at finde.

Et nummer, jeg har hørt meget på det sidste, er k.d. langs version af “After the Gold Rush”. For selv om man aldrig kan overgå nerven i Neil Youngs originalversion, er der noget magisk over det store, luftige lydbillede på langs country-ballade fra 2004.

Når kontrabassen kommer ind, klippefast som få, tager SR6 AA den helt ned i kælderen. Det lyder væsentlig mere massivt end på SR3 Arreté Raw Surface, selv om lillebror faktisk er specificeret til at gå dybere i bassen. Men den har slet ikke samme fysik og tyngde, for den større SR6 har en langt mere potent overlevering af de lave frekvenser. Samtidig med at tonaliteten og opløsningen i bassen så flot, at man kan lukke øjnene og se for sig, at bassist David Piltch står i rummet.

Klaveret spiller sammen med en akustisk guitar, og på halvgode højtalere kan det lyde, som om de er ét og samme instrument. Men der er ikke noget halvt over disse skabninger, som legende let adskiller de to instrumenter fra hinanden. Og når celloen gør sin entré, kommer gåsehuden også.

langs stemme er klokkeren, fuld af følelser, og hver lille smaskelyd fra mundvigene kommer med. Violinerne maler et stort og luftigt lydbillede op. Herfra er der endnu et gear, når musikken går op i styrke. Og, når omkvædet kommer, endnu et niveau op. Både klanglagene og de forskellige styrkeniveauer skildres så uanstrengt, at det forvandler lytterummet til en tilstand af ren musik.

Her drives højttalerne i øvrigt af Hegels nyeste integrerede forstærker, H190, med Tidal HiFi via AirPlay som lydkilde. SR6 AA er ikke nogen kræsenpind, og elektronikken behøver ikke at matche højttalerens prisniveau for at få magien frem. Men selvfølgelig fortjener disse højttalere det bedste.

Vi har også vores trofaste McIntosh MA7000, der varter op med en varm, heftig og rosenrød klang med masser af kraft i bunden. Med den viser SR6 AA sig fra en lidt anden side. Mere “americana” i klangen, lidt mere smør på brødet, toppet med en god dosis tabasco. Rundere, mere bredbaget, men i den grad sympatisk!

For en gangs skyld får jeg lyst til at bevæge kroppen til Taylor Swifts “Look What You Made Me Do”, som på trods af overkomprimeret mastering lyder både sejt og dansabelt på denne opsætning.

Men den egentlige lakmustest for enhver højttaler er klassisk musik, gerne noget fra romantikken med et stort lydbillede og heftig brug af slagtøj og messingblæsere. Et godt eksempel er Beethovens 5. symfoni. Her er alt fra rolige strygerpartier til fuld tryk på horn, kontrabasser og pauker. Endnu mere kraft på forstærkersiden kan man godt få, så McIntosh-forstærkeren skiftes ud med Hegel P30 plus to H30 koblet i mono, forsynet med musiksignaler fra digitalkonverteren HD30. Alt sammen balanceret koblet.

Det er næsten ufatteligt, så stabilt højttalerne opfører sig. De står klippefast selv ved de kraftigste udblæsninger, mens de puster svale briser ud, når det er dét, de skal. Stereobredden er enorm med musikken hængende i luften mellem højttalerne. Klarinetsoloen midt i første sats lyder så velplaceret og gennemsigtig, at det næsten er rystende.

Højden – en udfordring

Højttalere har dog et problem, eller rettere en udfordring. Nemlig højden. For hvor lillebror SR3 har diskant-enheden placeret i perfekt ørehøjde, når man sidder og lytter i sofaen, så er diskanten placeret højere på SR6. Det gør, at man skal sidde et stykke fra højttalerne for at få det optimale stereoperspektiv og den mest distinkte diskantgengivelse. I vores rum sidder vi omkring 3 meter væk, og det er ikke helt nok.

Bånddiskanter har ikke lige så god vertikal spredning som domes, og selv om Audiovector-diskanterne i høj grad har løst dette med slidser på tværs, som skal sprede lyden bedre også i højden, løser det ikke problemet helt. Hvis jeg rejser mig op fra sofaen i hockeystilling, bliver det perfekt. Det er ikke noget stort problem, men SR6 tegner af den grund en lidt mere diffus mur af lyd, end SR3 gør, hvis man ikke sidder langt nok væk.

Kan stå tæt på væggen

Hvis du enten kan sidde mindst fire meter fra højttalerne eller kan leve med, at diskanten er allerbedst, når man halvvejs står op, har disse højttalere meget andet godt at tilbyde. De spiller al musik så selvfølgeligt, opløst og medrivende, at man bare har lyst til at blive siddende og lytte i timevis. Desuden er de nemme at placere med tanke på bassen.

Hjemme i min egen stue er jeg nødt til at have højttalere tæt på bagvæggen, og med SR6 er det slet ikke noget problem. Det er virkelig high-end-højttalere, jeg kunne leve med, ikke mindst fordi de kan drives af stort set alle forstærkere og bare vokser med opgaven, jo mere kvalitet man hælder på.

Konklusion

En af Audiovectors store stoltheder er blevet endnu bedre og er nu en fuldkommen dans på roser.

Få højttalere har ladet mig høre musikken så troværdigt og samtidig så underholdende som Audiovector SR6 Avantgarde Arreté. Det er en temmelig stor højttaler, men den fylder alligevel ikke voldsomt meget i stuen. Ikke mindst fordi den kan stå ret tæt på bagvæggen.

Den kan drives af de fleste forstærkere. Brug den, du har, hvad enten det er en NAD til 10.000 eller en Hegel til 25.000 kroner. Musik bliver der under alle omstændigheder! Men så må du meget gerne opgradere senere, for det er højttalere, der virkelig betaler hver krone tilbage i form af oplevelser. Gerne med en Audio Research eller en Devialet i den anden ende af skalaen!

SR6 AA er potent som bare pokker med en klippefast bas, der forstår at dundre løs. Det øvre toneleje følger med til sidste sats, og al musik er til at tage og føle på.

Sammenlignet med lillebror SR3 i den heftigste udgave, Raw Surface Limited Edition, får du først og fremmest en dybere og mere slagkraftig bas. Når hovedbasserne slipper for at spille bundoktaverne, bliver dynamikken en ganske anden, og 8-tommeren i bunden forstår virkelig at slå fra sig. Det forplanter sig også opad og giver et endnu større lydbillede med mere ro og fundament. I det hele taget er det en lyd, som vi mener er alle de mange penge værd.

Men konkurrencen er hård. For 35.000 kroner mindre kan du få et par Focal Sopra No.3, og Bowers & Wilkins 802 D3 er også billigere. Og på begge disse gør den håndværksmæssige udførelse et bedre indtryk. For ikke at nævne KEF Blade 2, der koster omtrent det samme som SR6 AA.

Det, SR6 AA derfor først og fremmest gør, er at understrege, hvor vanvittig godt et køb SR3 Arreté Raw Surface Limited Edition egentlig er.